Aalborg Kommune befinder sig i år i en usædvanlig dårlig situation. Årsagen er, at der i Aalborg er skabt betydeligt færre arbejdspladser end i landets øvrige store byer i de senere år. Vi ligger faktisk under landsgennemsnittet. Derimod skyldes udviklingen ikke, at vi har for mange akademikere. Andelen af akademikere blandt de arbejdsløse er lavere i Aalborg end i Århus og København og på niveau med Odense.
Det ændrer ikke ved, at det ville være dejligt, hvis de nyuddannede kunne komme hurtigere i arbejde. Helst i Aalborg eller resten af Nordjylland, men ellers andre steder. Det er imidlertid er ikke her forklaringen på Aalborgs udfordringer findes. Derfor er løsningen heller ikke en hovedløs kovending, hvor gårsdagens ”stay-strategi” erstattes af en ”leave strategi”.
Aalborg Alliance eller ej. Så er kendsgerningen, at der skabes færre arbejdspladser i Aalborg end i resten af landet – for slet ikke at snakke om de andre store byer – og derfor har vi flere arbejdsløse.
Umiddelbart virker det ikke logisk, at løsningen på den udfordring er at skære ned på beskæftigelsesindsatsen. Set i lyset af, at det virksomhederne mere end alt andet efterspørger, er arbejdskraft med de rette kvalifikationer, er en dramatisk besparelse på mulighederne for at give arbejdsløse ordinær uddannelse og anden opkvalificering vel noget af det sidste, man skal gøre. Især hvis man vil trække flere arbejdspladser til Aalborg – og give arbejdsløse aalborgensere bedre mulighed for at komme i arbejde.
At man samtidig lægger op til forringelser, som rammer unge enlige mødre, andre udsatte unge, udsatte familier m.v. understreger, hvor langt dette budgetforslag ligger fra Aalborgs DNA. Den går vel ud på, at vi løser opgaverne i fællesskab – ikke at vi sender regningen til de mest udsatte mennesker og familier i Aalborg.
Set i et udviklingsperspektiv er besparelser på børn og folkeskole heller ikke den rette vej at gå. Alligevel er dårligere normeringer og færre penge til undervisning en del af dette budgetforslag.
Vejen frem for Aalborg Kommune går ikke gennem et sparekatalog, som det fremlagte. I stedet skal vi investere i de styrker vi har. Mange højtuddannede er ikke et problem, men en ressource.
Tre steder i Aalborg har vi gang i udviklingsprojekter, som både kan bringe Aalborg i spidsen for den grønne omstilling og skabe masser af nye arbejdspladser. Projekter som Enhedslisten er engageret i og har medansvar for gennem vores rådmand og vores pladser i Aalborg Havns og forsyningsvirksomhedernes bestyrelser.
Det grønne testcenter, den nye ressourcepark ved Reno Nord og erhvervsudviklingen ved Aalborg Havn giver mulighed for at udvikle en mangfoldighed af nye virksomheder – samtidig med at vi sikrer den grønne omstilling. Her bør Aalborg Kommune sætte fuldt tryk på at understøtte miljøer, det kan skabe gunstige betingelser for iværksættere.
Her kan de mange unge akademikere sammen med andre skabe nye iværksættervirksomheder, hvor der også eksperimenteres med fælles- og medeje. Her er der brug for en omlægning at Aalborg Kommunes erhvervsindsats, så man fokuserede på disse muligheder. Vi har brug for et kreativt samarbejde mellem jobcenter, erhvervskontor, universitet, de relevante a-kasser og fagforeninger samt erhvervslivet, så der for alvor kan komme gang i udviklingen her.
Besparelser og nedskæringer i Aalborg Kommune, hos regionen og på de statslige arbejdspladser i Aalborg har også medvirket til at øge arbejdsløsheden. Der er noget dybt paradoksalt i, at vi har masser af arbejdsløse og at de kommunale udgifter til dagpenge m.v. eksploderer, mens de kommunalt ansatte udsættes for et stadigt stigende arbejdspres og at kvaliteten af de kommunale ydelser lider skade på grund af nedskæringer.
Derfor foreslår Enhedslisten, at vi investerer 20 millioner kroner i et centralt kommunalt tilskud til kommunale forvaltninger og institutioner samt selvejende institutioner, som opretter nye stillinger, som besættes gennem jobcenteret og forbeholdes arbejdsløse med mere end 26 ugers arbejdsløshed. For disse arbejdsløse gælder jo, at dagpengene stort set betales af den kommunale kasse. Tilskuddet kunne udgøre 200.000 om året i 3 år.
