USA havde fødselsdag den dag!

Måske kender du Jomfru Ane Band?

Hvis ikke får du lejlighed til at høre deres “fødselsdagssang!” til USA fra 1976. Præcis på dagen i dag, den 4. juli, 2017, er det 241 år siden (i 1776) at den daværende amerikanske præsident, Thomas Jefferson, underskrev  den amerikanske uafhængighedserklæring.

Uafhængighedserklæringen byggede på idéen om folkesuverænitet og demokrati, og mere præcist at den politiske magt i den enkelte stat ikke kan udøves uden folkets samtykke. Mindst lige så vigtigt er det, at uafhængighedserklæringen også ideholder nogle generelle grundprincipper om menneskerettigheder.

Der er sket meget i USA siden d. 4. juli for 241 år siden, og princippet om at “alle mennesker er født lige og med samme rettigheder” er mange gange siden er blevet fastklemt under utallige former for diskrimination af rigtig mange mennesker og befolkningsgrupper. Især på baggrund af køn, etnicitet/race, seksualitet, religion og social status. Der er nok at tage fat om og kæmpe for – ikke blot i USA men helt bestemt også i resten af verden. Med en præsident som Donald Trump, der ikke er bleg for at diskriminere minoriteter, kvinder og mennesker med en anden hudfarve og religiøs overbevisning end sin egen, kan det ikke undgås, at diskrimination og ikke mindst racisme for mange andre mennesker pludselig synes at være langt mere legitimt. Man har ikke fornylig bare “glemt” princippet om, at alle mennesker er født lige og med samme rettigheder – man har hele tiden blot valgt at se bort fra det, og der er vi som mennesker forpligtede til at minde hinanden om, hvordan landet ligger. Også i Danmark.

Du kan læse mere her om erklæringen – og den danske Grundlov

Du kan læse mere om Solvognens aktion i Rebild 1976 her: Fyrre Indianere