Jeg hedder Rosalina og kommer fra Socialistisk Ungdomsfront (SUF)
Først vil jeg sige, hvor er det dejligt at I allesammen er dukket op. Hvor er det fedt at vi kan stå her fra forskellige politiske ungdomsorganisationer og fra forskellige faglige organisationer skulder ved skulder og sige at nu er det nok!
Vi fra SUF er her i dag fordi vi støtter vores unge kammerater der er blevet, rent ud sagt, røvrendt af Jensens Bøfhus. Ved at opsige deres overenskomst har de vendt deres unge medarbejdere ryggen, og vendt ryggen til de vilkår som fagbevægelsen har kæmpet for i mange mange år.
Faktisk har Jensens Bøfhus gennem hele denne her konflikt vist en voldsom grad af foragt for fællesskabet. Da samfundet lukkede ned i foråret valgte man at sende sine medarbejdere ud i kulden og usikkerheden og lockoute dem, i stedet for, som ordentlige mennesker at vise samfundssind og udsætte konflikten. Jensens Bøfhus, I skuffede os igen.. men ja, hvad kan man forvente af en virksomhed der tidligere prøvede at tvinge en lille lokal fiskerestaurant til at skifte navn for at beskytte sit efterhånden tvivlsomme brand.
Når virksomheder, som Jensens Bøfhus, render fra aftalerne og skrotter deres overenskomst for at tvinge deres medarbejdere ned i løn, så er det enormt vigtigt at vi står sammen og står vagt om den løn og de arbejdsvilkår vi har tilkæmpet os.
Det gør mig glad når jeg ser aktioner rundt omkring i landet som igangsættes af fagbevægelsen og af vores politiske kammerater. I SUF tyvstartede vi allerede tidligere på året og lavede en aktion lige her hvor vi står nu. Vi mødte op med bannere og flyers for at udbrede kendskabet til konflikten blandt Aalborggenserne. Det var en opløftende oplevelse, for de folk vi snakkede med den dag, langt langt de fleste af dem havde enormt stor sympati med os og med vores sag, og de kan godt se at det ikke er i orden når man nægter sine medarbejdere en overenskomst og nægter dem at organisere sig – så hvorfor kan cheferne hos Jensens Bøfhus ikke se det samme?
Da vi holdt vores aktion kom der en souschef ud inde fra restauranten for at se hvad vi lavede. I vores samtale kom det frem at han i hvert fald ikke kunne se det uretfærdige i at en del af medarbejderne gik ned i løn, en lønnedgang på 20 kr. i timen det vil sige over 3000 kroner om måneden for en fuldtidsansat. Jeg spurgte ham om han selv ville være villig til at gå 3000 kroner ned i løn, og det var han naturligvis ikke. Han sagde at det jo stod folk frit for at sige ja eller nej til en ansættelse hos dem på de vilkår der blev tilbudt. Men vi ved jo godt at for mange unge mennesker er det altså ikke realiteten, at man kan vælge og vrage mellem ansættelser, især ikke når kriserne banker på.
Det er så vigtigt at vi unge tager den faglige kamp, for vi er så tit dem der arbejder i de allermest usikre jobs. Som unge er vi udsatte på arbejdsmarkedet. Vi er ansat i prekære ansættelser. Vi er ansat som ufaglærte. Og vi sidder yderst på taburetten når kapitalisterne kriser rammer. Men nok er nok, vi vil ikke finde os i at arbejdsgiverne løber fra deres aftaler. Vi vil ikke finde os i at blive underbetalt. Og vi vil ikke finde os i ringe arbejdsvilkår. Vi skal trække en streg i sandet, vi skal sætte en grænse, men vi stopper ikke her.
Mit håb er at når vi har vundet denne kamp, for det tror jeg på vi kan, så kan vi med sejren i bagagen bruge vores erfaringer og kæmpe for ordentlige vilkår for alle unge de unge mennesker, der må trækkes med at være på arbejdspladser hvor de oplever samme foragt for dem og deres arbejde, som der findes på Jensens Bøfhus. Vi skal vise alle de virksomheder der skalter og valter med de unge ansatte, som det passer dem, at de ikke kan slippe afsted med det længere. Alle virksomhederne skal mindes om at vi er de mange og de er de få.
Vi skal kæmpe for meget bedre vilkår for alle unge arbejdere.
Det kan vi gøre på mange måder
Vi skal organisere os i vores faglige organisationer og kræve af dem at de tager kampene, uanset hvilken faggruppe vi tilhører.
Vi skal tale med vores kolleger og vores klassekammerater så de ved hvor vigtige de faglige fællesskaber er, og at de ved at vi alle vinder når fællesskabet vinder.
Og så skal vi selvfølgelig lave aktioner og protester som vi gør i dag! Vi skal sikre at alle ved hvilke virksomheder der vælger fællesskabet og hvilke der vælger at være usolidariske profitryttere.
Tak for jeres tid og endnu en gang tak for at I er her i dag.
