Enhedslistens parlamentariske strategi – bidsk køter eller skødehund

Hvornår

04/03/2021    
20:00

Enhedslistens parlamentariske strategi – bidsk køter eller skødehund

 

Torsdag d. 4. marts kl. 20.00 holder Enhedslisten Aalborg medlemsmøde om vores parlamentarisk strategi. Mødet er åbent for alle medlemmer i hele landet. 

 

Peder Hvelplund fortæller og lægger op til debat vedr. den parlamentariske strategi, forholdet til regeringen og forståelsespapiret. 

 

Hovedbestyrelsen diskuterede emnet på deres hb-møde d. 31. januar og vi synes også, at det er en debat som skal spredes ud i resten af partiet.

 

Mødet holdes på zoom og du skal tilmelde dig via linket her: 

 

https://us02web.zoom.us/meeting/register/tZYuc-qhqDIrHdw_hQjdPuq9D_i0oUxbtBJE 

 

Når du er tilmeldt får du tilsendt et link

 

Oplægget fra hovedbestyrelsesmødet: 

 

Op til folketingsvalget i 2019 vedtog Enhedslisten en ny parlamentarisk strategi

https://vores.enhedslisten.dk/files/5.4_parlamentarisk_strategi_vedtagelse.pdf

Den nye strategi indebar, at vi ikke som hidtil betingelsesløst skulle pege på en socialdemokratisk forhandlingsleder, og at der skulle ligge en konkret politisk aftale til grund, før vi kunne støtte dannelsen af en socialdemokratisk ledet regering. Det var den beslutning som førte til det såkaldte forståelsespapir ( https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf ) Forståelsespapirer indebærer som det fremgår, at en ny regering er forpligtet til at tage en række initiativer . Ligesom det ligger rammerne for regeringens politik på en række områder.

Den nye parlamentariske strategi indebar også, at hvis regeringen brød de løfter, der fik Enhedslisten til at pege på en socialdemokratisk forhandlingsleder, eller hvis den sammen med højrefløjen gennemfører alvorlige angreb på mennesker eller miljø, Så kunne Enhedslisten beslutte at trække sin parlamentariske støtte til regeringen. Og at det var HB der skulle tage stilling til dette.