Ændringsforslag til “Udkast til Hovedstruktur 2021 – Fysisk Vision 2035”

Norddanmark er en byregion, der har potentiale til at kunne klare sig godt i den globale konkurrence. Det handler om meget mere end de fysiske rammer som byen, landskabet og infrastrukturen. Også de stærke nationale og internationale forbindelser og det innovative erhvervs- og uddannelsesmiljø samt de stærke traditioner for samarbejde er afgørende for at skabe det bæredygtige grundlag herfor. Aalborg Universitet er fx helt afgørende for byregionens styrke. Endelig er vores kultur, og den adfærd vi udfolder hver dag, med til at skabe den helhed, der skal gøre forskellen.

’Sammen står vi stærkere’ er blevet en fællesforståelse for de nordjyske kommuner og regionen i indsatsen for at udvikle Norddanmark. Samarbejdet bygger på et fælles billede af, at Aalborg, de øvrige byer i regionen og det åbne land er hinandens nødvendige forudsætninger, samt at en stærk fælles vision vil øge Norddanmarks konkurrenceevne. Aalborgs byråd har stort fokus på at styrke og udvikle Aalborgs regionale funktioner i form af attraktive bymiljøer, et stærkt universitet, regionale kultur-, handels- og oplevelsestilbud, en robust erhvervsstruktur, kvalificeret arbejdsstyrke og god mobilitet og nødvendige forbindelser, der kobler Aalborg med de øvrige byer i regionen og gør verden tilgængelig for regionen.

Stærk, strategisk byledelse er nødvendigt for at binde sammen og styre udviklingen med udgangspunkt i:

·      Aalborg som menneskelig storby med globalt mindset

·      Stærk kultur og tradition for samarbejde og innovation

Aalborg Kommunes skal være drivkraften i udviklingen af et bæredygtigt Nordjylland. Et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, Aalborg Universitet, borgerne og det bæredygtige erhvervsliv skal sikre at region Norddanmark bliver internationalt førende på energi-, klima- og miljøområdet.

·      Aalborg Midtby har potentialer til at rumme vigtige regionale kultur-, handels- og oplevelsestilbud. Det skal fortsat udnyttes.

·      Byen er flettet sammen med fjordlandskabet, der opleves mange steder fra. Sammen med parkerne og de grønne forbindelser rummer det store oplevelser.

·      Byen tiltrækker kvalificeret arbejdskraft via uddannelsesmiljøer, globalisering og internationalisering.

·      Grundig og gennemtænkt byplanlægning skal sikre en god bymæssig organisering med boliger, institutioner, kultur og fritidsliv.

·      Der skal sikres god og bæredygtig mobilitet med mennesker i fokus.

·      Byudvikling og -omdannelse skal planlægges og gennemføres i høj kvalitet og med fokus på identitet, kulturarv, grønne kvaliteter og bæredygtighed.

Det betyder, at der skal være et vedvarende fokus på at styrke storbykvaliteterne i Aalborg, især Aalborg Midtby, som bl.a. skal være ramme om restaurationsliv, kulturliv, arrangementer og byliv herunder studiemiljø, så det er attraktivt for studerende og forskere at bo og leve i Aalborg. Der skal i hele Aalborg fokuseres på arkitektur, byrum, handelstilbud, oplevelser, fodgænger- og cykelforbindelser og på kulturarv og natur. Der skal sikres tilstrækkelige og tilgængelige boliger og boligmiljøer i høj kvalitet og med velfungerende mødesteder.

Der skal stilles krav om bæredygtigt byggeri og bymiljø og forbedringer af borgernes bomiljø og hverdagsliv i lokalsamfundet skal prioriteres højt.

·      Vi skal tilgodese vækst i et rigt og varieret erhvervsliv, som både rummer serviceerhverv og nye typer virksomheder, som skabes og udvikles i et tæt og innovativt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, samt jordbrug og industriel indvinding af råstoffer i undergrunden.

·      Aalborg Universitet har en afgørende rolle i forhold til forskning, uddannelse og vækst i erhvervslivet.

·      Detailhandlen står stærkt i Aalborg og skal fortsat sikres gode betingelser. Det er vigtigt at koncentrere udvalgsvarehandel i Aalborg midtby og City Syd og sikre god infrastruktur dertil.

