8. marts 2022 – tale og video

Endnu et år er gået.

Vi er samlet her igen den 8. marts til endnu en fejring af kvindernes internationale kampdag. Vores kampdag!

Vi står her i dag som kvinder og har en stemme på grund af de kvinder, der kom før os, som har vist vejen.

Én af dem var den tyske arbejderkvinder Clara Zetkin i 1880’erne. Hun var indædt modstander af et forbud mod erhvervsarbejde. Hun satte fokus på problemerne med lavere løn til kvinder end mænd. Zetkin så på mange kvindekampen og klassekampen som værende filtreret ind i hinanden. Hun gik til kamp for almindelig stemmeret til alle kvinder. Uanset økonomisk baggrund. På lige fod med mændene. Og ikke kun til de kommunale råd som kvinden opnåede i 1908. Hun kæmpede for rettigheder til arbejderkvinder under graviditet og banede vejen for retten til barselsorlov. Ligesom hun også kæmpede for rettigheder til ugifte mødre. Med andre ord social og politisk ligestilling med mændene. Det var denne bevægelse… Det var disse idéer…. som spredte sig til vores kvindebevægelse herhjemme… Det var kvinder, som Clara Zetkin, som var med til at vedtage afholdelsen af en international kvindekampdag. Kvinder som i forvejen var aktivister døgnet rundt.

Men kære nutidens kvinder, hvordan kan det være, at vi har glemt 8.marts? Hvorfor er det ikke længere en hellig dag for os? Hvorfor er denne demonstration ikke fyldt med alle kvinder i vores by? Har vi for travlt til at deltage i vores egen kampdag? Hvis ikke vi kæmper, hvem vil så kæmpe for os? Hvis vi ikke kæmper nu, så hvornår?

Kampene er stadig mange. Vi ryger længere og længere ned på den globale rangliste over ligestilling fra World E-conomic Forum år efter år i relation til arbejdsmarked, uddannelse, sundhed og politisk indflydelse. Fra en 14. plads i 2019 til en 29. plads i 2021. Ligestillingen i Danmark er en myte. I Danmark har kvinder og mænd reelt ikke lige muligheder. Vi kvinder placeres lavere i stillingshierarkiet end mænd til trods for højt uddannelsesniveau. Vi får ellers at vide, at det er fordi vi ikke kan eller at vi ikke vil eller tør. De kalder os uerfarne. De kalder os inkompetente. Der er politikere i dette land, som fortæller os, at vi kvinder af natur har mere lyst til at gå derhjemme med børnene, mens mændene arbejder. Det er disse kønsstereotyper vi bliver påduttet, som vi alle, såvel kvinder som mænd, har et ansvar for at nedbryde.

Foruden ligestillingsproblemer står vi her i dag for at sige fra over for vold, overgreb og drab på kvinder blot fordi de er kvinder. Mere end hver fjerde kvinde i alderen 15-49 år har været udsat for partnervold fysisk, psykisk og/eller seksuelt. I gennemsnit er der hvert år 12 kvinder, som bliver dræbt af deres ekspartner eller partner. Vi ser lige nu en bølge af femicide herhjemme. Vi er allerede oppe på 4 kvindedrab i år. Det handler om kontrol! Det handler om magt! Vi er nødt til at se det i øjnene! Vi står med et samfundsproblem Vold og drab er kønnet! Til jer, der mener, at en kvinde bare skal lade være med at gå alene på gaden sent om natten… Til jer, der giver udtryk for, at en kvinde ikke skal være fuld… Bare stop jer selv. Det er aldrig kvindens skyld!  I stedet bør vi tale ind i kulturændring, kønsnormer, samtykke osv.

Vi står også her i dag på vores kampdag for at sige fra over for bodyshaming af kvinder og tabuisering af kvindekroppen. Vi kvinder er mangfoldige. Ingen kvinde skal udsættes for tykofobi. Ingen kvinde skal kaldes for ‘slut’ uanset påklædning. Kvinder kan være iført hijab. Og kvinder kan være iført crop tops. Og alle siger vi til sexisterne “hold jer langt væk fra os.”

Hvor længe skal du blive ved med at fortælle mig, at du ikke er feminist, men at du blot er menneskerettighedsforkæmper – at du tror på frihed til alle mennesker? Derved benægter du kernen af problemet, som er kønsbaseret. Feminisme handler ikke om kvinder mod mænd. Feminisme handler om lige muligheder for alle. Som feminister kæmper vi imod sexisterne. Forvent vores stilhed den dag, hvor vi kan tale om at blive udsat for seksuelle krænkelser uden at blive mistænkeliggjort. I mellemtiden vil vi have lov til at udtrykke vores vrede over den uretfærdighed, der foregår og håbe på, at det vil føre til positiv forandring, hvis vi er mange, som står sammen.

