Drop forældrebetalingen i DUS

  • Forældre, som ikke benytter sig af den nødpasning, som DUS’erne i Aalborg stadig er erstattet af, bør ikke betale for det DUS tilbud, de ikke får. I folketinget har partierne og regeringen aftalt, at staten dækker de tab kommunerne har, hvis de eftergiver betalingen for dagtilbud og andre pasningsordninger, når borgerne ikke har mulighed for at benytte sig af disse. Denne mulighed bør Aalborg Kommune benytte sig af, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.
  • I den nuværende situation er det ikke rimeligt, at blive ved med at opkræve forældrebetaling for DUS eller andre tilbud, som ikke reelt står til rådighed fir borgerne, fortsætter Per Clausen.
  • I Aalborg er der rigtigt mange forældre, som benytter sig af DUS-ordningen. Det er godt for børnene og forældrene, men også for kommunen. Derfor vil det være rigtigt ærgerligt, hvis forældrene nu vælger at melde børnene ud af DUS’erne, fordi de ikke vil betale for noget, de ikke får, slutter Per Clausen.

Yderligere kommentarer:
Per Clausen
Tlf.: 31 67 50 08