Græsrodsprisen 2022 gik til Jazz9tus og Den Grønne Ungdomsbevægelse

Græsrodsprisen 2022

Poul Erik Pedersen og Lucas Bjørn
Jazz9tus – 2.500 kr.

Organisationen står for arrangementer af Jazzkoncerter i Aalborg, som når ud til et bredt publikum. Organisationen sikrer et levende jazz-miljø i byen, der skaber et fællesskab mellem gæstemusikere, herboende musikere og et bredt publikum. Organisationen er opstået i et tæt samarbejde med aktive musikere i Aalborg, der sikrer at der er en live-scene hvor alle byens borgere kan få adgang til koncerter for en billig entre.

Organisationen bidrager aktivt til at vise at fællesskaber kan opstå og trives, på tværs af nationalitet og etnisk tilhørsforhold. En rebelsk praksis, i en tid hvor netop disse tilhørsforhold ses som afgørende skel mellem mennesker.

Poul Erik Pedersen og August Espersen
Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB) – 2.500 kr.

Bevægelsen organiserer unge i Aalborg, i kampen for at beskytte det globale klima, den lokale natur og miljø.

Organisationen arbejder på et bredt grundlag, hvor alle kan deltage. Målet er at kalde på handling, fra beslutningstagere, politikere, organisationer og civilsamfund.

Det er en græsrodsorganisation der arbejder i forlængelse af traditionen for græsrodsarbejde, samtidigt med at den i bogstaveligste forstand varetager græsrøddernes interesser.

DGUB Aalborg har været synligt og sat dagsorden i kampen for et grønnere Aalborg og Verden. De har f.eks. skabt aktiviteter om lokale emner som f.eks. kampen mod Egholm-motorvejen eller når det har handlet manglende klimahandling fra Folketinget og Regering. De har arbejdet sammen med den øvrige klimabevægelse i Aalborg/Nordjylland, hvilket overordne set har gavnet den samlende klimakamp.

Læs om Græsrodsprisen her.

Læs om Rød Fond her.

Nyd den lille film herunder, som Susanne Flydtkjær, vores medlem af Regionsrådet og vores lokale bestyrelse har lavet.