Ny borgmester må gøre op med gamle socialdemokratiske dogmer om motorvej og skat

Ny borgmester må gøre op med gamle socialdemokratiske dogmer om motorvej og skat

  • Vi ønsker Lasse Frimand Jensen tillykke med valget som spidskandidat for Socialdemokratiet og borgmester. Vi ser frem til et godt samarbejde med ham i fremtiden, udtaler Anna Aaen, Gruppeforkvinde for Enhedslisten i Aalborg Byråd.
  • Vi forventer, at han vil samle byrådet omkring et budget for 2024, hvor besparelserne reduceres til et absolut minimum. Det kræver, at Aalborg Kommune dropper beslutningen om at medfinansiere motorvejen hen over Egholm med 600 millioner kroner og flytningen af Aalborg Teater. De dårlige økonomiaftaler, som staten igennem flere år har påtvunget kommunerne, gør det både umuligt og urimeligt, at Aalborg Kommune betaler for statslige opgaver, fortsætter Anna Aaen.
  • Vi forventer også at en ny socialdemokratisk borgmester er villig til at opgive de sidste mange års dogme om, at kommuneskatten i Aalborg ligger fast. I den nuværende økonomiske situation er der efter Enhedslistens opfattelse ikke noget alternativ til dette, hvis vi skal undgå ødelæggende besparelser på velfærden, slutter Anna Aaen.

Yderligere kommentarer:
Anna Aaen
Tlf.: 30 24 72 66