Budgettale 2. behandling

1 – Per Clausen, 66 år

• Medlem af Aalborg Byråd fra 2014
• Medlem af KL’s Bestyrelse fra 2018
• Formand for Magistrenes A-kasse siden 2013
• Bestyrelsesmedlem i AkademikerPension siden 2016

Jeg har siddet i byrådet siden 2014. I denne periode har jeg været medlem af en række af byrådets udvalg og repræsenteret byrådet i Port of Aalborg, Aalborg Vand og Kloak samt Reno Nords bestyrelse.

Jeg har været medlem af folketinget for Enhedslisten fra 2005 til 2015. Her arbejdede jeg primært med klima-, energi-, miljø- og fødevarepolitik, men jeg blev også i 2008 kåret som årets homo-politiker på grund af mit arbejde for transpersoners rettigheder. Jeg var Gruppeformand for Enhedslisten i 2008-2013 og sad i Folketingets Præsidium 2014-2015.

Herudover har jeg i mange år være aktiv i fagligt arbejde – lige fra SID Ungdom og Faglig Ungdom til Dansk Magisterforening, hvor jeg var formand fra 1994 til 2000.

Jeg betragter klimaforandringerne, som vores største udfordring, som kræver hurtige og radikale forandringer. Herudover prioriterer jeg kampen mod fattigdom og ulighed meget højt.

2 – Anna Aaen, 37 år, biolog

Jeg er uddannet biolog 37 år, og arbejder til dagligt med miljø og natur. Jeg bor med mine 2 børn (7/7) lidt uden for Gistrup og sætter pris på at have udendørsplads omkring uden for meget trafikstøj.

Det betyder meget for mig at vi også som kommune prioriterer natur og biodiversitet højt. Flere og flere grundvandsboringer lukkes grundet forurening hver dag, og det er vigtigt at vi beskytter det tilbageværende grundvand.

Aalborg Kommune har en god cykelpolitik, men med flere og flere elcykler, bliver afstanden man kan tilbagelægge med cykel større og større, og dermed også behovet for cykelstier større og større. Desuden mener jeg at den offentlige transport bør prioriteres højere.

3 – Lasse P. N. Olsen, 40 år, socialrådgiver og cand.scient.adm.

Gennem de sidste to valgperioder har jeg haft det kæmpe privilegium at være miljø- og energirådmand for Enhedslisten og arbejdet med grøn omstilling af kommunen og de kommunalt ejede selskaber. Mest markant er nok kommunens køb af Nordjyllandsværket og planen for grøn omstilling af varme- og elproduktionen uden klimaskadelig biomasse, men jeg kan også nævne affaldssortering, sociale klausuler, etisk indkøbspolitik og stærkere demokratisk forankring af forsyningsselskaberne.

På grund af rotationsordningen er min tid som fuldtidspolitiker ved at være slut, men jeg kan godt stille op til at blive en del af det næste enhedsliste-hold i byrådet som “almindeligt” byrådsmedlem, og det ønsker jeg hermed at gøre.

Noget af det, som grundlæggende adskiller Enhedslisten fra de andre partier, er, at vi er bevidste om, at folkelige aktiviteter udenfor byråd, folketing osv. er afgørende for at skabe reelle politiske forandringer. Eller som Carl Scharnberg engang har formuleret det: Det nye sker, når den, som er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig.

Vi har brug for, at flere blander sig. Derfor har vi i Enhedslisten taget initiativ til lyttemøder for brugere og ansatte i kommunen, vi prioriterer kontakten med organisationer, bevægelser og aktivister, og vi har bakket åbent op om demonstrationer og protester. For eksempel imod nedskæringer, for minimumsnormeringer og imod en miljø- og klimaødelæggende motorvej over Egholm.

Samtidig er Enhedslisten det parti, der sætter en dagsorden, som rækker udover byrådet: Flygtningebørn i Moria, Israels overgreb i Palæstina, Budgetloven, Lars Løkkes “omprioriteringsbidrag”, støj fra motorveje og manglende åbenhed i KL er nogle af de sager, som vi har rejst i byrådet – og som helt sikkert ikke var blevet rejst uden Enhedslisten. Sommetider bliver det eneste resultat, at vi har rejst en debat, og andre gange er det lykkedes at samle et flertal i byrådet bag vores forslag.

Sådan synes jeg helt bestemt, at vi skal blive ved med at arbejde.

