Reklameskilte på fortorve i Aalborg – af Byrådsmedlem Per Clausen

Per Clausen, vores spidskandidat til kommunalvalget, kommenterer situationen med de mange reklameskilte på fortorve.

Det er Aalborg kommune, der giver virksomhederne tilladelse til at udstille varer og reklameskilte på fortove og i gågaderne.
Kommunen kan og bør benytte sig af muligheden for at trække denne tilladelse tilbage fra de virksomheder, som systematisk overtræder kommunens regler.
Vi har alle sammen oplevet, at blive presset ud på kørebanen, fordi fortovet er fyldt op med forretningernes skilte. For de fleste af os er det ubehagelig og undertiden farligt. For mange mennesker med handicap betyder det, at det er umuligt at komme igennem Aalborg gader. Denne uholdbare situation skal stoppes.
Det er sympatisk at rådmanden vil løse problemerne gennem dialog. Jeg mener, imidlertid, at denne dialog bør følges op med konsekvent handling mod de virksomheder, som ikke retter ind og overholder Aalborg Kommunes regler. I dag brydes disse regler i et omfang, som f.gør det meget svært eller umuligt for mennesker med handicap at færdes i Aalborg gader. Selv gågaderne er på visse områder nærmest umulige at komme igennem for disse borgere. Det er helt uacceptabelt.
Jeg vil derfor opfordre rådmanden for By- og Landskabsforvaltningen til at bruge muligheden for at trække tilladelsen til at udstille varer og reklameskilte tilbage for de forretninger, som ikke viser vilje til at overholde reglerne.

Rådmand,  Hans Henrik Henriksen (S), om reklameskilte på fortove