Tale ved førstebehandling af budgetforslaget 2024
af byrådsmedlem Lasse P.N. Olsen
Så er det den tid på året igen, hvor dagene bliver kortere, hvor stormene raser, hvor regnen pisker, bladene falder af træerne og hvor vi bevæger os støt mod mørkere tider. Kort sagt: Det er tid til årets budgetforhandlinger.
Eller med Benny Andersens ord:
Der skal skæres i buskadser og budgetter,
slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
De ord er endnu mere sande i år, end de plejer at være.
Det budgetforslag, vi behandler i dag indeholder usædvanligt mange uspiselige og uacceptable forringelser – og stort set ingen investeringer i den grønne omstilling eller klimaløsninger.
At budgetforslaget indeholder usædvanligt mange forringelser, er også den sørgelige baggrund for, at så mange i år er mødt op for at blive hørt. Det nye sker, når den, der er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig, som Carl Scharnberg har formuleret det. Så tak til jer, som blander jer.
Det er ikke kun i Aalborg, at der skæres ind til benet og trænes til skeletter.
Det går igen i mange kommuner i hele landet.
Grundlæggende er forklaringen, at skiftende regeringer har udhulet kommunernes økonomi gennem økonomiaftaler, som slet ikke giver kommunerne mulighed for at løfte de opgaver, vi har, på en acceptabel måde.
Som hele byrådet sikkert kan huske, så vedtog vi her i byrådet enstemmigt den 15. maj følgende forslag fra Enhedslisten:
Aalborg Byråd opfordrer kraftigt KL til at stå fast på, at en kommende økonomiaftale skal dække de stigende udgifter kommunerne har. Det handler om udgifter til flere ældre, flere børn, stigende udgifter til sundhedsområdet samt stigende udgifter til det specialiserede socialområde og specialundervisning.
For borgerne i Aalborg kommune er den borgernære kommunale velfærd vigtig og derfor vil en økonomiaftale blive bedømt på, i hvor høj grad den sikrer velfærden. Det er handlinger ikke ord, som er vigtige.
I år fik kommunerne samlet set 1,4 milliard kroner, hvilket skulle dække udgifter til flere ældre og børn på 1,25 milliard kroner, stigende udgifter til det specialiserede socialområde og sundhedsområdet på 1,5 -2 milliarder og 1,9 milliard til at dække prisstigninger. Altså en underfinansiering på over 3 milliarder.
Det er handlinger, ikke ord, som er vigtige. Enhver kan se, at den underfinansiering måtte føre til voldsomme forringelser af velfærden. Så hvorfor Socialdemokratiet, SF, De radikale og Venstre stemte for denne aftale i KLs bestyrelse er svært at forstå. Enhedslisten stemte imod og De Konservative undlod.
Selv om der nu ser ud til at komme lidt flere penge i forbindelse med finansloven, ser det det grundlæggende håbløst ud.
Derfor er det positivt, at fagforeninger, borgergrupper – ja sågar byrådet klart har sagt fra. Vi har brug for et kommunalt oprør mod regeringen, som gør det helt klart, at der er brug for flere penge til velfærd – ikke skattelettelser – og vi må give KL klar besked om, at de ikke igen skal indgå en så dårlige aftale, som den i år.
Selv om det ser håbløst ud, har vi i Enhedslisten forsøgt at finde løsninger. Det vil tage alt for lang tid at opliste de forringelser, vi vil have taget af bordet.
Så i stedet vil jeg præsentere de prioriteringer, som vi går til budgetforhandlinger med.
1) Vi vil have fjernet forringelser, som rammer udsatte mennesker og det forebyggende arbejde.
2) Vi vil have fjernet forringelser, som medfører alvorlige forringelser af velfærden og serviceniveauet overfor mennesker.
3) Der skal investeres i den grønne omstilling og i klimaet.
4) Forringelserne af vilkårene for det kulturelle vækstlag skal tages af bordet.
Vi er med på, at det bliver svært – måske umuligt – at nå i mål med dette. Hvor skal pengene komme fra?
Det er i virkeligheden den vigtigste diskussion i dag. Vi bliver nødt til at grave dybt.
For at få gang i denne diskussion, offentliggjorde vi allerede den 31. august en række konkrete forslag, som samlet over de næste 4 år giver mindst 640 millioner kroner.
Der er ingen af disse forslag, som er ultimative.
Flere af dem er vi faktisk slet ikke begejstrede for, men vi skal op i den størrelsesorden for at kunne leve op til vores prioriterede målsætninger på udgiftssiden. Vi går helt fordomsfrit ind i diskussion af andre partiers besparelsesforslag, hvis de ikke rammer områder, som vi synes skal have flere penge.
Vi foreslår, at Aalborg Kommune dropper det statslige tilskud til Egholm-motorvejen på 600 millioner. Det giver et likviditetsløft på 150 millioner kroner her og nu og 30 millioner de næste 15 år, som kan bruges på drift eller anlæg.
