Foto: Tønnies, Aalborg Kommunes Stadsarkiv. Aalborg Vandværk, Maskinhallen - år: 1868 -1910

stor Dansk undersøgelse sammenkæder indholdet af nitrat i drikkevandet med tarmkræft

Esben Lunde Larsen på charmeoffensiv med en gris i favnen omgivet af rullende tv-kameraer. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

En stor dansk undersøgelse sammenkæder indholdet af nitrat i drikkevandet med tarmkræft, og *Esben Lunde Larsen mener – desværre ikke overraskende – ikke, at en øget kræftrisiko skal have nogen som helst indflydelse på grænseværdien for nitrat i drikkevand, eller at folk med egen drikkevandsforsyning (enkeltindvindere) skal forpligtes på at kontrollere kvaliteten af deres drikkevand.

*Læs artiklen hér: “Esben Lunde vil ikke skærp grænse for nitrat i vandet”

Jeg tænker to ting (og nu bliver det lidt langt):

Rådmand Lasse Olsen
  1. Esben Lunde begrunder sin afvisning af en lavere grænseværdi for nitrat med, at han mener, at Danmark skal følge EU’s vandkvalitetskrav. Det kan lyde tilforladeligt at læne sig opad en EU-standard, men det er en EU-standard for noget, som ikke umiddelbart kan sammenlignes. I Danmark får vi langt det meste af vores drikkevand direkte fra grundvandet uden, at det gennemgår rensning eller kemisk behandling, mens drikkevandet i flere andre EU-lande som hovedregel er så forurenet, at vandet har undergået en eller anden form for behandling, før det kan tappes fra vandhanen. Der er forskel på forebyggelse af forurening og rensning efter forurening, men den forskel ignorerer miljøministeren med sin henvisning til EU-standarden.
    Samtidig er hans henvisning til EU-standarden et eksempel på, at fælles EU-regler på miljøområdet alt for ofte bliver et maksimum, som ingen går over, i stedet for et minimum, som alle skal overholde, og som det er muligt at bygge ovenpå.
    På den måde bliver EU-regler, som gav god mening, da de blev indført, til en hæmsko for mere tidssvarende regler i takt med, at vi bliver klogere på evt. risici. Uanset om miljøministeren har været fra SF eller fra Venstre, har der således ikke været vilje til at gå videre end EU-reglerne, når det drejer sig om drikkevandskvalitet.
  2. Esben Lunde Larsen har ifølge artiklen “tillid til”, at folk med egen drikkevandsforsyning af egen drift vil få kontrolleret drikkevandskvalitet, og derfor har han afskaffet den obligatoriske kontrol.
    Jeg fristes til at sige, at tillid er godt, men når det drejer sig om kræftfremkaldende stoffer, som vi hverken kan se, lugte eller smage, så er kontrol bedre.
    Egenkontrol er besværlig, og det koster penge. Det kan meget vel betyde, at dem med de laveste indtægter sparer kontrollen væk for at få økonomien til at hænge sammen, ligesom de har dårligere råd til at etablere en ny vandboring, hvis deres drikkevandsboring er forurenet. Med andre ord kan forurening af drikkevandet og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf meget vel have en social slagside.

Det meste af Aalborg Kommune ligger i det såkaldte nitratbælte, hvilket vil sige, at vores drikkevand på grund af geologiske forhold i undergrunden er særligt udsat for forurening af netop nitrat. Vi har derfor al mulig grund til at være ekstra påpasselige i forhold til at beskytte vores grundvand og i forhold til at holde grundigt øje med vandkvaliteten.

Det skal være sådan nu og i fremtiden, at enhver borger i Aalborg Kommune – uanset om hun får sit vand fra kommunens vandselskab, fra et lokalt forbrugerejet vandværk eller fra sin egen eller naboens vandboring – kan være tryg ved, at det drikkevand, som hun tapper fra hanen, er fri for forurening, og den tryghed opnår vi kun, hvis vi løbende holder øje med, om kvaliteten er i orden.

Desværre vælger miljøministeren at vægte landbrugets interesser betydeligt højere end miljøet og folkesundheden.

Links:

#dkpol#dkgreen#Drikkevand#grundvand#aalpol

Indlæg ved Rådmand Lasse P. N. Olsen – læs om Lasse h