Vedtagelsen af klimahandlingsplanen på dette møde er et vigtigt skridt i arbejdet med at få Aalborg Kommune i gang med at yde sit bidrag til at løse klimaudfordringerne
Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige stemte for, men Venstre DF og De Konservative brugte det meste af deres taletid på at advare imod at overdrive klimaproblemernes omfang og konsekvenser, så om de reelt er indstillet på at gennemføre de nødvendige tiltag, er jeg meget tvivlende overfor. Til gengæld var De Radikale og SF meget entydige i deres opbakning til alle elementet i planen og socialdemokratiet anerkender udfordringens omfang og virker også positive i forhold til at følge op på planen.
Ambitiøs klimaplan
Udgangspunktet for klimaplanen er de massive klimaforandringer, som vi allerede i flere år har kunnet se konsekvenserne af. Vi taler ikke om noget, som vil ske i fremtiden, hvis vi ikke gør noget, men om noget, som sker i dag. Det handler heller ikke om at stoppe klimaforandringerne, men om at begrænse ulykkerne. Bare det kræver store ændringer i vores måde at leve på, vores måde at producere på, vores måde at transportere på, vores måde at forbruge på osv.
Desværre har der hverken i Aalborg, i Danmark eller i EU eller globalt været viljen til at træffe de nødvendige beslutninger – for slet ikke at snakke om at følge op på dem.
Men der sker dog noget. I Danmark gik ønsket om at forpligte os til at reducere vores CO2 udslip i 2030 fra at være et marginalt og ekstremt standpunkt forud for sidste valgkamp til Folketinget til at være mainstream og vi fik en klimalov med denne målsætning.
Det er endnu for tidligt at sige at sige, om vi kommer i mål med denne målsætning – og om det er tilstrækkeligt til at leve op til Paris aftalens målsætninger, men et vigtigt skridt på vejen er det.
Denne klimaplan er Aalborg Kommunes bidrag til at nå dette mål – og når vi ser på de tiltag, som ligger i indsatskataloget, stør det klart, at det er en ambitiøs plan, som stiller store krav til os alle.
Klimaplan består af to hoveddele:
- En klimaplan med tilhørende indsatskatalog
- En klimatilpasningsplan
Klimaplanen
Klimaplanen har det nationale klimamål om 70% reduktion i 2030 som sit omdrejningspunkt. For at sikre indfrielse af målet anviser planen handlinger med et reduktionspotentiale på 74% eksklusiv Aalborg Portland.
De konkrete indsatser i klimaplanen har været drøftet af flere omgange i fagudvalg og byråd. Særligt klimaplanens forslag på transportområdet har givet anledning til politiske drøftelser om bl.a. de afledte sociale og økonomiske konsekvenser af planens forslag. Det er derfor indskrevet i klimaplanen at de afledte konsekvenser af planens transportdel skal afdækkes nærmere ifm. den planlagte revision af kommunens mobilitetsplan ”Mobilitet 2040”.
Det er oplagt at se disse forslag i sammenhæng med løsningen af udfordringerne med trængsel, trafikstøj, luftforurening samt sikring af grønne og rekreative områder. Alt sammen forhold, som yderligere understreger behovet for at reducere biltrafikken og investere i bedre forhold for cyklisme, gang og kollektiv trafik.
Indsatskataloget supplerer klimaplanens handlingsdel og skal understøtte de kommende års administrative og politiske opfølgning på planens realisering. Det er vigtigt understrege, at udmøntning af mange af indsatskatalogets handlingsforslag kræver en nærmere afdækning af økonomi og øvrige afledte konsekvenser inden udmøntning med tilhørende politisk behandling. Men det er også vigtigt at understrege, at vi ikke kommer i mål med vores målsætninger, hvis vi dropper alle de forslag i indsatskataloget, som er besværlige og kræver, at vi ændrer vores vaner.
Klimatilpasningsplanen
Handler om vores håndtering af de klimaforandringer, vi vil se i de kommende år med øget risiko for oversvømmelser. Det skyldes øget havvandstand, ekstrem regn, mere vand i vandløb og stigende grundvand.
