Vigtige sejre for Enhedslisten på byrådsmøde – men også ærgerlige nederlag

Byrådsmødet den 10. februar gav vigtige indrømmelser til Enhedslisten på beskæftigelsesområdet, men når det kom til byplanlægning og politikken overfor de socialt udsatte holdt Socialdemokratiet fast i alliancen med byrådets borgerlige partier.

Aalborg Kommune opgiver straksaktivering af åbenlyst uddannelsesparate

I mange år har straksaktivering af åbenlyst uddannelsesparate unge været en vigtig del af Aalborg Kommunes ungestrategi. Nu opgives strategien. En god dag for Enhedslisten, som har kæmpet mod denne praksis i årevis og – ikke mindst – for de unge.