Glæden ved valg

Kære ven.

Glæden ved valg. Ja, du undrer dig måske over indledningen – for kan man glæde sig over valg. Og ja: det kan man godt, hvilket jeg gerne vil forklare lidt nærmere.

I egenskab af at være medlem af et politisk parti, blev jeg, i ugerne op til valget, spurgt om jeg ville være valgtilforordnet. Det svarede jeg ja til, ud fra den betragtning at selve den demokratiske proces er vigtig og fordi jeg ser det som en forpligtelse at medvirke – da især når mit parti beder mig derom.

Altså mødte jeg pænt tidligt op, på det sted jeg var tilforordnet.

Og her er det så at glæden dukker op, for vi var pænt beskæftiget hele dagen da mange mødte op og gjorde brug af deres demokratiske ret.

Det var en ren fornøjelse at hjælpe vælgerne med det praktiske, i forbindelse med valget. Det var dejligt at se at helt almindelige mennesker tog det som en forpligtelse at møde frem, for at afgive deres stemme. Samtidigt var det også fint at fornemme det fællesskab der er mellem de tilforordnede, på tværs af politisk overbevisning. Jeg synes jeg fornemmede at vi var fælles om, at valghandlingen skulle foregå på bedst mulige måde.
På den måde mener jeg faktisk det er berettiget, når man betegner valgdagen som en “demokratiets festdag”.

Den gode oplevelse har fået mig til at tænke over det lidt mere principielle: nemlig at der ofte tales om en “demokratiets krise”. I den forbindelse kan man så træffe på mange forskellige forklaringer. De kan, hvor for sig og sammen, nok have deres berettigelse og fortjener da bestemt også at blive taget alvorligt. Blandt andet fordi den debat om de herskende politiske tilstande jo også er med til at skærpe opmærksomheden på de politiske problemstillinger, vi faktisk er konfronteret med og derfor også må forholde os til.

Men den høje valgdeltagelse viser jo også noget andet, nemlig at de almindelige vælgere tager de demokratiske processer og de demokratiske institutioner alvorligt. Det i sig selv må vel siges at være et godt tegn. Det giver håb. Det styrker troen på at også politiske forandringer er mulige. Det giver mig lyst til at stå op hver dag, fortsætte det arbejde jeg mener er nødvendigt for at skabe et menneskeligt samfund. Et samfund som netop er karakteriseret ved at være et samfundsmæssigt fællesskab, hvor vi har overskud til både at være produktive mennesker (hver på vores måde), være fælles om gode kulturelle oplevelser og hvor vi har blik for den rigdom som hvert eneste menneskeliv indeholder.
Politisk utopi? ja, men enhver politisk tilgang til samfundsspørgsmål rummer i sig et utopisk element: drømmen om at kunne ændre de forhold vi finder kritisable. Det er den drøm som kan få os til at handle.

Så min anbefaling skal være: bliv medlem af et politisk parti, læg de kræfter i det du kan og overvej at blive tilforordnet næste gang vil skal til valg. Det er livsbekræftende.

Med venlig hilsen
Poul Erik Pedersen, medlem af Enhedslisten