Med udgangspunkt i Aalborg specifikke analyser fastlægger klimatilpasningsplanen en række klimamål med tilhørende indsatser, som Aalborg Kommune vil arbejde videre med.
Forslaget til Klimatilpasningsplan har været fremsendt til drøftelse i fagudvalgene i juni 2022. Drøftelserne gav ikke anledning til bemærkninger.
I fremtiden bliver vi nok også nødt til at forholde os mere konkret til de udfordringer stigende temperaturer giver os.
Nu har vi planen – Næste skridt er handling
Med vedtagelse af klimaplanen sætter vi retning for vores klimaindsats i denne byrådsperiode.
Herfra handler det om handling og at sikre fremdrift på planens mange handlingsforslag. Her har vi som byråd en stor, vigtig og spændende opgave.
Det er vigtigt at huske, at Aalborg Kommune kun kan realisere få af klimaplanens handlingsforslag alene. Fuld realisering af klimaplanen kræver foruden de rette rammer et tæt samarbejde med bl.a. borgere, forsyningsselskaber og erhvervsliv. Aalborg Kommune vil derfor intensivere dialogen om realisering af klimaplanens handlingsdel i den kommende tid.
Overskudsvarme fra rensningsanlæg bruges til at producere varme
Vi har længe brugt restvarmen fra Rensningsanlæg Vest til at producere fjernvarme. Nu er turen kommet til Rensningsanlæg Øst
Nordjyllandsværket har i den anledning ansøgt om kommunal lånegaranti på 50 mio. kr. til etablering af en 6 MW varmepumpe ved Renseanlæg Øst, hvor restvarmen i det rensede spildevand fra Renseanlæg Øst udnyttes til fjernvarme. I forbindelse med købet af Nordjyllandsværket vedtog byrådet i 2017 en strategi for fossilfri varmeproduktion i det centrale fjernvarmeområde. Målet med strategien var, at den kulbaserede elproduktion på Nordjyllandsværket skulle udfases og erstattes af et differentieret mix af forskellige grønne produktionsteknologier, flere mindre enheder frem for få store enheder og energilagre for at sikre større fleksibilitet.
Etableringen af varmepumpen er således et led i den samlede grønne omstilling af varmeforsyningen i det centrale fjernvarmeområde og medfører således en reduktion i CO2 Fossiludledningen.
I forbindelse med købet af Nordjyllandsværket vedtog byrådet i 2017 en strategi for fossilfri varmeproduktion i det centrale fjernvarmeområde. Målet med strategien var, at den kulbaserede elproduktion på Nordjyllandsværket skulle udfases og erstattes af et differentieret mix af forskellige grønne produktionsteknologier, flere mindre enheder frem for få store enheder og energilagre for at sikre større fleksibilitet.
Etableringen af varmepumpen er således et led i den samlede grønne omstilling af varmeforsyningen i det centrale fjernvarmeområde og medfører således en reduktion i CO2-udledningen
Vigtig lokalplan for området ved Nordjyllandsværket (Norbis Park)
Visionen om Norbis Park som grønt erhvervsområde og grønt testcenter har afsæt i et globalt behov for at udfase fossile brændsler og nedbringe CO2-emissioner for i stedet at basere energiforbruget på vedvarende energiformer.
Norbis Park er tænkt som et nationalt og på sigt internationalt fyrtårn inden for forskning, produktion, udvikling og formidling af grønne teknologier.
Norbis Parks grønne dagsorden og kommende unikke industri- og vidensby skal være med til at sætte Aalborg, Nordjylland og Danmark på verdenskortet og en naturlig afledt effekt vil blive øget vækst og beskæftigelse for Aalborg.
Ingen CO2 skyggepris i Aalborg
Socialistisk Folkepartis (SF) byrådsgruppe har på byrådsmødet den 14. februar 2022 (pkt. 5) foreslået at indregne CO2 i kommunens indkøb. SF foreslår, at byrådet beslutter at:
- Aalborg Kommune indfører en CO2-pris ved indkøb og udbud over 50.000 kr.