Jeg har været optaget af politik lige så længe, som jeg kan huske, og jeg har været aktiv i Enhedslisten på forskellige niveauer siden 2004. Jeg er 40 år, uddannet socialrådgiver og cand.scient.adm., og privat bor jeg sammen med Astrid og vores tilsammen tre børn.

4 – Rosalina Svane Schmidt, 29 år, sociolog

Jeg stiller op til at blive spidskandidat i Aalborg til kommunalvalget fordi jeg elsker Aalborg og gerne vil arbejde for at kommunen bliver et endnu bedre sted at bo. Jeg drømmer om at Aalborg for alvor bliver en kommune hvor mennesker og den grønne dagsorden er førsteprioriteten, ikke motorveje og kommercielle interesser.

Jeg vil kæmpe for at alle kommunens borgere kan leve det liv de ønsker. Derfor skal vi have flere billige boliger, herunder flere bofællesskaber og flere boliger som er indrettet til at man kan leve i familiekonstellationer der ikke nødvendigvis er den traditionelle kernefamilie.

Vi skal have trygge og fleksible pasningstilbud til børn, hvor der er mulighed for at aflevere sine børn et trygt sted når man er på arbejde, uanset om der er fra 8-15 eller om man arbejder aftener og nætter på vores sygehuse og plejehjem.

Vores udsatte borgere skal have en bedre hjælp. Der skal være gode trygge tilbud om hjælp og tag over hovedet til alle der har behov. Det er også vigtigt at tage højde for dem der i særlig grad der sårbare i disse situationer, især børn, unge og kvinder kan opleve at de tilbud der findes i Aalborg, ikke er trygge.

Jeg vil kæmpe for at få færre biler i byen, og jeg vil kæmpe for gode forhold for cyklister og en god offentlig transport, så færre mennesker har brug for en bil i hverdagen. Det giver både god mening for klimaet og det giver bedre plads til liv og mennesker i byerne.

Jeg synes vi har en rigtig god og velfungerende afdeling og jeg har oplevet at vores politik styrkes og bliver skarpere når vi diskuterer den. Derfor vil jeg som kandidat, og potentielt senere hen byrådsmedlem, vægte vores diskussioner og beslutninger meget højt når jeg repræsenterer Enhedslisten Aalborg.

Jeg flyttede til Aalborg i 2012 for at starte på universitetet, på det tidspunkt kendte jeg ikke byen. Kort efter blev jeg frivillig på Studenterhuset hvor jeg også sad i bestyrelsen og blev valgt til forkvinde. Jeg engagerede mig i byens kulturliv og i kulturpolitikken som en frivillig ildsjæl. Da jeg blev færdiguddannet, meldte jeg mig ind i Enhedslisten og i SUF, hvor jeg har været medlem og aktiv i min afdeling i nu snart to år. Jeg sidder i bestyrelsen i afdelingen og sidder ligeledes i den kommunalpolitiske baggrundsgruppe og derudover er jeg aktiv i SUF og i vores Kvinde+ gruppe.

5 – Maria Asha H. Boelsmand, 33 år, social- og sundhedsassistent

Mit navn er Maria Boelsmand og jeg er 33 år, bosiddende i Aalborg med mand og søn, og uddannet social og sundhedsassistent i 2011.

Jeg har i ca. 8 år arbejdet inden for ældreplejen i forskellige sammenhænge, og har i dag en stilling i retspsykiatrien.

Med denne faglige baggrund og mit medmenneskelige væsen, så står kernevelfærd i højsæde i min politiske agenda.

Min største mærkesag er børn i dagtilbud, og her kæmper jeg blandt andet for minimumsnormeringer, og det at skabe rammerne for at alle børn får lige vilkår.

Desuden vil jeg slå et slag for flere faglige personale i ældreplejen, og med erfaring fra området er det tydeligt at flere hænder på gulvet vil kunne skabe grundlag for en værdig alderdom.

Alle mennesker er ligeværdige, men ikke ligestillet.

6 – Morten Guldhammer, 49 år, faglig sekretær i 3F Aalborg

Jeg er 49 år, far til 3 og bosiddende i Gug. Jeg arbejder til daglig i 3F Aalborgs Transportgruppe.

Det meste af mit liv har jeg boet i landdistrikter som Vester Hassing og Sønderup og har stor forståelse for den frustration, der er opstået i forbindelse med de seneste årtiers centralisering.

Skellet mellem by og land er vokset gennem de seneste år. Det er der mange grunde til. En del er landspolitisk bestemt, men rigtig meget handler også om kommunalpolitik.