I dag ved vi med sikkerhed, at løfterne om, at disse penge ville skaffes ved, at Aalborg Alliancen vil sikre en gunstigere beskæftigelsesudvikling i Aalborg end i resten af landet ikke holdt stik – og at pengene derfor helt entydigt tages fra velfærden i Aalborg Kommune.
Ved andenbehandlingen af budget 2019 for lige knap fem år siden, der sagde den daværende gruppeformand for byrådets største parti:
“Det er useriøst og mangel på stillingtagen til fremtidens velfærd og velstand, når man gør en tredje Limfjordsforbindelse og Aalborg Alliancen til et problem.”
Fem år senere er det tydeligt at se, at det er useriøst og mangel på stillingtagen til fremtidens velfærd og velfærd, når man stædigt fastholder, at de 600 millioner til den tredje Limfjordsforbindelse og Aalborg Alliancen – i modsætning til alt andet i Aalborg Kommune – er fredede og urørlige.
Det er klart, at det er nemt for os foreslå at tage penge fra et projekt, som vi anser for at være skadeligt for både klima, miljø, natur, drikke vand og menneskers sundhed.
Men vi vil gerne stille det spørgsmål til dem, som ønsker at fastholde beslutningen om at give 600 milliarder til Egholm-motorvejen, hvilke borgere, som skal acceptere forringelser i velfærden for at skaffe penge til dette formål. Vi siger ingen, men venter spændt på svar fra jer andre – særligt Socialdemokratiet.
Vi har også fremlagt en række konkrete finansieringsforslag, som giver over 200 millioner kroner over 4 år. Forslag, som vi har lagt åbent frem allerede dagen efter budgetseminaret.
Vi diskuterer dem gerne – og kan der anvises andre finansieringskilder – drøfter vi det gerne. Hver en krone skal vendes. Der er brug for at grave dybt – og vi har svært ved at se det fornuftige i, at foreningslivet og det kulturelle vækstlag skal bidrage mere end store økonomisk velpolstrede institutioner – eller et kunstprojekt på Spritten, som ingen ved, hvad bliver til og hvordan.
Vi foreslår også en skattestigning på 0,2% procentpoint, selvom det gør Daniel Borup forarget. Det gør vi uden begejstring. Kommuneskatten er en af de mest asociale skatter i Danmark, og på grund af det skrå skatteloft slipper de rigeste uden at betale en krone ekstra. Så vi vil gøre meget for at undgå at sætte denne op, men vi har desværre ikke andre redskaber.
Grundskylden og dækningsafgiften er låst fast af en regering og et folketingsflertal, som insisterer på at sætte skatten ned for mennesker med høje indkomster, mens vi tvinges til at sætte skatten op på en måde, som rammer folk med lave indkomster hårdest, for at få kommunes økonomi til at hænge sammen.
Hvis katastrofen skal afværges, kræver det omfattende forbedringer i forhold til det fremlagte forslag.
Det kræver også, at vi bruger nogen af de ekstra midler, som vi får i 2024, til at investere i den grønne omstilling. Disse midler skal bruges til cykelstier, nødvendige investeringer i det nye rutenet for bybusserne, skovrejsning og natur samt opfølgning på klimahandlingsplanen.
Der er enormt meget at tage fat på i forhold til budgetforslaget. Ungerådgivningen, Ungecenter Nexus, Midtbysjakket, andelen af pædagoger i dagtilbud og DUS’er, midler til forebyggelse og trivsel i skolen, lærernes undervisningstid, sociale normeringer, reduceret åbningstid i daginstitutioner, foranstaltninger for udsatte børn og unge, Det Hem’lige Teater og de kulturelle vækstlag, serviceniveauet for børn og voksne med handicap og meget, meget mere… Jeg vil ikke remse det hele op.
Ganske som vi plejer, fremlægger Enhedslisten vores samlede budgetforslag, så enhver kan se dem, diskutere dem og lade sig inspirere af dem. Vi har nemlig et meget afslappet forhold til privat ejendomsret over gode ideer.
Det vil vi gøre en af de nærmeste dage. Når vi ikke har gjort det allerede, skyldes det, at vi afventer borgermødet i aften, hvor der kan komme ting op, som vi ikke har været opmærksomme på, og som derfor skal indarbejdes.
Sagt med en omskrivning af byrådets vedtagelse fra 15. maj:
Et budgetforlig vil blive bedømt på, i hvor høj grad det sikrer velfærden. Det er handlinger ikke ord, som er vigtige.
Alt i alt går vi ind i disse forhandlinger uden optimisme og tro på, at det ender godt. Det er situationen ganske enkelt for alvorlig til.
Men det skal stå lysende klart, at vi fra Enhedslistens side er indstillet på at gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre et resultat, som er så lidt dårligt, at vi kan være med i en aftale.
Og således opløftet vil jeg gerne takke for ordet.
