Enhedslisten afviser forringelser i den kollektive trafik

  • De forenede asfaltpartier i Aalborg Byråd fandt ved budgetforhandlingerne 30 millioner kroner i 20 år til en motorvej over Egholm, men var ikke i stand til at finde 3,2 millioner kroner til at fjerne forringelser på den kollektive trafik. Det siger meget om disse partiers prioriteringer, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.
  • Forringelserne rammer borgerne i Klarup, Gistrup, Svenstrup og Vadum. Netop borgere i de små byer i kommunen, som Venstre gik til valg på at sikre gode forhold og udviklingsmuligheder. Borgerne i disse byer får nu dårligere vilkår og byernes udviklingsmuligheder svækkes, fortsætter Per Clausen.
  • Konsekvenserne af disse besparelser bliver også at flere vælger bilen, hvilket er i direkte modstrid med Aalborg Kommunes mobilitets, klima- og miljøpolitik. Kommunes politik på området lægger op til at sikre, at flere vælger den kollektive trafik. Netop der foreslog Enhedslisten i sit budgetforslag at fjerne besparelserne på den kollektive trafik og i stedet tilføre 2 millioner ekstra, slutter Per Clausen.

Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf. : 31 67 50 08