Grundlovstale 2018

I dag er det Grundlovsdag

En dag vi har haft siden 1849, men som stadig er relevant at fejre i 2018. Den er relevant at fejre, for den er grundlaget for vores frihed.

  • Friheden til at forsamle sig, som vi gør i dag
  • Retten til at sige fra
  • Retten til at sige NEJ
  • Religionsfrihed
  • Retten til privatliv

Retten til privatliv er under voldsomt angreb

Specielt retten til privatliv, er en rettighed, der ikke alene er under voldsomt angreb, men en rettighed, der faktisk er tabt uden kamp, uden at nogen har forsamlet sig, og sagt NEJ!

  • Al vores færden på nettet,  alle vores klik, alle vores billeder og alle vores søgninger, om det er på tærteopskrifter, eller fodvorter bliver logget, gemt, og solgt til højestbydende, uden at vi ved til hvem, og hvad de bruger det til.
  • Selv de få love der er på området bliver overtrådt.
  • Når man bruger Google Maps spørger den så venligt om man vil lade google vide hvor man er hele tiden, under undskyldning af, at de bruger det til at forbedre deres søgefunktioner. Men over en længere periode gemte google data om hvor man er, til alle tider, ligegyldig om man svarede ja eller nej, bare man havde deres app, loggede de hvor man var til alle tider.

Og sådan er der mange app., der fungere, man giver dem tilladelse til at se alle ens kontakter, alle ens billeder, faktisk er der mange apps, som har tilladelse til at redigere i ens sms’er. Og man gør det, for ellers kan man ikke bruge appen, men hvorfor kræver en lommelygteapp tilladelse til at optage billeder og lyd?

Men hvis man ikke har noget at skjule, hvad er problemet så?

Det samme kunne man jo sige om regeringens offentlighedslov. Den har i modsætning til hvad navnet antyder, ikke øget offentlighedens adgang til viden om hvorfor beslutninger bliver taget, af hvem eller hvorfor. Den forhindrer adgangen til viden. Den forhindrer adgangen til viden om de beslutninger, som de mennesker vi selv har valgt, træffer. Mens de selv samme mennesker kræver viden om, hvor vi er til alle tider, og om vi har fodvorter, eller planlægger at bage en tærte i weekenden.

Det er ikke med den bagtanke at grundloven blev skrevet.

Også ytringsfriheden er til debat

Nu vil nogle socialdemokrater have mulighed for at straffe medierne, hvis de kører kampanger eller Fake News. Fake News er et reelt problem, men censur af medierne er ikke svaret. Hvis man vil stoppe fake news, skal man øge adgangen til real news, man skal øge borgernes mulighed for aktindsigt, man skal øge muligheden for, som borger, og som medie, at se hvorfor regeringer træffer de beslutninger de træffer, hvem der egentlig træffer dem, og på hvilket grundlag. Og at gemme emails for undersøgelseskommisioner, som med Tibetsagen, er ikke vejen frem.

Retten til at forsamle sig er vigtig

Det var en rettighed der sidst blev taget fra os under 2. verdenskrig af besættelsesmagten. Retten til at forsamle sig er både som i dag, hvor vi fejre vores grundlovsdag, men det er også når vi samles for at sige NEJ. Vores Grundlov skal forhindre at mennesker bliver sat i “futtog” når de samles for at sige NEJ til besættelsen af Tibert, i anledningen af besøg fra Kinas regering kommer på besøg. Vores grundlov skal forhindre at 16-årige som deltager i en lovlig demonstration, bliver slået i hovedet fordi de råber “Fuck Trump”.

Vi skal huske at bruge vores grundlovssikrede rettigheder, for de stadig lige så relevante i dag, som for 169 år siden.

  • Vi skal huske at samle os og sige NEJ, når vores rettigheder bliver overtrådt
  • Vi skal huske at samles og fejre dage som i dag, for fællesskab gør stærk, det så vi her i foråret, hvor så mange samlede sig, og sagde nu er nok nok, nu skal vi have en rimelig løn, og nogle rimelige arbejdsvilkår.
  • Vi skal huske at spørge hvem, hvad og hvorfor, ellers begynder rygterne og spekulationerne og dermed fake news.

Vi kan ændre de ting der skal ændres, men kun hvis vi står sammen. Fællesskab gør stærk.

Grundloven blev skrevet for at sikre os frihed, frihed til at leve det liv vi ønsker.

I 1915 underskrev kong Christian 10. Danmarks nye grundlov, der bl.a. gav kvinder og tjenestefolk valgret. Det store kvindeoptog med omkring 20.000 deltagere gik til Amalienborg slotsplads anført af medlemmer af Dansk Kvindesamfund i hvide kjoler og rødt skærf. Grundloven af 1915 trådte først reelt i kraft ved rigsdagsvalget den 22. april 1918, hvor de første kvinder blev valgt ind i Folketinget og Landstinget på det nuværende, tredje Christiansborg. (Scanpix, Holger Damgaard)

Det kommende folketingsvalg

Om ikke så lang tid, måske inden vi mødes her igen, skal vi have valg til folketinget. Det er også en grundlovssikret rettighed, en ret til at pege på de mennesker vi mener kan danne rammerne for den bedste fremtid for os.

Jeg håber, at når vi står her igen, har vi skabt rammerne for en bedre folkeskole, og bedre vilkår for de mennesker, der underviser vores børn.

Anna Aaen

Jeg håber at vi får skabt rammerne for minimumsnormeringer i daginstitutionerne, og rammerne for rent drikkevand, og giftfri mad.

Det er med de grundlovsikrede rettigheder, som med så mange andre ting vi har opnået, hvis vi ikke bruger dem, mister vi dem.

Så tak til alle der mødte op, tak fordi i støtter op om vores rettigheder, tak fordi vi i dag kan fejre grundlovsdagen, det faktum at i står her i dag, er grundlaget for at vi også næste år, og næste år igen, kan fejre vores grundlovssikrede rettigheder.

Jeg håber at alle får en fantastisk dag.