Hvad vil vi med Sygehus Nord – bygningerne, den store grund og området

Offentligt møde
Senest i 2023 flytter Aalborg Universitetshospital ud til Aalborg Øst. Dermed bliver grunden og bygningerne på Sygehus Nord ledige. Det er en helt unik situation og mulighed, at et så stort område i midtbyen skal gentænkes og omformes.

Enhedslistens bud på en visionær kommunal plan for udviklingen af Sygehus Nord-grunden.

Liv, ungdom, miljø – en multikulturel bydel som alternativ til Midtbyen. Street food, street art, et sted for unge familier, hvor byen er ”ufarlig” for børn. Et identitetsfyldt sted, hvor det er godt at vokse op og høre til. Et sted hvor der er plads til leg og kreative oplevelser.

Borgerinddragelse og miljømæssig bæredygtighed skal stå i centrum for byudvikling på Sygehus Nord grunden.

Presseudtalelse fra Per Clausen, vikarierende rådmand for Miljø og Energi i Aalborg Kommune:
Enhedslisten er enig med borgmesteren i, at nedlæggelsen af Sygehus Nord giver unikke muligheder for at skabe en spændende byfornyelse i området. Når disse muligheder skal udnyttes, kræver det imidlertid, at en række betingelser opfyldes.