Socialdemokraterne valgte den blå vej – Velfærden og klimaet tabte!

  • Desværre må vi konstatere, at der ikke var nogen vilje til at fjerne de forringelser, som rammer udsatte børn og unge hos hverken Socialdemokratiet eller de borgerlige partier i budgetforhandlingerne. Selvom vi fik reduceret besparelserne på nogle områder, står vi tilbage med et budget, som medfører klare forringelser for udsatte børn og unge. Det gælder i specialundervisningen, i DUS’erne og på den sociale indsats. Det er uacceptabelt for Enhedslisten, derfor har vi forladt forhandlingerne samme med SF, udtaler Anna Aaen, gruppeforkvinde for Enhedslisten i Aalborg Byråd.
  • Vi havde fremlagt konkrete forslag til, hvordan vi kunne finansiere fjernelsen af disse forringelser og investere i mindre forbedringer af velfærden, men desværre blev vores forslag afvist. Socialdemokratiet prioriterer tilsyneladende investeringer i en motorvej hen over Egholm og samarbejdet med de borgerlige partier højere end velfærd, fortsætter Anna Aaen.
  • Det blev ikke kun velfærden, som blev taberen – også klimaet tabte. Reelt er der ikke afsat midler til at implementere den klimahandlingsplan, som byrådet netop har vedtaget. Dermed er indsatsen for at nå målet om en reduktion af CO2 udslippet på 70% i 2030 blevet sat tilbage. Alt i alt valgte Socialdemokratiet denne gang at indgå et blåt budgetforlig med de borgerlige partier – og det er ærgerligt, slutter Anna Aaen

Yderligere kommentarer:
Anna Aaen
Tlf.: 30 24 72 66