Vi kommer fra alle dele af samfundet, arbejdslivet og fra hele kommunen

Af Nicolai L. Sejrup, kandidat til kommunalvalget i Aalborg

I Enhedslisten Aalborg stiller vi med 35 kandidater – det maksimale til Kommunalvalget!

  • Fra pensionister til pædagoger
  • En vandløbsbiolog og en frisør
  • En filosof og en familiekonsulent
  • En truckfører og en murersvend
  • Studerende og en lektor

Vi spænder fra Hals til Nibe, fra Langholt til Gistrup
og aldersmæssigt fra 18 til 74

Kort sagt – folk fra alle dele af samfundet og arbejdslivet, folk fra hele kommunen og ikke mindst – folk der har fingeren på pulsen i lige netop deres lokale område, og i deres livssituation.

Og nej, vi får ikke allesammen ind i byrådet, det er helt rigtigt. Men om vi så får 1 eller 5 ind, så er det blandt andre disse seje, kloge og lokale folk, der sammen med en kommende byrådsgruppe viser vejen.

Og sidst, men ikke mindst, så er jeg virkelig stolt af, at føre valgkamp sammen med min mor, Zita Jena Madsen, på plads 31!

Jeg spurgte hende for et halvt års tid siden, om hun ikke kunne overveje at stille op, hvortil hun svarede:

  • ‘Jo, det var sgu en god ide.. det hjælper nok ikke at sidde her og råbe af TV’et’

Og det har hun jo ret i! 🙂