Forslag til byrådsbeslutning om helårsboliger.

Per Clausen – har netop offentliggjort forslag til byrådsbeslutning om helårsboliger.

Hør hvorfor Enhedslisten har stillet forslag om at boliger skal anvendes som helårsboliger og ikke til fritids/ferieboliger i Aalborg.

Opslået af Per Clausen på 19. april 2017

 

Forslag til byrådsbeslutning

Byrådet beslutter at der stilles krav om, at alle boliger skal være helårsboliger, i alle nye lokalplaner i Aalborg Kommune i byzone med mindre, det eksplicit vedtages, at boligerne er undtaget fra dette krav, i forbindelse med vedtagelsen af denne lokalplan

Begrundelse:

I mange storbyer har man oplevet, hvordan de mest attraktive boliger i de mest attraktive områder af byen, reelt kommer til at fungere som fritidsboliger eller på anden vis udlejes midlertidigt.

Konsekvensen er, at mange boliger i lange perioder står tomme eller beboer af skiftende brugere,. Det skabe mangel på liv i disse områder og betyder, at der bliver mangel på beboere der indgår det daglige fællesskab i området. En anden konsekvens er at disse boliger bliver så dyre, at de reelt ikke indgår i det almindelige boligmarked i byerne og ikke står til rådighed for de almindelige borgere i disse byer.

Vi har allerede set de første tendenser til en sådan udvikling i Aalborg. Jeg har derfor været i dialog med Borgmesterens forvaltning og By-og Landskabsforvaltningen om problemstillingen og det fremgår af denne dialog, som er videregivet nedenfor, at planloven giver de bedste muligheder for at regulere dette område.


Planloven giver de bedste muligheder for at regulere området

Så har jeg modtaget svar fra By- og Landskabsforvaltningen.

Hej Per
I henhold til Planlovens § 15 stk. 2 nr. 8 kan der i en lokalplan fastlægges bestemmelser om, at ejendomme i hele eller dele af lokalplanens geografiske område kun må anvendes som helårsbeboelse.

En bestemmelse, hvoraf det tydeligt fremgår af lokalplanen, at ejendomme skal være helårsboliger, har den konsekvens, at det vil være i strid med lokalplanen, hvis ejendommen anvendes til ferie- og fritidsbolig.
Lokalplanen har dog kun virkning for den fremtidige anvendelse, og det gælder derfor, at eksisterende lovlig anvendelse til ferie- og fritidsbolig kan fortsætte. En sådan ejendom kan dog senere blive omfattet af lokalplanbestemmelserne, hvis den i 3 år har været brugt til helårsbolig jfr. Planlovens § 56 stk. 2.

En kommune kan stoppe en ulovlig anvendelse ved at udstede påbud om at anvendelsen til fritidsformål skal ophøre, men kommunen kan ikke med henvisning til lokalplanen pålægge en ejer at iværksætte en anvendelse af ejendommen, som er i overensstemmelse med lokalplanen, idet en lokalplan ikke indebærer handlepligter.

Bestemmelser om helårsboliger i lokalplaner er prøvet og stadfæstet ved flere klageinstanser. Således har Vestre Landsret i en dom fra 23 juni 2015 slået fast, at en bestemmelse i en lokalplan, om at et område kun måtte anvendes til ”åben/lav helårsboliger”, medførte, at ejendommene skulle opfylde kravene til helårsboliger, og at ejendommene kun måtte anvendes til almindelig helårsbeboelse.”

By- og Landskabsforvaltningen bemærker her ud over, at helårsbeboelse muligvis kun kan foreskrives i lokalplaner for boliger i byzone, og at det vil kræve en nærmere undersøgelse at afklare, om det samme gælder i landzone.

Med venlig hilsen
Henriette G. Schilder
Kontorchef
Tlf. 9931 1709
e-mail: [email protected]
Aalborg Kommune
Borgmesterens Forvaltning
Juridisk Kontor
Boulevarden 13
9000 Aalborg
Tlf. 99313131
www.aalborg.dk


Fra: Per Clausen �Sendt: 21. marts 2017 15:09�Til: Henriette G. Schilder <[email protected]>�Emne: Re: SV: Bopælspligt

Tak for svaret. Jeg har dog et opfølgende spørgsmål vedrørende muligheden for at sikre en bopælspligt gennem lokalplan m.v.. Hvordan kan man i givet fald sikre bopælspligten gennem en lokalplan og vil dette være lovligt.
MVH
Per Clausen

Sendt fra min iPad


Den 21. mar. 2017 kl. 14.54 skrev Henriette G. Schilder <[email protected]>:
Kære Per

Thomas har bedt mig besvare din mail af 18. marts 2017, hvori du stiller en række spørgsmål til kommunens administration af reglerne om bopælspligt.

Jeg kan i den forbindelse indledningsvist bekræfte, at reglerne om bopælspligt kun finder anvendelse på boliger, der inden for de sidste 5 år har været anvendt til helårsbeboelse. Nyopførte boliger er ikke omfattet af bopælspligten, før de bliver taget i brug til helårsbeboelse, og de kan derfor tages i brug til midlertidig benyttelse, f.eks. til feriebolig, uden samtykke fra kommunen. Anvendelse af boligen må dog ikke være i strid med lokalplaner o.lign.

Boliger, der er omfattet af bopælspligt, må derimod ikke anvendes til midlertidig benyttelse uden kommunens samtykke, jf. boligreguleringslovens § 50.

