Alle børn har ret til et godt børneliv!

ALLE børn har ret til et godt og udviklende børneliv!

Aalborg har i de seneste dage været vært for 25.000 idrætsudøvere i alle aldre, som har udstrålet masser af livskraft og livsglæde ved at være del af et forpligtende fællesskab.

Klik på et billede for at få alle i stort format.

Enhedslisten i Aalborg vil i byrådet arbejde for at ALLE børn og unge skal have mulighed for at blive medlem af en forening og deltage i det frivillige foreningsliv, – i en idrætsforening eller en af de mange andre fritidsaktiviteter, som tilbydes.

Derfor vil vi fastholde at der skal være lokale støttemuligheder til de børn hvis forældre er på kontanthjælp, og derfor ikke har råd til at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter.

Fordi ALLE børn har ret til et godt og udviklende børneliv!

Flemming Gade er kandidat til kommunalvalget den 21. november 2017