Kulturlivet i Aalborg skal ikke lades i stikken

Meget tyder på, at kulturlivet i Aalborg har brug for aktiv opbakning her og nu, hvis det skal komme helskindet igennem den nuværende krise. Budgetforligspartierne har vist viljen til i fællesskab at fremrykke anlægsinvesteringer for 500 millioner kroner. Vi har løst en række vigtige opgaver i driften af Aalborg Kommune. Vi har støttet erhvervslivet med flere tiltag. Nu må turen være kommet til kulturlivet.

Enhedslisten siger nej til økonomiaftale i KL’s bestyrelse

Enhedslistens udgangspunkt for kommunernes forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2021 var, at der skulle ske et løft af velfærden efter mange års nedskæringer og forringelser, ske er brud med budgetlovens sanktionsregime over for kommunerne og satses massivt på den grønne omstilling.

Nordjylland skal gøres klar til klimaindsatsen – men vil ikke!

Kun det Radikale Venstres støttede forslaget om at klimascreene udviklingsplanens initiativer. At de øvrige partier i regionsrådet ikke fandt det relevant at Udviklingsstrategien vurderes i fht.  at leve op til klimaaftalen, kan vi i Enhedslisten ikke forklare, men kun tage til efterretning.
Trist – for klimaet.

Fælles skoleledelse på små skoler droppet – pressemeddelelse

Budgetforligspartierne har lyttet til kritikken, og har derfor valgt at stoppe processen med at introducere tvungen fællesledelse mellem skolerne i Aalborg Kommune. Besparelsen der skal findes i 2021 på ledelse i skoleforvaltningen udmøntes således at der spares 1,5 mio. kr. på skoleledelse generelt som aftalt i skoleudvalget og 0,5 mio. kr. på ledelse i skoleforvaltningen.

Hvorfor ikke udendørs servering på P-pladser

Presseudtalelse fra Per Clausen, gruppeformand:
Enhedslisten opfordrer til, at kommunen også inddrager parkeringspladser i overvejelserne i, hvor der kan etableres udeservering og sin planlægning tager hensyn til, at der sikres frirum til ophold i det offentlige rum og god fremkommelighed i byen for alle byens borgere

Aalborg Kommune bør kræve budgetloven suspenderet i 2021

Budgetloven betyder, at kommunerne samlet set ikke må bruge flere penge end før staten tilførte kommunerne flere penge i forbindelse med udligningsreformen. Derfor skal enhver forbedring i Aalborg modsvares af forringelser i andre kommune, hvis budgetloven ikke suspenderes i 2021 eller at sanktionerne overfor kommunerne i det mindste lempes.

Flere penge til Aalborg – men må vi bruge dem?

Presseudtalelse fra Per Clausen, gruppeformand for Ø i byrådet:
Den mangeårige diskussion mellem Enhedslisten og borgmesteren om, hvorvidt det var forsvarligt at indregne finansieringstilskuddet i budgetoverslagsårene er overstået. Aftalen betyder, at det midlertidige finansieringstilskud på 199 millioner kroner gøres permanent og at Aalborg Kommune i 2021 og 2022 ekstraordinært får tilført 30 millioner året.

Omlægning af indsats overfor udsatte børn bør droppes

Presseudtalelse fra Per Clausen, gruppeformand:
Jeg har meget svært ved at se, at man med de nuværende normeringer kan sikre, at udsatte børn kan tilbydes plads i mindre grupper i de almindelige institutioner, som der lægges op til i forslaget. For mange af disse børn vil et specialtilbud i en institution, hvor der fokuseres på barnets behov, kan etableres mindre grupper og hvor alle medarbejdere har kompetence til at arbejde med denne gruppe, være en stor fordel. Derfor bør planerne om at omlægge denne indsats droppes

Renovering af Østre Alle Hallen

Presseudtalelse fra Per Clausen, Gruppeformand i Enhedslisten, Aalborg Byråd:
Aftalen om Østre Alle Hallen indgår i en aftale om yderligere fremrykning af anlægsinvesteringer i Aalborg Kommune på lidt over 84 millioner kroner. Disse investeringer medvirker (sammen med de 400 millioner vi afsatte tidligere i april) til at skabe beskæftigelse i Aalborg og en tiltrængt renovering af de kommunale bygninger i Aalborg.