·      Konferencer og storbyturisme er vigtige for Aalborg, som rummer potentiale til at udvide konference- og hotelfaciliteter yderligere.

·      Et stærkt Nordjysk erhvervsliv er et erhvervsliv, som satser på grøn omstilling med Greentech/cirkulær økonomi og grøn energi, bl.a. i samarbejde med Port of Aalborg, Green Hub Denmark, Grønt Testcenter og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE).

·      Det er vigtigt, at der uddannes både højtuddannede og dygtige faglærte, der kan matche udviklingen i kommunens erhvervsliv.

·      Vi skal understøtte virksomhedernes fokus på digitalisering samt informations- og kommunikationsteknologi (IKT).

·      Iværksætteri skal fortsat og løbende understøttes med støtte til særlige innovationsmiljøer.

·      Erhverv skal sikres gode muligheder for udvikling i partnerskaber og alliancer, erhvervsklynger og netværk.

Det betyder, at vi skal understøtte både de logistiske perler til globalt orienterede små og mellemstore virksomheder og levende bymæssige knudepunkter til erhverv, som med fordel kan integreres i byen. Vi skal arbejde målrettet på at sikre kvalificeret arbejdskraft til de private og offentlige virksomheder i et tæt samspil mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Vi skal arbejde med målrettede vækstzoner til forskellige typer erhverv. Hele sundhedsområdet rummer store potentialer med synergi mellem NAU, lægeuddannelsen og medicovirksomheder. Detailhandel og byturisme er afhængige af og skal tænkes sammen med kulturliv, events, byrum og byliv. Det er vigtigt at styrke netværk mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og det offentlige, herunder styrke de i forvejen gode relationer mellem universitetet og (midt)byen, fx i form af fysiske forbindelser som supercykelstien.

Disse potentialer skal udnyttes stærkere fremover.

Der indsættes en ny pind 3:

Grøn omstilling og klimaløsninger skal spille en afgørende rolle i erhvervsudviklingen i Nordjylland.

Eksisterende pind 3 ændres til:

Detailhandlen står stærkt i Aalborg og skal fortsat sikres gode betingelser. Det er vigtigt at koncentrere udvalgsvarehandel i Aalborg midtby og City Syd, men der skal også sikres gode indkøbsmuligheder i de traditionsrige historiske bydele.

Aalborgs identitet er udgangspunkt for byudviklingen, som skal skabe attraktive og bæredygtige boliger og byområder. Fjordlandskabet, ådalene og bakkeøerne sætter den landskabelige ramme og udgør sammen med kulturarven byens kendemærke.

Stigende befolkningstal skaber fortsat behov for boliger og byudvikling. Topografien og landskabet i og omkring Aalborg gør, at byen fortrinsvis skal udvikles via omdannelse og fortætning indenfor den eksisterende bygrænse. Ådalene ligger som tydelige spor i landskabet og danner en klar og veldefineret grænse mellem by og land. Samtidig er ådalene lavtliggende områder, der yderligere udfordres af klimaændringerne. De vil derimod være yderst velegnede til ny natur, rekreation og fremtidige vandhåndteringsløsninger.

Aalborgs transformation fra industriby, hvor industrien bredte sig på havnefronterne og i centrale bydele, til en moderne vidensby, skaber også i de kommende mange år plads til omfattende byomdannelse. Byomdannelse og fortætning er en bæredygtig måde at udvikle byen på, da det begrænser byspredning, jordforbruget og energiforbruget til transport og opvarmning

·      Aalborg skal primært omdannes og fortættes med udgangspunkt i Vækstaksen. Det skal ske for at sikre sammenhæng og synergi, herunder levende bymæssige knudepunkter.

·      Bakkefoden skal være bebyggelsens kant mod lavbundsarealerne rundt om Aalborg.

·      Byggeri på lavbundsarealer skal kun forekomme, når det har væsentlig betydning for byens funktionalitet, fx i forbindelse med lufthavnen og Østhavnen, – stadig i respekt for landskabet samt de udfordringer og muligheder, der findes i ådalene.

