Arbejdskampe i Europa og OK23

Hvornår

20/03/2023    
17:00 - 20:00

Hvor

3f aalborg
Hadsundvej 184, Aalborg, 9000
Indlæser kort...

Arbejdskampe i Europa og OK23

Bliv klogere på de aktuelle arbejdskampe i Frankrig og England, når vi i samarbejde med 3F Aalborg arrangerer møde med faglige aktivister fra England og Frankrig ✊

Alle navnene er ikke på plads endnu, men vi får bl.a. besøg af
👉 Phil Woods fra England, han er tillidsrepræsentant i RMT (Rail, Maritime and transport Workers)
👉 Bradley Wall også fra England og medlem af NASUWT – The Teachers’ Union (skolelærerne)

Mødet afholdes mandag d. 20. marts kl. 17.00-20.00 hos 3F Aalborg, Hadsundvej 184.
OBS: Husk tilmelding på [email protected], da der serveres mad i løbet af mødet.

I England har hundredtusinder af arbejdere siden juni sidste år strejket på tværs af fag for en
lønstigning, der modsvarer den høje inflation på 14-15 %. Jernbanearbejdere, ambulanceførere,
skolelærere og sygeplejersker bl.a. har nedlagt arbejdet i mange omgange i en til fem dage i træk.
500.000 på tværs af fag strejkede den 1. februar. Velfærdssystemerne er bogstaveligt talt ved at
bryde sammen – f.eks. de offentlige hospitaler.

I Frankrig har flere millioner af arbejdere siden januar i år strejket og aktioneret for, at
pensionsalderen ikke bliver sat op. Frankrigs præsident Macron ønsker en reform af hele
pensionssystemet, både for dem, der har arbejdet i over 40 år, og for dem uden, der må nøjes med
en slags kontanthjælp. I den forbindelse har arbejderne på elværkerne lukket op for strømmen til
dem, der ikke længere havde råd.

Vi har inviteret fire af dem, der aktionerer i England og Frankrig, til Danmark for at vise dem vores
solidaritet, og fordi vi er nysgerrige på, hvad der sker og om vi kan lære noget af dem. Kan man
stadig vinde arbejdskampe og i så fald hvordan?