Spørgetiden fyldte det hele på byrådsmøde

Der var ikke meget på byrådets dagsorden den 8. april.

Til gengæld var der masser af indhold i spørgetiden.

HP Beck, Liberal Alliance, havde stillet spørgsmål til den såkaldte servietsag og modstanderne af en motorvej hen over Egholm, “Aktionsgruppen Egholm-Motorvejen Nej Tak” havde stillet spørgsmål om, hvordan Aalborg Kommune vil beskytte borgerne mod vejstøj.

I den første sag kom der ikke noget nyt frem, men I forhold til støjspørgsmålene var det interessant at se, at de forenede asfaltpartier i byrådet lod Thomas Kastrup svare på alles vegne. Det havde jo den fordel, at forskellen på Enhedslisten og de øvrige partier i denne sag blev tydelig, men se selv.

Se spørgetiden på video (klik på punkt “0 Spørgetid”)

På selve byrådet blev finansieringen af 111 billige almene boliger på Annebergvej endelig vedtaget. Vi havde oprindelig stemt imod lokalplanen, da vi mente, at disse boliger blev placeret for tæt på kolonihaverne. I mandags stemte vi for finansieringen, da vi synes, at det er meget vigtigt at bygge flere billige boliger.

Læs mere herSe debatten her (klik på punkt 3)

Herudover blev der vedtaget en strategisk energiplan for Nordjylland, der kan understøtte den grønne omstilling.

Læs mere herSe debatten her (klik på punkt 6)

Per Clausen