Det betyder, at omdannelse og fortætning skal sikre byliv og bykvalitet og mindre transport. Mobilitet skal udvikles bæredygtigt og i tæt samspil med byudviklingen. Lavbundsarealerne skal fastholdes til natur og vandhåndtering og kun i særlige tilfælde bruges til erhvervsformål.

Udviklingen skal styrke de eksisterende bydele og bykvarterer med respekt for disses forskellige identiteter. Byfortætning i tilknytning til plusbus-linjer og andre kollektive transportknudepunkter skal ske med respekt for de bydele den kollektive trafik går igennem.

·      Ved at holde Aalborgs byvækst indenfor de eksisterende grænser og på bakkerne, sikres det omgivende landskab til natur, rekreation og vandhåndtering.

·      Skovklædte bakketoppe skal understrege byen markante landskab.

·      Eksisterende grønne og rekreative kvaliteter vedligeholdes og genoprettes, og ny bynatur med høj grad af biodiversitet skabes, i et sammenhængende netværk grønne forbindelser som en del af det Grønne Danmarkskort.

·      Grønne forbindelser skal fungere som attraktive bevægelseskorridorer og give adgang til både byfunktioner, nærrekreative muligheder og det åbne land.

Det betyder, at landskabet omkring Aalborg og de grønne kiler fortsat skal friholdes fra bebyggelse og udnyttes til natur, rekreation med sundhed i fokus. Lavbundsarealerne i byens rand skal fastholdes til natur, rekreation og vandhåndtering.

Byrådet har siden 2011 arbejdet med en stærk strategi for Aalborg, hvor hovedgrebet har været at koncentrere byudviklingen i en særlig ’vækstakse’, der er defineret som et bånd, der løber fra lufthavnen i nordvest over Nørresundby og Aalborg havnefronter, Aalborg midtby, omdannelsesområderne ved Godsbanen, Eternitten og videre til Gigantium, Aalborg Universitet, det nye Universitetshospitals og Aalborg havn i øst. Denne strategi har båret frugt og fortsætter i fremtiden.

Vækstaksen rummer allerede godt halvdelen af kommunens arbejdspladser og en tredjedel af kommunens borgere. Samtidig findes hovedparten af kommunens større uddannelses- og kulturinstitutioner samt ungdomsboliger i Vækstaksen. Vækstaksen er – og skal fortsat være – rygraden i Aalborgs udvikling.

Ind i 2035 suppleres vækstaksen med en nord-sydgående byudviklingskorridor langs det planlagte spor for en ny højklasset kollektiv trafikforbindelse – Plusbus2, der sammenbinder Skalborg, Midtbyen og Nørresundby.

Den fremtidige planlægning vil fokusere langt stærkere på Aalborgs historiske bydele.

Sidste 2 afsnit udgår og i stedet tilføjes:

I den fremtidige planlægning og byudvikling vil byrådet imidlertid sætte et stærkt øget fokus på at bevare og videreudvikle de identitetsfyldte historiske bydele som Aalborg og Nørresundby består af. Det er her borgerne føler tilknytning og bydelenes forskellighed skal udnyttes i den fremtidige udvikling af disse.

De tætte bånd mellem bydelen og dens beboere er en kvalitet som dels har sin rod i historien, dels rummer det nære hverdagsliv og som i fremtiden skal udvikles og styrkes.

·      Offentlige og private investeringer skal koncentreres i vækstaksen, så synergier opstår og byen styrkes.

·      Blandede byfunktioner og mangfoldighed er grundlæggende kvaliteter i aksen, som skal fremmes.

·      Vækstaksen skal opnå urban storbykarakter, som kan fastholde eksisterende og friste nye borgere, studerende, virksomheder og turister fra ind- og udland.

·      Havn og lufthavn i vækstaksens endepunkter udvikles som attraktive erhvervsområder med optimal forbindelse til omverdenen.

Det betyder, at målrettet strategisk planlægning skal sikre, at nye såvel offentlige som private større projekter placeres indenfor vækstaksen for at fastholde momentum og skabe investeringssikkerhed samt attraktive og bæredygtige vilkår for nye borgere og virksomheder. Aksen skal have urban storbykarakter. Det vil sige, at der fx arbejdes for at skabe mangeartede anvendelser, liv hele døgnet, velovervejede og varierende byrum, ekstraordinær arkitektur, grønne oaser og en gennemgående højklasset kollektiv trafikforbindelse.