Bestemmelsen i Boligreguleringslovens § 50 blev ændret med virkning fra 1. maj 2013, hvor den såkaldte flexboligordning blev indført. Herefter blev det muligt at give tilladelse til, at boeboeren kunne veksle mellem helårsbeboelse og midlertidig benyttelse uden at skulle søge samtykke på ny, hvilket ellers var gældende efter den tidligere regel.

Boligreguleringslovens § 50 blev ændret igen med virkning fra 1. januar 2016, hvor det blev gjort muligt at lade en flexboligtilladelse følge ejendommen i stedet for ansøgeren. At tilladelsen følger ejendommen indebærer, at tilladelsen overgår til en ny ejer ved et salg, og at den noteres på ejendommens blad i BBR-registeret.

Der er således 3 typer af tilladelser efter Boligreguleringslovens § 50, som indebærer at bopælspligten fraviges:
[if !supportLists]- [endif]tilladelse til midlertidig benyttelse, der bortfalder når helårsbeboelse genoptages,
[if !supportLists]- [endif]personlig flexboligtilladelse, der følger ansøger, men giver mulighed for at veksle mellem helårsbeboelse og midlertidig benyttelse og
[if !supportLists]- [endif]upersonlig flexboligtilladelse, der følger ejendommen og overgår til køber ved salg.

Vi har ikke umiddelbart en registrering af, hvor mange tilladelser der er givet inden for de forskellige typer, men samlet set har der været følgende sager:
I 2014 blev der behandlet 6 ansøgninger, og der blev givet 5 tilladelser.
I 2015 blev der behandlet 6 ansøgninger, og der blev givet 5 tilladelser.
I 2016 blev der behandlet 13 ansøgninger, og der blev givet 13 tilladelser (inkl. forhåndstilsagn).

Det bemærkes, at det fremgår af lovbemærkningerne til boligreguleringsloven, at bestemmelserne om bopælspligt har til formål at sikre boligmassen, og at kommunen derfor ikke som udgangspunkt kan give afslag, hvis bolig er ledig, medmindre der er mangel på den pågældende type af bolig. Såfremt kommunen giver afslag, kan ejeren anmode om, at kommunen inden 6 uger anviser en lejer til boligen efter § 51, stk. 3. Hvis ikke dette sker, har ejeren et samtykke. Lejerne skal kunne leje boligen på markedsvilkår. Herudover er det ikke muligt at give samtykke, hvor det strider mod en lokalplan eller lign.

Behandlingen af ansøgninger om samtykke/flexboligtilladelse er derfor tilrettelagt, således, at

[if !supportLists]- [endif]Det først vurderes, om der er mangel på den pågældende type bolig – ud fra oplysninger fra BBR, det generelle lejeniveau, samt oplysninger om boligens stand. Det skal hertil bemærkes, at vi har en løbende kontakt med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, der anviser boliger til borgere i akut bolignød. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har oplyst, at der pt. er mangel på lejligheder i Aalborg med samlet udgift på maksimalt 3.500 kr. om måneden inkl. forbrug. Vi vil orientere Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, såfremt der indkommer ansøgninger på boliger, der opfylder kriterierne, således at anvisningsretten kan udnyttes. Der er dog endnu ikke indkommet ansøgninger på denne type boliger.
[if !supportLists]- [endif]Herefter kontrolleres det, om boligen har været anvendt til helårsbeboelse indenfor de sidste 5 år ved opringning til folkeregistret.
[if !supportLists]- [endif]Sidst foretages høring af By- og Landskabsforvaltningen for at afklare, om der er hindringer for en tilladelse i plangrundlaget for den pågældende ejendom.

Samlet set gives der samtykke eller flexboligtilladelse, såfremt der ikke er mangel på den pågældende type boliger, og såfremt det ikke er i strid med planforholdene.

Jeg håber ovennævnte besvarer dine spørgsmål.
Med venlig hilsen
Henriette G. Schilder
Kontorchef
Tlf. 9931 1709
e-mail: [email protected]
Aalborg Kommune
Borgmesterens Forvaltning
Juridisk Kontor
Boulevarden 13
9000 Aalborg
Tlf. 99313131
www.aalborg.dk


Den 18. mar. 2017 kl. 18.07 skrev Per Clausen <[email protected]>:

Kære Thomas

i forbindelse med min gennemgang af sagsakterne vedrørende lokalplanen for Spritgrunden, blev jeg opmærksom på en mail-udveksling mellem Martin Nielsen og By- og Landskabsforvaltningen omkring Aalborg Kommunes administration af bopælspligten. Ud over at gøre Martin Nielsen opmærksom på, at denne først gælder, når en lejlighed har været anvendt som bolig oplyste forvaltningen også, at det i øvrigt ikke var noget problem i Aalborg Kommune at få dispensation fra denne, da Aalborg Kommune stort set altid gav denne, hvis man søgte.
Nu er det jo Borgmesterens Forvaltning, der administrerer disse regler, så derfor spørger jeg dig, om By- og Landskabsforvaltningens beskrivelse er korrekt. Jeg vil gerne have oplyst, hvor mange ansøgninger om en udtagelse fra bopælspligten, som Aalborg Kommune har fået i 2014, 2015 og 2016 og hvor mange tilladelser, man har givet. Jeg vil også gerne have oplyst, hvilke retningslinjer disse ansøgninger behandles efter.
MVH
Per Clausen
Gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd