Enhedslistens EU-Parlamentariker, Nikolaj Villumsen, spørger her hvorfor Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet stemte imod bedre beskyttelse for mere end 4 millioner lønmodtagere.
Det er næppe nogen hemmelighed at jeg aldrig har været en fan af Dansk Folkeparti, deres politik, eller deres menneskesyn. Derfor skulle man måske heller ikke tro at jeg længere kunne blive forbløffet over hvad partiet gør, men det er ikke desto hvad der er sket. I en sådan grad at jeg føler behov for at spørge, om partiet endegyldigt har droppet idéen om at der er helt almindelige mennesker i samfundet, og at disse har ret på ordentlige forhold, også hvis de ikke arbejder på kontor?
Lad mig prøve at forklare hvad der har ledt mig til mit spørgsmål:
…”at jeg føler behov for at spørge, om partiet endegyldigt har droppet idéen om at der er helt almindelige mennesker i samfundet…”
Da EU-Parlamentet først i februar mødtes i Strasbourg, havde jeg længe set frem til det og ventet i spænding. På dagsordenen var nemlig godkendelse af en aftale jeg havde forhandlet med EU-landene om beskyttelse mod farlige stoffer som bly og diisocyanater.
Resultatet af aftalen er markante arbejdsmiljøforbedringer for mere end 4 millioner europæiske lønmodtagere, i form af bl.a. bygningsarbejdere, metalarbejdere og industriteknikere. Det er ikke blot et tal jeg slynger ud for at prale, men noget der er blevet rapporteret om i medier i alt fra Bruxelles og Tyskland til Ungarn og Spanien.
Aftalen blev budt varmt velkommen, herunder ikke mindst i EU-Parlamentet hvor 589 medlemmer af EU-Parlamentet stemte for, 40 stemte blankt og de sidste 10 medlemmer stemte decideret imod. Med mere end 92% opbakning er det vist hvad man kan kalde for bred opbakning. At der var så bred opbakning, var naturligvis personligt tilfredsstillende, men langt vigtigere sendte det et klart signal om, at man er villig til at beskytte de arbejdere, der bl.a. står for den grønne omstillinger.
Derfor undrede det mig da også, at man blandt de 10 personer der stemte decideret imod aftalen, fandt en enkelt dansker; nemlig Dansk Folkepartis Anders Vistisen. Det er noget der virkeligt undrer mig, og det er det, der får til at tænke på hvad der ligger bag. Er det et tegn på, at DF endegyldigt har droppet at tage almindelige lønmodtageres ve og vel i betragtning? Jeg forstår det ærlig talt ikke, og derfor føler jeg mig kaldet til at komme med følgende spørgsmål:
Kære Anders Vistisen og DF: Hvad er det egentlig i aftalen om beskyttelse mod farlige stoffer I specifikt er imod?
Er det fordi Dansk Folkeparti ikke synes vi skal sænke grænseværdien for bly, et stof vi ved både er kræftfremkaldende, en nervegift og reprotoksisk? En grænseværdi der vel at mærke er så gammel og forældet, at den blev fastsat i EU førend jeg overhovedet var blevet født?
Er det fordi Dansk Folkeparti ikke synes vi skal sænke grænseværdien for bly?
Synes I det er for meget at sænke grænseværdien til under en fjerdedel af den nuværende EU-værdi, og dermed sikre at de mange lønmodtagere i EU der arbejder med bly i hverdagen, f.eks. i forbindelse med batterier og genanvendelse, skal beskyttes bedre?
Eller er det fordi I ikke mener der skal indføres en EU-grænseværdi, en værdi de enkelte lande kan sætte endnu lavere hvis de vil, mod de skadelige diisocyanater? Her er tale stoffer vi i årevis har vidst var skadelige. Der er tale om noget der giver dem, der arbejder med dem, skader i luftvejene, herunder livslange problemer. Det er stoffer der bruges i alt fra produktionen af vindmøller og renovering af boliger, til billakering og møbelproduktion. Der er allerede mere end 4 millioner lønmodtagere i EU der udsættes for dem hvert år, men med den grønne omstilling kan det tal stige. Synes I måske det er forkert at der endeligt sættes ind overfor de stoffer? Og at det sikres, at der I alle EU-lande skal være en grænse for, hvor meget man må udsættes for?
Er det ikke en af de to ting der er tale om, drejer det sig måske om at Dansk Folkeparti er imod at der også sikres at der skal ske EU-handling på andre vigtige punkter. Lad mig nævne to, og så kan I sige om det er dem Dansk Folkeparti er imod.
Det første handler om, at der skal ses på den såkaldte cocktaileffekt, altså det at man kan blive udsat for flere skadelige stoffer på samme tid, og at det er nødt til at blive taget i betragtning når man sætter grænseværdier. Det andet handler om indsats mod at folk udsættes for hormonforstyrrende stoffer gennem arbejdet. Begge er emner nogle af os længe har kæmpet for at det skal ske mere med, men I mener måske ikke lønmodtagerne fortjener beskyttelse her?
Hvis ikke det er en modstand mod ovenstående der ligger bag, så undrer jeg mig over hvad det er i aftalen, I synes er SÅ slemt at I vil tilsidesætte beskyttelse for bogstavelig talt millioner af lønmodtagere? Med til historien hører jo også, at hovedparten af D-gruppens medlemmer, altså den gruppe DF sidder i, enten stemte blankt eller for rapporten. Det er altså ikke engang sådan at I kan gemme jer bag en undskyldning om, at man blot fulgte gruppelinjen.
Måske I kan forklare hvad det er, der ligger bag? For I har vel en god begrundelse, har I ikke?
For I har vel en god begrundelse, har I ikke?
Læs alle vores indlæg om valget til EU-Parlamentet på vores hjemmeside.