Alsidig udvikling i Aalborg Kommune

·      Der skal sikres en alsidig udvikling i hele Aalborg Kommune ved at det sikres at både offentlige og private projekter og tilbud er tilgængelige i hele kommunen. Særlig vigtigt er det, at man alle steder har god adgang til kollektive transportmuligheder.

·      Udviklingen i den såkaldte vækstakse skal ske med respekt for de historiske bydele og på en måde, som skaber gode bo- og livsvilkår for borgere og byens gæster.

·      Havnen og området ved lufthavnen og den nye jernbane til denne skal udvikles som attraktive erhvervsområder.

·      I tilknytning til plus-busserne og andre kollektive trafikforbindelser skal der arbejdes for byfortætning med hensyn til de eksisterende bykvarterer, mangeartede anvendelser, liv hele døgnet, velovervejede og varierende byrum, ekstraordinær arkitektur og grønne oaser.

·      Udviklingspotentialerne i Aalborg findes som omdannelse og fortætning i eksisterende byområder dels i vækstaksen men også i en nord-sydgående byudviklingskorridor.

·      Byfortætning giver storbykarakter og skal særligt understøtte centrale byfunktioner og højklasset kollektiv trafik.

·      Byfortætning skal suppleres med grønne områder, offentlige institutioner og dagligvareforsyning. Koncentreret udvikling i Vækstaksen skaber merværdi Vækstaksen er byens motor.

Det betyder, at der skal prioriteres i hvilken rækkefølge og takt, der tages fat på at de konkrete byomdannelses- og udviklingsområder. Tidligere var det havnefronterne, Godsbanearealet, Eternitten mv. og i fremtiden er det områderne ved Spritfabrikken, Stigsborg havnefront, Sygehus Nord, Sygehus Syd, Grønlands Torv, Gigantium kvarteret mv.

Nye borgere og arbejdspladser skal sikre kritisk masse til centrale byfunktioner og højklasset kollektiv trafik. Samtidig skal der være stort fokus på at udvikle nye attraktive bykvarterer, hvor hverdagslivet kan udfoldes med let adgang til lokale institutioner grønne områder og dagligvareforsyning

·      Udviklingspotentialerne i Aalborg findes som omdannelse og fortætning i eksisterende byområder, men også i landsbyer og landdistrikter skal udviklingen understøttes.

·      Der skal fokuseres på udvikling og forbedring af de eksisterende bydele og kvarterer som rummer de forskellige identiteter i Aalborg Kommune. Der skal også investeres i udviklingen i landsbyer og landdistrikter.

·      Den kollektive trafik skal forbedres i hele kommunen og som et led i dette skal kommune kobles sammen af et højklasset kollektivt transportsystem i form af plusbusforbindelser øst-vest og nord-syd. I tilknytning til disse forbindelser kan der ske byfortætning suppleret med grønne områder, offentlige institutioner og dagligvareforsyning.

·      Igangsættelse af nye byomdannelses- og udviklingsområder skal ske ud fra en bevidst planlægning, hvor også rækkefølgen i disse projekter fastlægges.

·      I nye bykvarterer skal der sikres let adgang til lokale institutioner, grønne områder og dagligvareforsyning.

·      Jernbane, Plusbustracé 1 og 2, supercykelsti og oplevelsesruter til fods er rygrad for udviklingen i Aalborg og skal danne grundlag for en prioritering af potentielle udviklingsområder.

·      Ruterne i rygraden forbinder en perlerække af bymæssige knudepunkter, som skal udvikles og styrkes.

·      Byudviklingen sker efter et ’stationsnærhedsprincip’, hvor den højklassede kollektive trafik samtænkes aktivt med byudvikling. Et sammenhængende stinet af grønne forbindelser skal sammenkædes med de bymæssige knudepunkter og ruterne i rygraden.

Det betyder, at god, effektiv og bæredygtig mobilitet er helt afgørende for tætheden af funktioner og bebyggelse samt de mange udviklingsprojekter i vækstaksen og den nord-sydgående byudviklingskorridor. Den bæredygtige mobilitets-rygrad i aksen skal sikre en let og hurtig adgang mellem centrale funktioner i byen. For byens udvikling er det ikke mindst vigtigt at lufthavnen, østhavnen, universitetet og universitetshospitalet forbindes tæt med byen som helhed. De bæredygtige mobilitetsformer skal kobles optimalt op mod omverdenen via lufthavn, havn, jernbane, motorvej og de større indfaldsveje til Aalborg.

