Alle har ret til at være synlige og åbne – Per Clausens tale – Pride 2017

Priden er et smukt og festligt eksempel på, at vi ønsker, at Aalborg skal være en mangfoldig by med plads til alle – uanset køn, seksualitet, etnisk oprindelse m.v.

Alle har ret til at være synlige og åbne omkring deres seksualitet og kønslige orientering. Det er en grundlæggende rettighed for alle mennesker – uanset om det er med eller uden høje hæle.

Manifestationen sker også i solidaritet med de mennesker, der lever steder, hvor det at deltage i en Pride sker med stor risiko at blive udsat for vold og blive arresteret. Eller dem der lever i lande, hvor bare det at tænke på at deltage i en sådan manifestation er livsfarligt.

Situationen ser meget bedre ud i Danmark, der er sket store fremskridt i de over 60 år jeg har levet.

Alligevel kan vi ikke hvile på laurbærrene. Der er ikke nogen sikkerhed for, at det bliver ved med at gå fremad. Det viser historien alt for tydeligt. Derfor er det så vigtigt, at vi er her i dag.

Priden er en synliggørelse af den regnbue af seksualitet og kønslig orientering, der findes. Synliggørelsen kan være med til at gøre op med den diskrimination, som LBGT personer stadig udsættes for. En diskrimination som betyder, at 40 procent af alle LBGT personer holder deres seksuelle eller kønslige orientering skjult på deres arbejdsplads.

Vigtigt at holde fokus på modstanden mod denne diskrimination i fagforeninger og på arbejdspladser og bakke op bag alle de mennesker, som udsættes for ydmygelser eller diskrimination. Vi skal alle tage afstand fra denne – overalt hvor vi støder på den.

Sportens verden hvor både homofobi og racisme dyrkes hos visse grupper.

Hadforbrydelser – brug for en målrettet indsats og målrettet lovgivning

Friheden er også friheden til selv at vælge. Voldtægt 6 anmeldelser i Roskilde, men ingen alvorlige forbrydelser

Frihed for alle unge til selv at vælge kønsorientering og seksualitet. Også unge der kommer fra familier, miljøer og kulturer, hvor modstanden og diskriminationen er særlig stærk.

Transpersoner – store fremskridt siden jeg selv startede med at arbejde med problemstillingen om nyvalgt folketingsmedlem i 2005 og til i dag, men der er lang vej endnu, før i har sikret alle mennesker retten til selv at bestemme deres kønsidentitet uden at skulle gennemgå en række bureaukratiske og lægelige forhindringer.

Skoler og institutioner, som anerkender den mangfoldighed af seksualitet og kønsorientering, der findes og ikke holder stædigt fast i klichéagtige opfattelser af piger og drenge, som cementerer gammeldags kønsroller og gør liver vanskeligt for de børn, der afviger fra disse opfattelser.

Boligudbud – der skaber bedre muligheder for at vi alle kan indrette os i overensstemmelse med vores behov og ønsker i stedet for at blive presset ned i nogle boformer og skabeloner, som vi ikke ønsker at leve i.

Der er masser af ting at slås for – inden vi for alvor har skabt er samfund med plads for alle og med lige muligheder for alle.

I dag kan vi gennem Priden pege på behovet for forandring – samtidig med at i fejrer alle de resultater, som allerede er opnået.

Og så skal man aldrig forsømme en lejlighed til at holde en god fest.

God Pride.