Vi vil gerne opfordre alle til at være med i kampen for ikke hensynsløst at råstofindvinde, blot fordi man kan. Kæmp kampen for at der også for børn og børnebørn skal være noget i jorden, når grus og sand bliver en mangelvare – og træ og genanvendelse ikke helt slår til.
Manglende konsekvens i Aalborg Kommunes transportpolitik
Reduktion af transportbehovet og forsøg på at påvirke valget af transportmiddel bliver sammen med en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur i Aalborg Kommunes nye handlingsplan for Mobilitet frem til 2040 fremhævet som alternativer til at bygge ny veje eller udvide eksisterende.
Set i det lys fremstår beslutningen om at bygge en motorvej hen over Egholm endnu mere tåbelig.