Mobilitet betyder bevægelighed, dvs. evnen til at bevæge sig eller flytte sig. Mobilitet handler altså om, at mennesker, varer og gods kan bevæge sig rundt, lokalt, regionalt og globalt. Det skal ske på en bæredygtighed måde, hvor trængselsproblemer minimeres, og hvor miljøet forbedres, så transportsektorens bidrag til CO2-udledningerne reduceres og luften i byerne bliver renere. Samtidig skal der tages hensyn til menneskers trivsel og hverdagsliv, herunder med attraktive byrum og bykvalitet, muligheden for at færdes trygt og sikkert samt oplevelsen af rejsen fra A-B.

Der skal være balance mellem de mange hensyn, og der er behov for at prioritere mellem transportformerne i indretningen af mobilitetsrummene. I midtbyen prioriteres mennesker forud for biler. Nye løsninger som fx BRT skal understøtte både byudvikling og mobilitet. Limfjorden kan anvendes som en blå infrastruktur, men er samtidig en barriere for mobiliteten mellem syd og nord, hvorfor der også er behov for nye forbindelser på tværs.

I dag ser vi tendenser, der vil påvirke vores mobilitet i fremtiden. Dem skal vi tage højde for, når vi planlægger for fremtidens mobilitet: Brændslerne bliver renere, de selvkørende køretøjer er på vej, dronerne flyver allerede nu rundt i verden med mennesker og varer, og nye forretningsmodeller på mobilitetsområdet skyder op rundt omkring med bl.a. delebiler og udlejning af el-løbehjul. Der er behov for at vi anvender vores infrastruktur mere fleksibelt i fremtiden.

Især i- og omkring Aalborg og Nørresundby er der mange borgere som er plaget af støjproblemer fra trafik og veje. I de kommende år vil der ske en stærkt øget indsats for at komme støjen til livs.

·      Fremkommelighed for biler i Aalborg midtby prioriteres generelt lavere end fremkommeligheden for fodgængere, cyklister og den kollektive trafik.

·      Aalborg skal udvikles til at blive en af landets førende cykelbyer, og der skal skabes nye bilfrie zoner, hvor attraktive byrum for mennesker prioriteres.

·      Ny parkering skal placeres i større P-anlæg i randen af Aalborg midtby eller som parker-og-rejs ved Plusbussens yderlige standsningssteder. P-huse prioriteres frem for fladeparkering.

·      Der skal skabes oplevelsesrige fodgængerforbindelser mellem parkering/Plusbusstationer og centrale byfunktioner for at understøtte opfattelsen af kortere afstande.

Det betyder, at byens indretning skal invitere til brug af bæredygtige transportformer, hvor gående og cyklister fungerer som drivkræfter for udvikling af byliv og bykvalitet. Der er behov for tydelig prioritering af transportmidlerne i de forskellige gader og områder, og der skal skabes sammenhængende rutenet for de forskellige mobilitetsformer. Bilfrie zoner udnyttes til nye særlige byrum, og forbindelser for gående og cyklister opprioriteres med oplevelser, funktioner og grønt for at understøtte en udvikling, der giver kortere fysiske og mentale afstande internt i Aalborg by.

Grøn omstilling frem mod 2030 med opprioriteret kollektiv trafik, flere elbiler, evt. selvkørende, og langt højere andel af delebiler, samt gode cykel- og gangforbindelser, kan betyde lavere behov for parkering. Det gælder ikke kun i midtbyen men i hele Aalborg by.

·      En øst-vestgående højklasset kollektiv trafikforbindelse ’Plusbus1’ bliver det lette bæredygtige transportvalg i Aalborg, der gør det muligt reducere biltrafikken i midtbyen og skabe flere attraktive byrum.

·      En fremtidig nord-sydgående forbindelse ’Plusbus2’ skal supplere med attraktiv, miljøvenlig og effektiv kollektiv trafik og sammenbinde Skalborg, Sygehus Syd og Nørresundby med midtbyen og Plausbus1.

·      Der er potentiale for at en ”Plusbus2” kan understøtte erhvervspendling fra oplandet i både nord og syd, bl.a. via parker-og-rejs-knudepunkter ved Plusbus/motorvej.

Det betyder, at Plusbus1 sammen med en mulig Plusbus2 har en meget central rolle i byudviklingen i Aalborg. En højklasset kollektiv trafikforbindelse, der giver let og hurtig adgang til de centrale funktioner i Aalborg, er forudsætningen for, at der kan arbejdes med fredeliggørelse af midtbyen for biltrafik og opprioritering de bløde trafikanter.

Plusbus 1 og 2 skal gøre det nemt at fravælge bilen og dermed undgå parkeringsudfordringer og bilkøer til både de daglige og de lejlighedsvise ærinder i Aalborg, – til gavn for byen, klimaet og miljøet.

·      Der skal sikres flere muligheder for krydsning af Limfjorden for at styrke de funktionelle sammenhænge på tværs og bidrage til Limfjordens samlende effekt.

·      Flere forbindelser over Limfjorden for bløde trafikanter vil skabe nyt flow og nye sammenhænge mellem Aalborgs bydele og funktioner på tværs af fjorden.

·      En ny 3. Limfjordsforbindelse i Aalborg vil kunne modvirke trængsel og flaskehalssituationer i forbindelse med krydsning af fjorden og understøtte etablering af en Plusbus2.

Det betyder, at der arbejdes målrettet for at få en ny forbindelse over fjorden mellem havnefronten ved Musikkens Hus og det nye Stigsborg-kvarter med sammenhæng til det stisystem, der etableres som led i åbningen af Østerå mellem Østerådalen og Limfjorden. Kulturbroen mellem Lindholm Strandpark nord for fjorden og Vestbyen syd for fjorden har været en åbenlys succes, der har skabt stor og helt ny sammenhæng mellem de to bykvarterer.

De eksisterende forbindelser over Limfjorden i Aalborg – jernbanebroen, Limfjordsbroen og Limfjordstunnelen – er helt grundlæggende forudsætninger for at fastholde og sikre Aalborgs og landsdelens positive udvikling.

·      Færre biler i midtbyen giver sammen med fossilfri og emissionsfri kollektiv trafik gode muligheder for at nytænke mobilitetens rum som attraktive byrum.

·      Aalborgs infrastruktur skal kunne anvendes fleksibelt, og der skal eksperimenteres med midlertidig inddragelse af infrastruktur som byrum til test af fremtidige løsninger.

·      Fremtidig infrastruktur skal kunne håndtere konsekvenserne af klimaforandringer, og veje/ vejrabatter bør indrettes, se de kan benyttes til håndtering og forsinkelse af vand ved ekstremregn og samtidig bidrage til øget biodiversitet.

·      Ved alle anlægsprojekter af infrastruktur skal der så vidt muligt benyttes genanvendte materialer.

Det betyder, at indretning af mobilitetens rum skal have flersidige anvendelser. De skal, hvor det giver mening, indgå som byrum og samtidig indgå som en del af den samlede løsning for håndtering af fremtidens ekstreme vandhændelser. Eksperimenter og alternative anvendelser kan fx ske, når der kommer særlige events til Aalborg, og brugen af infrastrukturen omstilles. Disse lejligheder kan benyttes til at teste alternative anvendelser af infrastrukturen. På samme måde kan der eksperimenteres med midlertidig anvendelse af infrastruktur f.eks. som ‘sommergade’, hvor bynære gader omlægges til blødere trafik eller, hvor parkeringsarealer inddrages til udeservering, nyttehaver eller andet.

De menneskeskabte miljø- og klimaudfordringer er et resultat af, at vi mennesker bruger flere ressourcer, end planeten kan producere, og sender mere CO2 og andre drivhusgasser ud i atmosfæren, end planeten kan optage. Alle har et ansvar i arbejdet med at nedbringe udledningen drivhusgasser fra el, fjernvarme, individuel opvarmning, transport, landbrug, affald mv.

