Mens regeringen holder fast i en gammel aftale, har Trump gjort det klart igen og igen: USA er ikke nødvendigvis venlig stemt overfor Danmark.
Det rejser et enkelt men afgørende spørgsmål, som vi er nødt til at stille: Hvad vil det helt præcist betyde, at Nordjylland bliver logistisk knudepunkt for en stormagt, der åbent drager vores alliance i tvivl?
Hvis aftalen træder i kraft, giver den USA omfattende rettigheder. Amerikanske styrker får adgang til militære områder, herunder flyvestationen i Aalborg. De kan opbevare våben og militært udstyr uden fuld dansk kontrol over hvad det er, hvordan det bruges, og hvilke aktiviteter der i øvrigt finder sted. Vi overdrager dermed ikke bare dansk jord men også beslutningskraft til en fremmed magt.
Aftalen giver amerikanske soldater juridisk særstatus. Det betyder, at hvis en amerikansk soldat begår en forbrydelse i Danmark – uanset om det gælder vold, tyveri eller en trafikulykke med dødelig udgang – kan USA anmode om at få hjemtaget jurisdiktionen. I praksis betyder det, at sagen kan blive fjernet fra det danske retssystem, og i stedet behandles efter amerikanske militære regler, uden dansk indsigt eller kontrol. Dermed risikerer vi, at alvorlige hændelser på dansk jord aldrig bliver afgjort efter danske retsprincipper.
Dertil kommer, at amerikanske virksomheder og soldater får skatte- og afgiftsfritagelser. De betaler hverken moms, told eller indkomstskat i Danmark, selvom de benytter vores infrastruktur og nyder godt af vores samfunds faciliteter. Samtidig risikerer danske virksomheder at blive fortrængt fra opgaver relateret til de amerikanske styrkers tilstedeværelse. Vi danske skatteborgere kommer altså ikke blot til at finansiere deres ophold og aktiviteter, men må også se i øjnene, at vi gør det uden at få nogen form for sikkerhedsgaranti eller demokratisk kontrol til gengæld.
Skal Nordjylland virkelig stille jord og baser til rådighed for et land, der ikke længere lover at beskytte os? Det spørgsmål handler ikke om ideologi, men om rettidig omhu, om tryghed og om suverænitet.
Det er tid til at sige nej – mens vi stadig kan. Det kræver bare, at vi siger det højt – som borgere, som byråd, som fællesskab.