Interne sider på Facebook

Der findes 2 interne sider på Facebook, hvor medlemmer kan diskutere og oplyse hinanden om diverse, som har med politik og partiet at gøre.

Debatgruppe (klik og gå til “Forum for Enhedslisten”)

Dette forum er til for at medlemmer af Enhedslisten (EL) og Socialistisk Ungdomsfront (SUF) i Aalborg kan debattere og sparre politisk, udveksle viden og ressourcer, samt socialisere og lære hinanden bedre at kende.

Dette skal ske med udgangspunkt i respekt, fællesskab, mangfoldighed og kreativitet.

Optagelse

Man skal være medlem af Enhedslisten/SUF for at deltage i gruppen. Falske profiler tolereres ikke.

Administrator sikrer, at alle i gruppen er medlem. Personer, der udmelder sig af EL/SUF eller slettes som medlem – slettes fra gruppen.

Retningslinjer

  • Alle opslag skal have politisk indhold. Det vil fx sige at man ikke bare kan dele et link, uden at skrive noget politisk om indholdet, som lægger op til debat.
  • Udvis god opførsel og respekt. Lad være med at tale grimt til andre eller kalde dem ved ukvemsord.
  • Gå efter bolden – ikke personen og diskutér holdninger – ikke hinanden.
  • Vær konkret og saglig. Kritik er godt og sundt, og indlæg, der er konkrete og saglige, er som regel inden for retningslinjerne.
  • Tag andre seriøst. Lad være med at lægge folk holdninger eller ord i munden, forhold dig til hvad der er blevet skrevet. Stråmandsargumenter (ofte blot kaldet stråmænd) accepteres ikke. Læs mere om hvad det er her: http://goo.gl/LGzlEX
  • Hold dig til emnet. Hvis du føler, at én debat giver anledning til en anden, så start en ny tråd. Afsporende indlæg accepteres ikke.
  • Bidrag med noget. I de politiske fora skal vi udvikle og flytte os sammen. Bidrag til diskussionen og gem sladderen og de personlige samtaler til private sfærer.
  • Vær inkluderende. Skriv så alle i gruppen kan forstå det. Undgå interne forkortelser og forklar svære fremmedord. – Ingen sexisme, racisme el.lign. Dette er uacceptabelt, også selvom det er ment i sjov.
  • Husk på sikkerheden. Vi kan ikke være sikre på at alle der er i gruppen, har de bedste intentioner eller er medlemmer af EL/SUF. Hav det i baghovedet når du skriver. Hvad du skriver på forummet er dit eget ansvar.

Administration

Bestyrelsen træffer beslutning om, hvem der administrerer forummet og påser, at retningslinjerne respekteres/overholdes.

  • Følges retningslinjerne ikke, kan der gives advarsler. I slemme tilfælde eller ved gentagne brud på retningslinjerne kan der gives karantæne.
  • Hvis indlæg slettes af administrator gives der besked til forfatteren, med begrundelse.
  • Uenighed med administrator skal tages direkte med administrator (ved personlig besked).
  • Administrator gemmer slettede indlæg, så de kan genoprettes om nødvendigt.
  • En sag kan evt. rejses i bestyrelsen.
  • Er der et indlæg, du mener bryder med retningslinjerne, så anmeld det til administrator (se en guide til hvordan du anmelder her: https://goo.gl/ysWplj).
  • Lad være med at tage diskussioner om administration/god eller dårlig tone i de politiske tråde – det vil blive betragtet som en afsporing og slettet.

Administrator vælges af bestyrelsen i Enhedslisten Aalborg.

Bestyrelsen valgte den 16.01.2018 Rasmus som administrator

Informationsgruppe (klik og gå til gruppen)

Gruppen er for medlemmer og sympatisører i Enhedslisten Aalborg.

Gruppen er beregnet til intern information, fra “bestyrelsen”, “den kommunalpolitiske baggrundsgruppe (KBG)”, “regionen” og “byrådsgruppen”  Gruppen er IKKE tænkt som et debatforum (se indlægget ovenfor, “Debatgruppe).

Herudover har Enhedslisten har p.t. (2018) mindst 4 landsdækkende grupper til, at debattere politik, brug dem gerne hvis du vil diskutere politik online

Retningslinjer

Det er ikke tilladt at lave opslag, hvor hovedbudskabet er reklame for andre grupper og partier. Administratorerne kan udtagelsesvis tillade det, hvis de vurderer, at det ligger inden for gruppen formål.

Da det er en side for Enhedslisten Aalborg, er det væsentligt, at opslag forholder sig til Enhedslisten Aalborg og hvis ikke gør det. At det af opslaget fremgår, at det har en relevans for Enhedslisten Aalborgs arbejde.

Gruppen er lukket og da vi på siden opslår og diskutere emner, der har en strategisk/politisk betydning for Enhedslisten Aalborgs arbejde. Er det som udgangspunkt IKKE tilladt, at kopier eller lave screendumps af indlæg fra siden, sende dem til andre FB grupper, til pressen eller tredje part, uden administrators godkendelse.