Dansk erhvervsliv har i dag en særlig styrkeposition inden for produktion og udvikling af grøn energi- og miljøteknologi. Samtidig kan digitaliseringen i form af data, digitale serviceplatforme og smarte enheder få stor betydning for udviklingen af fremtidens forretningsmodeller på det energi- og miljøteknologiske område. Disse tendenser rummer store muligheder for Aalborgs virksomheder og for Aalborg Kommune.

Det særlige Vækstteam for grøn energi- og miljøteknologi anbefaler, at vejen mod grøn omstilling handler om: forbedret adgang til data, bedre rammer for test og demonstration i stor skala, flere startups og mere innovation samt globale markeder og øget eksport.

De særlige styrker og det tætte samarbejde mellem kommunens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, borgere samt Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning giver en unik position i arbejdet mod at være førende i at levere ressourceeffektive grønne løsninger.

·      Aalborgs traditioner for partnerskaber og alliancer mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og det offentlige skal målrettes mod at udvikle nye innovative løsninger til at foregribe fremtidens miljø- og klimaudfordringer ved at mindske ressourceforbruget og nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

·      Samarbejdsprojektet Miljø++ samt etablering af en ny ressourcepark ved Reno Nord skal gøre erhvervsområdet i Aalborg Øst til inkubator for bæredygtige løsninger og forretningsmodeller på miljøområdet.

·      Partnerskaber med erhvervslivet om energi- og ressourceeffektivitet, bæredygtige produkter og cirkulære forretningsmodeller skal sikres gennem bl.a. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling og Green Hub Denmark.

Det betyder, at byrådet vil satse bredt og arbejde målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling lige fra bæredygtig mobilitet via Aalborg Cykelby og Plusbus over klimavenlig energiproduktion gennem opstilling af solenergianlæg og vindmøller til omlægning af de lavtliggende landbrugsjorde til klimaløsninger, ny natur og skov, der kan optage CO2. Der arbejdes også på at udvikle teknologien til fremstilling af biobrændstof ved omdannelse af biomasse til bioråolie som raffineres til at erstatte fossilt brændstof til fly og skibe.

Aalborg Kommune er part i arbejdet med Det Cirkulære Nordjylland, der kæmper imod ’forbrug og smid væk’-kulturen ved at begrænse ressourceforbruget, genbruge eller reparere eksisterende produkter samt genbruge materialerne i stedet for at kassere dem. Kommunen er også aktør i samarbejdsprojektet Miljø++, hvor målet er at samarbejde om nye bæredygtige løsninger betragtes som en mulighed og et afgørende konkurrenceparameter i fastholdelse og tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser i regionen. Samarbejde om bæredygtige innovative løsninger i virksomheder er også temaet i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE), hvor nordjyske virksomheders konkurrenceevne og innovationskraft styrkes gennem samarbejde mellem det private erhvervsliv, det offentlige og ikke mindst regionens vidensinstitutioner.

·      Fremover vil Aalborg Kommune udarbejde et klimabudget og et klimaregnskab som skal sikre at planlægning og anvendelse af budgetmidler sker optimalt i forhold til Klima og Bæredygtig Udvikling.

·      Frejlev, Svenstrup, Godthåb, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Klarup, Storvorde, Nibe og Hals er oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer, der skal understøtte væksten med boligtyper, der ikke længere kan udvikles i Aalborg. Hals og Nibe har særstatus som tidligere købstæder/kommunebyer, mens de andre er ‘forstadsbyer’ i nærzonen til Aalborg.

·      Nye byvækstområder skal tilpasses byernes identitet, struktur og potentialer. Byfortætning og omdannelse prioriteres frem for byspredning.

·      Hals og Nibe skal udnytte deres særlige potentialer indenfor kystturisme og friluftsliv.

·      Svenstrup har som eneste oplandsby potentialer for at tilbyde arealer til erhverv af regional, national og global betydning.

Det betyder, at udviklingen forventes fortsat at gå stærkt, – også i de 11 oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer. Byrådet har siden 2013 haft en målrettet strategi for byudviklingen i disse byer, der går ud på, at udviklingen skal forankres i gennembearbejdede helhedsplaner, der er udarbejdet i tæt samspil med de lokale borgere. Arbejdet med byudviklingsplaner er næsten gennemført for alle 11 oplandsbyer og fortsættes til alle er i hus. Mod 2035 vil arbejdet ændre karakter i retning af realisering af visionerne og intentionerne i udviklingsplanerne via konkrete lokale planer og projekter, hvor der fortsat arbejdes videre med lokal involvering og forankring samt kvalitetsudvikling og omsætning af stedernes særlige identitet.

