Folkeskolen er til for børnenes skyld

Folkeskolen er til for børnenes skyld, den er ikke til for lærernes, erhvervslivets, kommunens eller statens skyld. Folkeskolen skal sætte børn og børns behov i centrum.  Skoledagene skal være fulde af oplevelse og glæden ved sammen at finde og forstå. Skolen skal være rummelig, så den kan give alle børn god trivsel og gode muligheder for udvikling.

Skolen skal være et middel til frigørelse og myndiggørelse af børn og ugen. Skolen skal være demokratisk og fremme frigørelse såvel som opkvalificering af den enkelte elev. Netop fordi skolen skal være til for børnenes skyld, skal forældre have mulighed for at vælge en anden folkeskole end den lokale distriktsskole.

Folkeskolen skal have fokus på dannelse og udvikling af børnene. En reel almen dannelse i skolen, der ruster alle børn til at kunne tage vare på sig selv og andre og kunne agere i samfundet omfatter således (mindst) 7 forskellige men ligestillede elementer:

  1. Naturvidenskabelig dannelse
  2. Historisk, kulturel og samfundsmæssig dannelse.
  3. Sprogmæssig dannelse
  4. Håndværksmæssig dannelse
  5. Sundhedsmæssig og kropsmæssig dannelse
  6. Æstetisk dannelse
  7. Demokratisk dannelse

De basale kundskaber som skrivning, læsning, regning, tegning m.v. er helt nødvendige midler til at kunne opnå dette. De er ikke et mål i sig selv, men hvis børnene ikke bibringes disse basale kundskaber, så har skolen svigtet og børnene spildt deres tid.

Undervisningen skal i højere grad flyttes ud af klasselokalet i form af bl.a. ekskursioner, felt arbejde eller skolekøkkenhaver for at fremme det praktiske element i dannelsen.

Skolen kan ikke i sig selv skabe lighed i et samfund, der er baseret på økonomisk, social, boligmæssig og kulturel ulighed, men skolen skal indrettes, så den sikrer mere lige uddannelsesmuligheder for alle og ruste børnene til i fællesskab at gøre op med disse grundlæggende uligheder.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i børnenes egen sociale virkelighed og af at Danmark er et samfund præget af både interessemodsætninger og forskellige værdier. Forældrene skal som udgangspunkt ses som ligeværdige partnere og ikke nogen, der på en eller anden måde er ”forkerte” og derfor skal genopdrages til at være forældre på den ”rigtige skolemåde”. Et reelt forældresamarbejde kræver gennemsigtighed om, hvad der foregår inde i skolen. Lokale målinger af elevernes trivsel og læring (som forældrene har adgang til) IKKE nationale tests, som kan være udgangspunkt for løbende dialog mellem lærere, pædagoger og forældre om børnenes udvikling.

Skolerne skal tilpasses de forskelligartede elever, der nu en gang er der, i stedet for at eleverne tilpasses skolen. Der er brug for en større mangfoldighed i metoder, pædagogikker, organisering og indretning. Der skal være tillid til lærere og pædagogers faglige dømmekraft og de skal sikres adgang til den nødvendige viden og efteruddannelse til at kunne agere i forhold til forskellige grupper af børn og skiftende opgaver.

Lærerne og andet pædagogisk uddannet personale skal have mere tid til forberedelse og planlægning af undervisningen, sådan at de kan differentiere undervisningen, uden at det går ud over klassefællesskabet. Der skal indgås arbejdstidsaftaler for det pædagogiske personale i Aalborgs skoler.

Skolerne skal have bedre mulighed for at indføre ordninger med to lærer-ordninger, med inddragelse af pædagoger i klasserne, samt kortere skoledage,

Lektiecafeer skal målrettes eleverne reelle behov. Folkeskoler med særlige ressourcekrævende opgaver skal have ekstra bevillinger for at sikre, at eleverne på disse skoler får en undervisning af samme kvalitet som elever på andre skoler.

Børn med særlige behov skal sikres et tilbud, som både giver mulighed for faglig udvikling og sikrer børnenes trivsel.

Elevernes medbestemmelse skal sikres i et udbygget samarbejde mellem elever, lærere, pædagoger og forældre.

Børn har også ret til fritid, som de selv bestemmer over. Derfor skal eleverne have fri, når de forlader skolen. Lektier skal afskaffes.

Fritidspædagogikken i DUS’erne skal gentænkes, så der fokuseres mere på fri leg og børnenes selvorganiserede aktiviteter.

Konfirmationsundervisning skal lægges uden for den almindelige skoletid.

Der skal sikres kvalitet i undervisning og integration af de tosprogede børn og unge.

Der skal indføres ret til modersmålsundervisning for alle tosprogede elever i folkeskolen i lighed med de tilbud børn fra EØS-lande får.

Der skal afsættes de nødvendige midler til specialundervisning og tilbud til særligt udfordrede elever. Indsatsen skal tage udgangspunkt i, hvad der giver det enkelte barn den bedste trivsel og de bedste udviklingsmuligheder.


FN’s børnekonvention