Fælles skoleledelse på små skoler droppet – pressemeddelelse

Budgetforligspartierne har lyttet til kritikken, og har derfor valgt at stoppe processen med at introducere tvungen fællesledelse mellem skolerne i Aalborg Kommune. Besparelsen der skal findes i 2021 på ledelse i skoleforvaltningen udmøntes således at der spares 1,5 mio. kr. på skoleledelse generelt som aftalt i skoleudvalget og 0,5 mio. kr. på ledelse i skoleforvaltningen.

Vi vil bevare en decentral skolestruktur, hvor der også er skoler i de små lokalsamfund.

Aalborg Kommune har en helt enestående skolestruktur med mange små skoler. Det er dyrt, men godt. Derfor handler forslaget om fælles ledelse ikke om at lukke skoler, men om at give bedre muligheder for at de alle kan overleve på længere sigt.

Fælles skoleledelse

Vi vil gerne give pædagoger og lærere mere frihed til i fællesskab at skabe gode muligheder for elevernes udvikling, dannelse og læring på en måde, hvor der er fokus på at sikre alle elevers trivsel. Vi tror mere på selvstyrende teams, sparring og sidemandsoplæring end på ledelse ovenfra og ned.