Lad os rulle den røde løber ud for diabetes, huller i tænderne og billigere gift i fødevarer!

Lad os rulle den røde løber ud for diabetes, huller i tænderne og billigere gift i fødevarer!

Af kandidat Ditte Marie Gyldenberg Ovesen

Der kan stilles mange undrende spørgsmål ved afskaffelsen og/eller annulleringerne af afgifter på alkohol, sodavand og emballagegift.

Ikke nok med at du nu kan drikke dig en kæp i øret og få flere huller i tænderne med billigere pantbelagte drikkevarer, så får du samtidig mulighed for billigere at få PVC og ftalater i dine fødevarer!

Afgifter på følgende afskaffes:

  • Nødder (råstofafgiften)
  • Te
  • PVC og ftalater
  • PVC-folier
  • Engangslightere
  • Emballage for pantbelagte drikkevarer (øl og sodavand)
  • Tillægsafgiften på alkoholsodavand

Afgifter, hvor planlagte stigninger annulleres:

  • Chokoladeafgiften
  • Vinafgiften
  • En række forbrugsafgifter, herunder på kaffe.

For blot at gøre det hele endnu mere (tragi)komisk og paradoksalt, så lancerer regeringen rent faktisk i dag også en ny diabeteshandlingsplan.

Er man fra regeringens side interesseret i at skulle behandle endnu flere diabetikere, giver det vældig god mening at fjerne afgifter fra alkohol og sodavand. Så er de da i hvert fald også sikre på, at der er patienter nok til at det forholdsvis nye diabetescenter “Steno Diabetes Center Copenhagen”, som Novo Nordisk har smidt en masse penge i. Danmark skulle jo nødigt svigte Novo Nordisk, der så flittigt hvert år malker statskassen for svimlende beløb til bl.a. diabetesmedicin.

Suk(ker)!