Enhedslistens ønsker til Aalborg Kommunes budget 2017

Enhedslisten offentliggør nu sine ønsker til de kommende forhandlinger om Aalborg Komunes budget. Vi foreslår, at der afsættes ca. 70 millioner kroner til at fjerne forringelser, give bedre støtte til fattige og udsatte borgere og familier, sikre den grønne omstilling, den kollektive trafik og udviklingen af Aalborg som en cykel-by. Der er tale om et ambitiøst forsøg på at ændre et nedskæringsbudget til et budget, hvor velfærden sikres og udvikles, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.