- CO2-prisen indskrives i kommunens indkøbs- og udbudspolitik, samt i CSR-bilaget, så det bliver nemmere for kommunen fremover at vælge mere klimavenligt ved indkøb og udbud.”
Byrådet besluttede, at forslaget medtages i arbejdet med den grønne indkøbsstrategi og klimahandlingsplanen, og at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Klima- og Miljøudvalget.
I sit svar skriver forvaltningen, at finder forslaget om at indføre en CO2-afgift på de kommunale indkøb i Aalborg Kommune interessant, men vurderer at det er nødvendigt at afvente udviklingen af standardiserede beregningsmodeller for produkters og tjenesteydelsers klimaaftryk. Samtidigt er vurderingen, at en lokal CO2-afgift bør afvente nationale rammebetinger bl.a. i form af de klimakrav til byggeri og anlæg, samt klimaplanens (DK2020) implementering af nulemissionskøretøjer i den kommunale transport. Når KL, staten og SKI har udviklet beregningsmodellerne i forhold til klimaaftryksmåling, vil forvaltningen vurdere hvilke tiltag og indsatsområder, der bør opprioriteres for at opnå størst mulig klimaeffekt i forhold til grønne indkøb.
Overfor denne afventende holdning foreslog Enhedslisten, at vi skulle følge eksemplet fra Århus.
- Der vedtages en skyggepris på CO2 i Aarhus Kommune på 850 kr./ton stigende til 1.500 kr./ton i 2030. Denne tilpasses over tid iht. klimarådets anbefalinger og de nationale retningslinjer. Den interne værdisætning i kr. pr. ton CO2 for det kommende år vedtages årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen.
- Skyggeprisen på CO2 bygges ind i Aarhus Kommunes indkøb og udbud, når det er foreneligt med relevante regler på området samt et tilgængelig datagrundlag.
- Der indføres allerede i 2022 en intern klimaafgift svarende til skyggeprisen på udvalgte varegrupper i kommunens indkøb. I første omgang indføres afgiften på flyrejser og på benzin og diesel fra 1. maj, samt på udvalgte fødevarer, når en ny fødevareaftale træder i kraft, forventeligt 1. september. Når der undtagelsesvist købes fødevarer udenom aftale, pålægges af administrative grunde en generel afgift på alle fødevarer.
- Der udarbejdes en konkret belysning af hvordan en klimaafgift kan indføres på områder med fuld brugerbetaling, som fx forældrebetalte madordninger i daginstitutioner.
- Provenuet ved afgiften på flyrejser tilføres den nationale skovfond, restprovenuet på benzin og diesel tilføres klimafonden og provenuet på fødevarer bruges til et generelt løft af fødevarebudgetterne, og evt. aktiviteter, der understøtter omstillingen i køkkenerne.
- Der afsættes årligt 250.000 kr. til Borgmesterens Afdeling i en periode på fire år fra 2022-2025, som skal dække den eksterne del af udviklingsarbejdet ifm. forbrugsbaserede CO2-opgørelser. Beløbet finansieres af provenuet fra klimaafgiften på benzin/diesel.
- Restprovenuet fra klimaafgiften på benzin/diesel i 2022 og 2023 øremærkes til strakstiltaget i Grøn Transportplan Implementering af koordineret flådeoptimering vedrørende GPS i kommunens køretøjer.
- Der vil årligt ifm. budgetvedtagelsen blive besluttet et katalog af områder, hvor der skal påføres klimaafgifter. Kataloget vedtages første gang i forbindelse med budgettet for 2023. I forbindelse med regnskabet rapporteres årligt på erfaringerne med skyggepriserne og klimaafgiften. 9) det allerede igangsatte arbejde med klimavenligt byggeri og anlæg fortsættes, og en afklaring om en skyggepris og evt. en klimaafgift på CO2 for byggeri og anlæg forventes til vedtagelse i 2023 budgettet.
Dette forslag blev forkastet, da kun SF, De Radikale og Enhedslisten stemte for. Resten af byrådet stemte imod.
