En kvinde, der åbenbart ikke har blond hår, har følt sig krænket over en dansk sang, så nu synges den vist ikke mere på hendes universitet.
Det åbner unægtelig for nogle perspektiver.
Lad os gennemgå Højskolesangbogen fra A til Z. Da jeg er ateist føler jeg mig krænket af alle de religiøse sange, så ud med Grundtvig. Jeg er også stødt over krigsliderligheden i Kong Christian. Hvad ligner det at hylde at ‘Gothens hjælm og hjerne brast’? Exit den sang.
Et andet eksempel: En lærer ville illustrere noget statistik ved at dele en population op i kvinder og mænd, hvilket nogle transseksuelle blev stødt over. Ligesom den ikke-blonde kvinde blev de jo ekskluderet, her fra statistikken.
Den logiske konsekvens af alt dette er vel en stalinistisk udrensning af alt det i historien, der ikke harmonerer med de aktuelt herskende værdier, dvs. en moderne gennemskrivning af stort set hele historien. Så Leningrad bliver til Petersburg og Pippis far forvandles fra sort høvding til hvid departementschef.
De fleste kan umiddelbart indse idiotien – og latterligheden – i alt det her.
Jeg mener, at hvis nogen på racistisk vis håner brunt eller sort hår, eller angriber transseksuelle, skal der slås hårdt ned. Men det betyder altså ikke, at ikke-blonde eller transseksuelle skal være inkluderet i alle udsagn! Det ville ikke være tolerance, men censur og undertrykkelse.
Vi skal respektere mindretal og anderledeshed, men ikke gøre disse grupper til en ny Gud.
For et par måneder siden var det vist Pelle Dragsted, der sagde, at venstrefløjen ikke skal fokusere på identitetspolitik. Enig. Venstrefløjen skal fokusere på fællesskabet og solidariteten.
Lad os håbe at de fleste blot har grinet af de nævnte eksempler. Så at Dansk Folkeparti kun har vundet nogle få tusinde stemmer på sagerne.