Byvæksten i oplandsbyerne understøtter Aalborg som Norddanmarks dynamo og har særlig fokus på nye boligformer, demografiske udfordringer og bæredygtighed samt nødvendige funktioner som offentlig og privat service og lokale erhverv.

·      Oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse.

·      Udviklingen skal tage afsæt i at sikre kvalitet samt en bedre udnyttelse af den enkelte bys potentialer.

·      Lokalt forankrede projekter og initiativer i oplandsbyerne kan udmøntes i såvel tilpasset arealudlæg som omdannelse af centralt beliggende, nedslidte bygninger for at give plads for nye muligheder. Omdannelse/byfortætning prioriteres frem for byspredning.

·      I landsbyerne vil der kunne ske nænsom udbygning med enkelte boliger i form af byafrunding, huludfyldning eller omdannelse.

Det betyder, at målet for de 26 øvrige oplandsbyer og 40 landsbyer er at fastholde og udvikle stedernes kvaliteter som bosætningsbyer. Udtjente bygninger og byrum skal gives et kvalitetsløft for at undgå negative spiraler og nedlukkede funktioner skifte til mere nutidige behov. Dette arbejde er allerede i gang i mange lokalsamfund i samarbejde med Aalborg kommune, – og arbejdet fortsætter. Som fx i Romdrup, hvor der arbejdes med at omdanne eksisterende gårde til nye boliger, der er tilpasset udtrykket og strukturen fra landsbyens gamle gårdmiljøer så kulturarven sikres.

Det er vigtigt at nye projekter er bredt lokalt forankrede, og at de gavner helheden, styrker identiteten og skaber nye synergier og fællesskaber. Det lokale engagement er nødvendigt for at sammentænke og fastholde eksisterende kvaliteter og byfunktioner som butikker, offentlig og privat service, lokale erhverv, fritidsaktiviteter mv.

Aalborg Kommune vil aktivt støtte og bakke op om initiativer, som kan sikre en sådan udvikling.

·      Medborgerskab er en forudsætning for det gode hverdagsliv, og vi skal tage udgangspunkt i det, der findes i forvejen, når vi byudvikler.

·      Offentlige institutioner, kulturinstitutioner og foreningslivet er sammen med parker, pladser og grønne byrum stærke ankerfunktioner for det sociale liv.

·      Offentlige institutioner samt kultur-, handels- og servicetilbud skal fungere i et godt fysisk samspil mellem hjemmet/boligen, arbejde/uddannelse osv.

·      Det formelle og det uformelle skal fungere side om side. Fælles ansvar og fællesskab skal dyrkes i byomdannelsen.

Det betyder, at der i planlægningen skal tages udgangspunkt i det fysiske samspil mellem hjemmet/boligen, arbejde/uddannelse, den offentlige service, de private handels- og servicetilbud, adgangen til rekreation i form af oplevelser, aktivitet, afslapning mv som afgørende for det gode hverdagsliv. Der er aktuelt stort fokus på øget åbenhed og tilgængelighed til offentlige institutioner, så de kan komme alle aldersgrupper til gavn i en bydel. Etablering af et nyt Børn og UngeUnivers på Stigsborg Havnefront er et eksempel på institutioner, der får rollen som bydelshus. På samme måde forventes i fremtiden bydelshuse, der udspringer fra ældreområdet.

Kommunen skal udvikle rammerne om hverdagslivet sammen med borgerne og tilskynde til, at de lokale borgere tager ansvar for og deltager i byens/bydelens liv for at skabe steder, hvor det uformelle og det formelle kan fungere side om side. Det at have noget at være sammen om skaber sociale relationer og fællesskaber. Graden af medborgerskab, frivillighed og fælles ansvar kan være forskellen på, om en by og et byområde er velfungerende eller ej.

Aalborgs historiske bydele, de 11 oplandsbyer og landsbyerne i landdistrikter udgør rammerne om borgernes sociale liv. Her skal de bedst mulige levevilkår sikres og udvikles.