Aalborg har passeret en grøn milepæl – Geotermi – Jordvarme

Rådmand Lasse Olsen

I sidste uge lancerede Enhedslisten sin klimaplan for, hvordan Danmark på en socialt retfærdig måde kan overholde sine forpligtelser i Parisaftalen.

I dag kan jeg så følge op og fortælle, at vi i Aalborg har passeret en grøn milepæl. Intet mindre.

Bestyrelsen for det kommunalt ejede Aalborg Energi Holding A/S vedtog i torsdags enstemmigt at arbejde for etablering af et 100 MW geotermianlæg, som selskabet selv ejer.

Geotermi er varmeproduktion baseret på varmt vand fra undergrunden, så det er en vedvarende energikilde, hvor energien bare skal tappes og udnyttes. Det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg de sidste fem år har arbejdet for, at vi skal afsøge mulighederne for geotermi i Aalborg, så jeg er både stolt og glad over, at vi nu rykker for alvor.

Der er ikke nogen hemmelighed, at der en økonomisk risiko forbundet med at bore efter varmt vand til geotermi – af den simple årsag, at man måske ikke finder vand, der er varmt nok. Det ved enhver fjernvarmekunde i Viborg, hvor et fejlslagent projekt efterlod en kæmperegning hos borgerne. Det har betydet et tilbageslag for geotermi i Danmark – i modsætning til resten af verden, hvor teknologien bliver mere og mere udbredt.

Undergrundsforholdene her i Nordjylland er rigtig gode for geotermi (Thisted Varmeforsyning har da også drevet et lille geotermianlæg siden 1984 til glæde for både varmekunder og klima), så jeg forventer klart, at projektet vil lykkes.

Omvendt vil jeg ikke forsøge at skjule, at der er en økonomisk risiko, som vi er nødt til at gardere os imod.

I Enhedslisten arbejder vi for, at staten skal etablere en garantiordning, så samfundet påtager sig den økonomiske risiko (hvilket bl.a. fremgår af førnævnte klimaplan), men det er der desværre ikke flertal for (endnu!). Så vi har gjort noget andet her i Aalborg.

Gennem lang tid – mere end et år, faktisk – har vi fra energiselskabets side nemlig afsøgt muligheden for at få et geotermiefterforskningsselskab til at påtage sig den økonomiske risiko ved boringer osv., så regningen for et evt. fejlslagent projekt ikke havner hos borgerne, og det er nu lykkedes. Det betyder altså, at det er efterforskningsselskabet, som påtager sig den økonomiske risiko.

Hvorfor offentligt ejerskab?
Grundlæggende af to årsager: Dels viser beregningerne af de forskellige modeller, at det er klart det billigste for varmekunderne, hvis vi selv driver geotermianlægget uden, at nogen skal tjene penge på driften.

Dels giver det en større fleksibilitet i produktionen af fjernvarme, at vi kan anvende geotermi i de mængder, der passer bedst ind i vores samlede energimix, hvis vi ikke på forhånd er bundet til at aftage en bestemt mængde geotermivarme. Populært sagt kan vi altså skrue op og ned for anlægget efter behov.

Og som socialist kan jeg selvfølgelig kun glæde mig over, at noget så centralt som vores energiproduktion holdes på offentlige hænder og dermed under demokratisk kontrol.

Hvad nu?
Vi ved, at der findes en leverandør (Geoop), som har erfaring fra udlandet med efterforskning og etablering af geotermi, som er villig til at påtage sig den økonomiske risiko, og som samtidig vil levere en turnkey-løsning, hvor vi overtager anlægget, når det er i drift og kan levere den mængde varme, som det skal. Hvis det ikke kan dét, køber vi det ikke. Det er med andre ord “no cure, no pay”.

Det er nyt og ukendt terræn, så det ville være en stor fejl at satse på det tilbud, som umiddelbart ser bedst ud, uden at afsøge mulighederne meget grundigt. Derfor vil vi sende opgaven i udbud, så andre leverandører får mulighed for at byde på opgaven.

Hvis det mislykkes?
Det er ukendt terræn, og der er lagt masser af nødbremser ind over de kommende år, så både vi og leverandøren kan vælge at stoppe projektet, hvis det viser sig, at geotermi i Aalborg ikke kan levere det, som vi forventer. Med andre ord bliver aalborgenserne ikke bundet til en evt. mislykket løsning, blot fordi jeg har set mig varm på geotermi som et væsentligt element i vores energimix.

Læs Enhedslistens klimaplan 2030