Kommunalpolitisk program 2014 – 2017

Kommunalpolitisk program 2014 – 2017 (PDF – samlede program)

Mærkesager

Aalborg skal være en by, hvor mennesker får de bedst tænkelige muligheder for at udfolde sig frit i samspil med sine omgivelser. En by hvor solidaritet, lige vilkår for alle, hensynet til menneskene og naturen er sat i centrum. Frihed, lighed, solidaritet og økologisk ansvarlighed skal være de afgørende elementer. Aalborgenserne skal sikres mulighed for at sikre både sin egen og kommende generationers overlevelse uden at ødelægge den omgivende natur. Det økologiske råderum skal respekteres og aalborgenserne skal sikres et socialt og demokratisk råderum.

  • Plads til alle. Integrationspolitikken skal baseres på gensidig respekt og tage udgangspunkt i flygtninge og indvandreres ønsker og behov. Handicappedes mulighed for at deltage i det sociale og kulturelle liv skal sikres ved at fremkommeligheden for denne gruppe sikres overalt i Aalborg. Øgede midler til hjemmehjælp og praktisk hjælp skal sammen kulturelle og sociale tilbud, som er rettet mod ældre og forbedringer af muligheden for at ældre kan komme rundt i Aalborg medvirke til at give de ældre bedre mulighed for at fortsætte et aktivt liv.
  • Arbejde og uddannelse samt sociale og kulturelle tilbud til alle. Alle skal have mulighed for at få arbejde og uddannelse. Tvangsaktivering skal stoppes. Alle der udfører arbejde skal have en almindelig overenskomstmæssig løn for dette. Alle der af den ene eller anden grund ikke umiddelbart kan starte på et arbejde eller en uddannelse skal have tilbud om gratis deltagelse i sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter. Deltagelse i disse aktiviteter skal være frivillig.
  • Mere demokrati i Aalborg Kommune. Stop for udliciteringer. Borgerne skal ikke bare spørges. De skal have reel indflydelse på Aalborg kommunes udvikling. Medarbejderne skal have reel medbestemmelse. Aalborg kommune skal gå i spidsen med at eksperimenter med demokratiske ledelsesformer, hvor der satses på kollektiv ledelse, selvstyrende grupper med videre. Brugerne skal sikres medbestemmelse på institutionernes daglige drift. Også eleverne på byens skoler skal sikres medbestemmelse.
  • Børnefamilierne skal sikres bedre vilkår. Der skal være tilbud om børnepasning med et kvalificeret pædagogisk indhold, når familierne har brug for det. Institutionspriserne skal nedsættes. Alle børn skal i skoler og institutioner tilbydes et sundt og godt økologisk måltid mad om dagen.
  • Det økologiske råderum skal sikres. Det betyder, at der må ikke bruges flere naturressourcer, end der samtidig genskabes. Ressourcerne skal så vidt muligt indgå i lukkede kredsløb, hvor de genbruges og ikke går til spilde. Vi vil have mere genbrug. Atmosfæren skal beskyttes mod drivhuseffekten. Vi vil ikke gennem lokal forurening medvirke til globale klimaforandringer. Vandets kredsløb skal beskyttes og genoprettes. Affaldsmængden skal reduceres og ressourcerne i affaldet skal udnyttes. Aalborg kommune skal på alle områder støtte en økologisk omlægning af produktionen.
  • Den kollektive trafik skal styrkes. Privatbilismen skal reduceres. Der skal sikres mere, bedre og billigere kollektiv trafik. Antallet af parkeringspladser i det centrale Aalborg skal nedbringes. Alle planer om en tredje Limfjordsforbindelse skal skrottes. Forholdene for cyklisterne skal forbedres.
  • Mere demokrati. Nej til EU-tilpasning. Der sker en snigende EU-tilpasning, hvor lov efter lov vedtages i Folketinget som følge af EUs direktiver med efterfølgende begrænsninger for kommunerne. Denne EU-tilpasning undergraver det kommunale selvstyre. EUs liberalisering af elmarkedet underminerer muligheden for at gennemføre lokal miljørigtig energiproduktion. EU-direktiver gør det vanskeligere for kommunerne at undgå udliciteringer på områder, hvor kommunerne ikke ønsker en sådan udlicitering. Aalborg kommune bør aktivt protestere i mod denne undergravning af det kommunale selvstyre og kræve af regeringen, at den yder en aktiv indsats for at modgå denne undergravning af demokratiet. Hvis denne politik skal gennemføres, kræver

Kommunalpolitisk program 2013 – 2017 (PDF – samlede program)