Venstre udgør ikke noget alternativ til det socialdemokratiske byrådsflertal i Aalborg

  • Det er vel nødvendigt, men fremstår alligevel en smule patetisk, når Jan Thaysen i Nordjyske i dag forsøger at fremstille sig selv og Venstre som et alternativ til det socialdemokratiske byrådsflertal i Aalborg Kommune. Sandheden er jo, at Venstre i den foregående byrådsperiode i alle afgørende sager har været enige med Socialdemokratiet. Det er da også bemærkelsesværdigt, at der ikke er konkrete eksempler på, at Venstre har stillet forslag i byrådet, som er blevet afvist eller på forslag, som Venstre har stemt imod nordjyske interview med Jan Thaysen, udtaler Per Clausen, Fungerende rådmand for Miljø og Energi i Aalborg Kommune (Enhedslisten)
  • Både når det handler om klima- og miljø, parkerings- og cykelpolitik, holdningen til en motorvej over Egholm, byplanlægning og beskæftigelsespolitik, er det Enhedslisten, som har fremlagt konkrete alternativer og konkret kritik af den førte politik. Så hvis man for alvor ønsker at styrke et alternativ til den politik det socialdemokratiske byrådsflertal fører, er det nok snarere Enhedslisten, man skal styrke ved det kommende valg end Venstre, fortsætter Per Clausen.
  • Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er Socialdemokratiet i Aalborg, der fører borgerlig politik, eller Venstre, der fører socialdemokratisk politik, men den store forskel, er der ikke, slutter Per Clausen.

Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf.: 31 67 50 08