For få diagnoser giver risiko for mangelfuld hjælp og støtte til ADHD-ramte

For få diagnoser giver risiko for mangelfuld hjælp og støtte til ADHD-ramte

  • En ny ph.d. afhandling (omtalt i Politiken – klik og læs) viser, at der i Aalborg Kommune er meget få, der får en ADHD diagnose. Selvom mange  diagnoser ikke i sig selv er udtryk for, at man har styr på tingene, er jeg bekymret for, de få diagnoser fører til, at mange børn og unge med ADHD ikke får den rigtige hjælp og støtte, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.
  • Vi ser mange eksempler på, at mennesker først får den rigtige diagnose, når de bliver voksne og at det først sker efter flere år, hvor for dårlige eller ingen tilbud giver disse mennesker et dårligt liv,. Det er en særlig udfordring, at børn af enlige forsørgere eller af forældre har særligt svært ved at få den rigtige diagnose, fortsætter Per Clausen.
  • Jeg vil derfor forsøge at få en forklaring på det meget lave antal ADHD diagnoser i Aalborg Kommune og hvad kommunen kan gøre for at sikre en hurtigere udredning af børn unge med problemer, så de kan få den helt rigtige støtte og hjælp, slutter Per Clausen.

Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf.: 3167-5008