Der er brug for en sådan mobilisering for at komme krænkelser af kvinders rettigheder til livs, over alt i verden. Vi ser det i Afghanistan – under Talibanregimet – hvordan kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop bliver dem frataget – hvordan kvinder begrænses i at uddanne sig og arbejde. Kvindelige aktivister i Afghanistan, som går på gaden bliver kidnappet og arresteret uretmæssigt. I dag husker vi disse modige kvinder. Du og jeg er ikke fri, før de er fri.

Også i Indien lever mange kvinder en hverdag med fare for at blive udsat for vold, drab, voldtægt og gruppevoldtægt. Alene i 2017 registrerede de indiske myndigheder omkring 33.658 sager om voldtægt svarende til, at der er en kvinde, der bliver voldtaget hver 16.minut.

I Afrika og i Asien praktiseres livsfarlig omskæring af piger og kvinder stadig til trods for sundhedsrisici og risikoen for at dø af indgrebet. FN regner med at mere end 200 millioner kvinder har været udsat for dette indgreb. Hvordan kan vi dog leve i frihed og i stilhed, mens dette står på og terroriserer andre piger og kvinders liv.

Den somaliske aktivist, forfatterinde og tidligere model Waris Dirie skrev engang:

  • “Kvindeomskæring rammer små piger, baby piger, skrøbelige engle som er hjælpeløse, som ikke kan kæmpe imod. Det er en forbrydelse imod børn. En forbrydelse imod menneskeheden. Det er misbrug. Det er absolut kriminelt og vi må stoppe det.”
  • ”Min mor opkaldte mig efter et mirakel ude i naturen. Waris betyder ørkenblomst. Ørkenblomsten blomstrer i et område med tørke, hvor få levende væsener kan overleve.”

I dag står vi her i solidaritet med disse kvinder rundt omkring i verden, som holdes i lænker.

Som den engelske feminist Emmeline Pankhurst udtrykte det: “hellere være en rebel fremfor en slave”

Forbrydelserne mod kvinder dyrkes også i vores egen europæiske baghave. Vi ser det i Polen i form af strammere og strammere abortlovgivning, som gør det nærmest umuligt at få foretaget en abort. Dette har ført til kvinders død. Vores europæiske naboer i Polen og Tyrkiet er trådt ud af Istanbulkonventionen, som har til formål at beskytte piger og kvinder mod vold og voldtægt. Slovakiet, Ungarn og Bulgarien vil ikke engang ratificere traktaten. Kvinders basale rettigheder anses for at være en farlig kønsideologi. Et menneskesyn, som også går hårdt ud over vores transkønnede søstre og LGBT+ personers rettigheder. Deres kamp er vores kamp.

Også herhjemme og globalt diskrimineres transkvinder. Cis-kvinder og mænd som vil udelukke transkvinder fra at konkurrere i kvindesport, og som ikke vil anerkende, at transkvinder er kvinder. Lad mig spørge dig -hvad er din feminisme værd, hvis den ikke giver plads til alle kvinder? Kvindebevægelsen må have plads til alle kvinder.  Retfærdighed og udstødelse hører ikke til i den samme bevægelse.

  • Jeg drømmer om en verden, hvor mænd og kvinder har lige muligheder.
  • Jeg drømmer om en verden fri for kønsmæssige normer.
  • Jeg drømmer om en verden med søstersolidaritet. Hvor vi kvinder kæmper side om side med hinanden.
  • Jeg drømmer om en verden, hvor det at være feminist ikke tillægges noget negativt.
  • Jeg drømmer om en verden, hvor ingen kvinde er bange for at tale højt om det, der gør ondt af frygt for at blive udskammet.

Som aktivisten Audré Lorde sagde engang:

  • “Hvad er de ord, du endnu ikke har? Hvad har du behov for at fortælle? Hvilke tyrannier må du sluge dag efter dag og forsøge at gøre til dine egne indtil du bliver syg og dør af dem, stadig i stilhed.”

Jeg håber, at min generation vil skabe en verden, hvor kvinders krop ikke er en kampplads. Noget vi kæmper for eller imod.

Jeg håber, at de kommende generationer af små piger lærer fra barnsben, at de rummer alt, hvad de har brug for. Ingen person. Ingen mand har de brug for at være hel. Jeg håber, at de finder værdi i dem selv.

Jeg håber, at min generation vil kæmpe for en verden, hvor du som kvinde bliver kaldt for klog, vis og dygtig før du bliver kaldt for smuk, dejlig osv.