En sådan investering vil – selv om vi regner lidt mindre optimistisk end i Aalborg Alliancen – kunne få 100 arbejdsløse i arbejde og dermed reducere Aalborg Kommunes udgifter til dagpenge m.v. med et tilsvarende beløb. I stedet for at bruge 20 millioner kroner på ydelser, som kommunen ikke får noget for, kan vi bruge 20 millioner kroner på at forbedre kommunes service samtidig med, at vi hjælper arbejdsløse i arbejde.
Vi forestiller os, at vi i første omgang etablerer ordningen, som et forsøg. Så kan vi om et år tage stilling til, hvordan vi forestiller os, at ordningen kan fortsætte.
Udover disse to forslag, vil vi fokusere på at få fjernet en række af de forringelser, der er lagt op til i budgetforslaget. Vi afviser ikke – slet ikke – at der kan spares, omlægges, omprioriteres og effektiviseres mange steder, men dette budget indeholder en række uacceptable forringelser på børneområdet, på skoleområdet, på beskæftigelsesområdet og i forhold til de udsatte borgere.
Vi lægger op til, at der afsættes flere penge – ikke færre – til byens udsatte borgere. Byen skal gøres fremkommelig – også for mennesker med handicap. De regler, som regulerer opsætning af skilte m.v. skal kontrolleres langt mere effektivt. Vi mener også, at der er brug for et løft på handicapområdet. Selv om antallet af mennesker med handicap vokser, afsættes der ikke flere penge til dette område på budgettet. På plejehjemmene er normeringerne efter vores opfattelse for dårlige – særligt om aftenen.
Vi er glade for, at der er afsat midler til at begynde med at realisere biodiversitetshandlingsplanen, men det kan ikke stå alene. Vi har brug for et markant løft på det grønne område. Ikke mindst cykelområdet trænger til et løft. Vi kan ikke blive ved med at skyde cykelhandlingsplanen foran os. Vi skal have fokus på, hvordan vi udvikler den kollektive trafik – også ud over BRT-bussen.
Vi er også med på at finde pengene. Det er ikke vores ide, at det netop skule være i 2020, at der skal bruges 15 millioner på halbyggeri i Gigantium. Det er det nok for sent at gøre noget ved, men der er heldigvis andre muligheder.
Det burde står klart for alle, at vi ikke har råd til at spare 30 millioner op til en motorvej hen over Egholm, som endnu ikke er vedtaget. Forudsætningerne for denne opsparing er jo slet ikke til stede. Aalborg Kommunes udgifter til dagpenge m.v. er ikke faldet, men steget. Ingen ved om staten overhovedet vil være med til at betale. Hvorfor ikke investere disse penge i at skabe arbejdsplader her og nu. Så kan man jo altid genoptage denne opsparing i 2021, hvis der stadig er flertal for det til den tid, hvis forbindelsen indgår i et kommende infrastrukturforlig.
Ideen om at bruge kommunale penge på et ekstra dæk på parkeringshuset på TH. Sauersplads fremstår mere og mere absurd for hver gang vi diskuterer det. I stedet bør vi sælge dette parkeringshus. Drift af parkeringshuse kan med fordel være en privat forretning i rigtig mange år ud i fremtiden.
I den nuværende økonomiske situation virker det ikke rimeligt, at kommunen stiller store kommunalt ejede arealer til rådighed for private virksomheders restaurantvirksomheder. Den kommunale service over for erhvervslivet skal være god, men så er det også rimeligt, at de betaler lidt mere for denne. Det er ikke rimeligt, at Aalborg Kommune betaler for, at Visit Aalborg bor på toppen af Nordkraft. Vi vil se kritisk på både Aalborg Kommunes erhvervs- og turistindsats. Vi ønsker en målrettet indsats, som fokuserer på at sikre den grønne omstilling og at skabe flere arbejdspladser. Krydstogtskibe indgår ikke en sådan strategi.
På skoleområdet kan vi spare på de ressourcer, der bruges på ledelse af ledere. Det er næppe heller næste år, vi skal bruge 1,6 millioner på ekstra events ud over de arrangementer, som allerede er planlagt.
Vores grundopfattelse er, at der skal investeres i holdbare løsninger – i stedet for hovedløse nedskæringer. Hvis der er vilje til det, medvirker vi gerne i positive drøftelser for at finde løsninger. Man skal imidlertid ikke tage fejl af vores ekstreme resultatorientering. Den betyder, at vi meget gerne vil være med i aftaler. Det skylder vi de mennesker, som ellers bliver ramt af de andre partiers forkerte beslutninger, men det betyder også, at vi vil have resultater ud af at indgå i en budgetaftale.
