Enhedslisten klar med 4 spidskandidater til byrådsvalg i Aalborg

På en ekstraordinær generalforsamling har Enhedslisten valgt sine 4 spidskandidater til byrådsvalget i Aalborg.

Det blev:

  1. Per Clausen, 65 år, byrådsmedlem siden 2014, tidligere medlem af folketinget, formand for Magistrenes A-kasse, bor i Aalborg Vestby
  2. Anna Aaen, 38 år og biolog. Arbejder til daglig med miljø og natur. Afløser i denne tid Lasse Olsen i byrådet, hvor hun er medlem af By- og Landskabsudvalget og Skoleudvalget. Bor med sine 2 børn i Vaarst.
  3. Lasse Olsen, 40 år. Rådmand for Miljø og Energi siden 2014. Er for tiden på barselsorlov. Bor i Øgadekvarteret.
  4. Rosalina Svane Schmidt, 29 år og sociolog. Rosalina bor i Aalborg Midtby.

Læs mere om spidskandidaterne til kommunalvalget her.

  • Jeg er glad for og stol af, at medlemmerne i Enhedslisten Aalborg igen har valgt mig som spidskandidat til byrådet og jeg ser frem til at føre valgkamp sammen med de øvrige spidskandidater og vores mange aktive medlemmer. Jeg synes, vi udgør et rigtig godt team, udtaler Per Clausen.
  • Vi fik også vedtaget en plan for forårets aktiviteter. Her vil vi udvikle vores politik sammen med alle med dem, som ønsker at være med. Det sker på en række møder de næste 5 måneder. Vi starter med offentlige møder om fremtiden for Sygehus Nord grunden den 18. februar og om udviklingen af en bæredygtig mobilitetspolitik i Aalborg den 6. marts. Vi tror på, at politik udvikles bedst i dialog med borgerne, fortsætter Per Clausen.
  • Vi vil fokusere på den grønne omstilling og klima, velfærd – kamp mod ulighed og fattigdom samt en udvidelse af demokratiet, hvor borgerne får det afgørende ord i forhold til Aalborg Kommunes udvikling, slutter Per Clausen.

Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf.: 31 67 50 08