Aktionsgruppen Egholm-Motorvejen Nej Tak

Egholm-Motorvejen Nej Tak

Samtidig med, at Aalborg Kommune skærer ned på flere områder, har man valgt at give et kommunalt tilskud til staten – til løsning af en statslig opgave!

30.000.000 kr. hvert år i de næste 20 år – 600.000.000 – altså godt en halv milliard.

Og ja, det handler om den 3. limfjordsforbindelse som nogle ønsker, og ikke nok med det – man ønsker at den skal gå over Egholm, Hasseris Enge, Sofiendal Enge og den sydlige del af Øster Ådal.

Planen er, at der bygges bro fra lindholmsiden til Egholm. At motorvejen går hen midt over Egholm, hævet over jorden, videre i tunnel til Aalborgsiden, hvor motorvejen igen bliver synlig, meget synlig, hørbar og forurenende. Hele vejen tværs over Hasseris Enge og Sofiendal Enge hæves motorvejen over niveau. Engene er temmelig våde og bløde, som alle andre Enge.

På Egholm er der en række meget vigtige plantearter, insekter, padder og fugle, der i større eller mindre grad er fredet.

Mest kendt er nok den lysbugede knortegås og strandtudsen.

Den lysbugede Knortegås er beskyttet på verdensplan. Bestanden er på 10.000 fugle (seneste optælling). På vej mod Lofoten holder knortegåsen rest på Egholm.

På Egholm findes verdens største bestand – samlet på en gang. Der er talt helt op til 7.000 gæs i træktiden, som er lige nu, her i september – november.

Strandtudsen er fredet i hele Europa.

Vi er rigtig mange der er for natur, klima og miljø – og som ønsker at passe på ”Moder Jord”

”Aktionsgruppen Egholm-Motorvejen Nej Tak” har i det seneste års tid formået igen at bringe motorvej, offentlig trafik og transport på dagsordenen – sammen med støj, forurening, godt 1 person pr bil, der kører gennem Limfjordstunnelen og over Limfjordsbroen– stigende priser på offentlig transport og dårligere geografisk dækning med offentlig transport.

Vi har lavet happenings på en stribe inden byrådsmøder, vi har afholdt offentligt møde midt på Nytorv, vi har afholdt 2 meget vellykkede festivaler på Egholm (28. april og 14. september), vi har sunget og delt flyers ud på gader og stræder, sat plakater op på lovlige steder i hele midtbyen, samlet sponsorgaver ind til forskellige formål, lavet læserbreve, har ”stjålet” overskrifter og spalteplads i avisen, ”Nordjyske”.

Aktionsgruppen er en blandet flok aktivister. Nogle er medlemmer i forskellige partier, andre ikke. Nogle er medlemmer af UngEnergi eller andre bevægelse. Mange af os er medlemmer i Borgerbevægelsen mod Egholm-Motorvejen” og ”Egholms Venner. Enkelte af os er også medlem af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Alderen hos os er mellem godt 20 år til midt i 60’erne.

Er det noget for dig – vil du gi’ et nap?

Lige nu har vi gang i 2 projekter:

  • Aalborg Kommunes Borgermøde om budgetforhandlingerne for 2020
    • Den 21. oktober.
  • Fejring af vores 1 års fødselsdag, den 5. november ?

Borgermødet, den 21. oktober:

Vi deltager i borgermødet med spørgsmål og kommentarer – mange af os iklædt vores flotte T-shirt og med fine billeder om halsen, der tydelige illustrerer den stribe af problemer der er forbundet med flere motorveje.

Vi vil stå ved indgangen hvor vi sælger merchandise: T-shirts, klistermærker, mærker til at sætte på cykler, biler m.v. badges og lommeaskebægre (Hold Danmark Rent)

Vi har brug for aktivister. Noget for dig?

1 års fødselsdag, den 5. november:
Vi er i idefasen, men det bliver sjovt, hyggeligt, festligt, for både børn og voksne, sikkert med fællesspisning – og lidt taler og livemusik. ?

Vi har brug for aktivister. Noget for dig?

Vi har egen side på Facebook

Vores adresse på Facebook er:

Her kan du følge med i stort set alt, der handler om den evt. kommende 3. limfjordsforbindelse. Når der er nye artikler og læserbreve i Nordjyske får du også adgang til at læse med.

Vi annoncerer vores aktiviteter, møder, happenings – og naturligvis vores deltagelse i Borgermødet og vores 1 års fødselsdag.

Få vores nyheder direkte i din mailboks

Med jævne mellemrum udsender vi mail. Vil du sammen med rigtig mange andre gerne modtage vores mails så skriv til:

[email protected] med oplysning om dit navn, din mailadresse og meget gerne også dit telefonnummer.

Har du tanker og ideer til os, vil du gerne være frivillig og give en hjælpende hånd – så skriv ?

Har du lyst eller brug for et skriv eller en snak med mig, er du mere end velkommen til at skrive til vores mailadresse eller ringe til Torben på : 21 60 73 51

Torben Skovgaard