Jeg betragter det meste som kulturpolitik. Kultur handler om måden, vi er sammen på, og det drejer sig for mig også om skoler, lokale indkøbsmuligheder, sportsklubber, erhvervsliv, ældrepolitik og – selvfølgelig – kulturområdet. Her skal vi starte, hvis vi skal have sammenhængen tilbage i kommunen, sådan at al trafik ikke foregår til og fra den altopslugende storby.

Der skal oprettes kulturcentre, der drives og styres af lokale ildsjæle. De lokale kunstnere skal have rum og plads til udfoldelse. Ildsjælene findes derude, men de skal støttes (ikke styres) af den kommunale fælleskasse og den viden, vi har opnået gennem den kulturelle oprustning i Aalborg by.

Der er al mulig grund til at tro, at de erhvervsmæssige og generelle gevinster ved kulturel vækst kan være lige så effektive i de mindre byer som i de store.

Man skal holde sig for øje, at de kulturelle tab, de mindre byer har lidt er en del af den gevinst, som Aalborg by har vundet. Jeg mener, man kan tale om en kulturel gæld til de samfund, der tidligere har været holdt sammen af lokale butikker, sportsklubber og mødesteder drevet af naboerne i byen.

Vi er helt klar over den styrke, det lokale fundament indeholder, når vi skal hylde medaljetagerne fra OL eller fodboldlandsholdet. De kommer jo ude fra foreningslivet. Ildsjælene styrker eliten og gør os alle rigere på oplevelser. Den forståelse må og skal også udbredes til andre kulturelle aktiviteter, der ikke nødvendigvis er resultatorienterede og giver medaljer.

7. Zeinab Ali, 47 år, frisør

Jeg er 47 år og jeg har læst økonomi på‏ Universitetet, men jeg arbejder som frisør lige nu og jeg har været politikker i mange år. Jeg er rigtig aktiv i mange nationalforeninger. Jeg har stor empati til befolkningen. Har mange ideer, til samfundet, fordi jeg bor i to forskellige kultur.

8 –

9 – Bente Schmidt Nielsen, 67 år, pensionist

Jeg er 67 år og har boet i Aalborg og Nørresundby siden 1976.

I mit arbejdsliv har jeg gennem mange år arbejdet som it-konsulent og projektleder i forskellige organisationer, senest i Kriminalforsorgen.

Jeg har været medlem af Enhedslisten siden 1991, og har gennem årene været aktiv i en række forskellige folkelige bevægelser.

Jeg var bl.a. aktiv i forsvaret af Nørresundby Bibliotek, da det var lukningstruet, og jeg var også aktiv i Beboergruppen på Skansen, da nazisterne mente, de skulle have deres hovedkvarter der.

Aktuelt er jeg også aktiv i Nørresundby samråd.

Min generelle holdning er, at hvis man gerne vil en anden udvikling, må man også selv gøre en indsats.

Klimakrisen kræver grønne svar, og det er vor tids mest presserende problem. Derfor er det også godt, at det nylige budgetforlig har prioriteret mange flere cykelstier, så folk kan transportere sig CO₂-frit. Det er et væsentligt bidrag. Lige så er tankerne om en forpligtende klimaalliance.

Men samtidigt med at kommunen med den ene hånd planlægger at iværksætte flere grønne løsninger og indsatser for klimaet, er det jo helt bizart, at man med den anden hånd bevilger 600 mio. skattefinansierede kr. som tilskud til en motorvej i Egholm-linjen – det er jo ellers en statslig opgave!

De 600 mio. kunne vi godt bruge til mere velfærd!

Og endnu værre er det, at den planlagte motorvej ikke løser noget som helst. Og den er en enorm CO₂-udleder. Både i anlægsfasen og i driftsfasen, hvor den kun understøtter mere bilisme, ikke mindre.

Egholm motorvejen ødelægger rekreative områder og truer vores drikkevand. Den sikrer støj fra vest også, så byen bliver helt omringet af motorvejsstøj.

I anlægsarbejdet er der også stor risiko for frigivelse af asbest fra de store deponier efter Eternitfabrikken. Vi skal ikke have mere asbest ind over byen og ud i vores natur.

Motorvejen i Egholm-linjen er den dyreste og den mest overflødige del af infrastrukturforliget, men Socialdemokraterne i Nordjylland har bidt sig fast og er ikke modtagelige for sund fornuft.

Derfor er jeg et aktivt medlem af Borgerbevægelsen mod motorvej i Egholm-linjen, hvor jeg kæmper sammen med mange gode kræfter i et bredt fællesskab.