Kvindekamp er også kamp imod krig. Russiske feminister er gået sammen om at protestere imod krigen og de har brug for vores støtte.
For 105 år siden var der også krig i Europa. Dengang var Rusland også et diktatur og mennesker der protesterede imod krigen og imod regimet blev forfulgt og fængslet. Alligevel gik kvinderne i Skt. Petersborg på gaden på kvindernes internationale kampdag d. 8. marts. De krævede fred. De krævede et stop for verdenskrigen. Det lykkedes dem faktisk at vælte diktaturet og det blev det første skridt på vejen til at stoppe 1. verdenskrig.
Jeg tror at de russiske kvinder kan gøre det igen. Men de har brug for vores støtte, solidaritet og opbakning. Derfor bør vi dele de russiske feministers manifest og støtte dem på alle de måneder vi kan, i deres kamp for at stoppe krigen og vælte Putin.
Nedenstående tekst er et manifest fra russiske feminister, der har forenet sig mod besættelsen og krigen i Ukraine. Feminisme er en af de få oppositionsbevægelser i nutidens Rusland, der ikke er blevet ødelagt af de bølger af forfølgelse, som Vladimir Putins regering har iværksat. I øjeblikket opererer flere dusin feministiske græsrodsgrupper i mindst tredive russiske byer. I denne tekst opfordrer feminister, der deltager i antikrigsdemonstrationer rundt om i landet, feminister rundt om i verden til at forene sig om at modsætte sig den militære aggression, som Putins regering har lanceret.
Den 24. februar, omkring kl. 5:30 Moskva-tid, annoncerede den russiske præsident Vladimir Putin en “særlig operation” på Ukraines territorium for at “afnazificere” og “demilitarisere” denne suveræne stat. Denne operation havde længe været under forberedelse. I flere måneder var russiske tropper på vej op til grænsen til Ukraine. Samtidig afviste ledelsen i vores land enhver mulighed for et militærangreb. Nu ser vi, at dette var løgn.
Rusland har erklæret sin nabo krig. Det tillod ikke Ukraine retten til selvbestemmelse eller noget håb om et fredeligt liv. Vi erklærer – og ikke for første gang – at krig er blevet ført i de sidste otte år på initiativ af den russiske regering. Krigen i Donbas er en konsekvens af den ulovlige annektering af Krim. Vi mener, at Rusland og dets præsident ikke er og aldrig har været bekymret over folks skæbne i Luhansk og Donetsk, og anerkendelsen af republikkerne efter otte år var kun et påskud for invasionen af Ukraine under dække af ’befrielse’.
Som russiske borgere og feminister fordømmer vi denne krig. Feminisme som politisk kraft kan ikke være på samme side som en angrebskrig og militær besættelse. Den feministiske bevægelse i Rusland kæmper for udsatte grupper og udviklingen af et retfærdigt samfund med lige muligheder og perspektiver, hvor der ikke kan være plads til vold og militære konflikter.
Krig betyder vold, fattigdom, tvungen fordrivelse, ødelagte liv, usikkerhed og manglen på en fremtid. Det er uforeneligt med den feministiske bevægelses væsentlige værdier og mål. Krig forværrer uligheden mellem kønnene og betyder at fremskridt for menneskerettighederne bliver rullet tilbage med mange år. Krig bringer ikke kun vold fra bomber og kugler med sig, men også seksuel vold: Som historien viser, stiger risikoen for at blive voldtaget flere gange for enhver kvinde under krig. Af disse og mange andre grunde er russiske feminister og dem, der deler feministiske værdier, nødt til at tage et stærkt standpunkt mod denne krig udløst af vores lands ledelse.
Putins udtalelser viser, at den nuværende krig også udkæmpes under paroler om de “traditionelle værdier”, der er erklæret af regeringsideologer. Værdier som Rusland angiveligt besluttede at fremme i hele verden som missionær ved at bruge vold mod dem, der nægter at acceptere dem eller som har andre synspunkter. Enhver, der er i stand til kritisk tænkning, forstår godt, at disse “traditionelle værdier” omfatter ulighed mellem kønnene, udnyttelse af kvinder og statsundertrykkelse af dem, hvis levevis, selvidentifikation og handlinger ikke er i overensstemmelse med snævre patriarkalske normer. At besættelsen af en nabostat begrundes med ønsket om at fremme sådanne fordrejede normer og forfølge en demagogisk “befrielse” er en anden grund til, at feminister i hele Rusland må modsætte sig denne krig med al deres energi.
I dag er feminister en af de få aktive politiske kræfter i Rusland. I lang tid opfattede russiske myndigheder os ikke som en farlig politisk bevægelse, og derfor var vi midlertidigt mindre ramt af statsundertrykkelse end andre politiske grupper. I øjeblikket opererer mere end 45 forskellige feministiske organisationer i hele landet, fra Kaliningrad til Vladivostok, fra Rostov-on-Don til Ulan-Ude og Murmansk. Vi opfordrer russiske feministiske grupper og individuelle feminister til at slutte sig til den feministiske anti-krigsmodstand og forene kræfterne for aktivt at modsætte sig krigen og den regering, der startede den. Vi opfordrer også feminister over hele verden til at tilslutte sig vores modstand. Vi er mange, og sammen kan vi meget: Feministbevægelsen har gennem de seneste ti år fået en enorm medie- og kulturel magt. Det er på tide at gøre det til politisk magt. Vi er oppositionen til krig, patriarkat, autoritære regimer og militarisme. Vi er fremtiden, der vil sejre.
Vores opfordring til feminister i hele verden:
- Deltag i fredelige demonstrationer og start offline- og onlinekampagner mod krigen i Ukraine og Putins diktatur, og organiser dine egne handlinger. Du er velkommen til at bruge symbolet for den feministiske Anti-krigsbevægelse i dine materialer og publikationer, samt hashtags #FeministAntiWarResistance og #FeministsAgainstWar.
- Distribuer informationen om krigen i Ukraine og Putins aggression. Vi har brug for, at hele verden støtter Ukraine i dette øjeblik og nægter at hjælpe Putins regime på nogen måde.
- Del dette manifest med andre. Det er nødvendigt at vise, at feminister er imod denne krig – og enhver form for krig. Det er også vigtigt at demonstrere, at der stadig er russiske aktivister, der er klar til at forene sig i opposition til Putins regime. Vi er alle i fare for at blive forfulgt af staten nu og har brug for jeres støtte.
Den oversatte version er herfra, hvor den har været bragt på engelsk (klik)
