Enhedslisten giver alle mulighed for at påvirke vores program for Aalborgs fremtid

Enhedslisten har siden vi kom i byrådet afholdt en række lyttemøder om forskellige emner og i forskellige dele af byen. Det skyldes, at vi vil basere vores politik på dialog med de mennesker, som bor i Aalborg Kommune. For os er det helt afgørende, at inddrage almindelige mennesker og folkelige organisationer i beslutningerne i Aalborg og i udviklingen af vores politik, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg.

Enhedslistens ønsker til Aalborg Kommunes budget 2017

Enhedslisten offentliggør nu sine ønsker til de kommende forhandlinger om Aalborg Komunes budget. Vi foreslår, at der afsættes ca. 70 millioner kroner til at fjerne forringelser, give bedre støtte til fattige og udsatte borgere og familier, sikre den grønne omstilling, den kollektive trafik og udviklingen af Aalborg som en cykel-by. Der er tale om et ambitiøst forsøg på at ændre et nedskæringsbudget til et budget, hvor velfærden sikres og udvikles, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.