- Arbejdsløse og andre udsatte mennesker og familier er udset til at betale for en urealistisk finansiering af et kommunalt tilskud til en motorvej hen over Egholm i budgetforslaget for Aalborg Kommune. Tilskuddet på 30 millioner kroner om året i 20 år til en motorvej hen over Egholm skulle betales af en ekstraordinær reduktion i arbejdsløsheden. Denne udeblev, men Enhedslisten accepterer ikke, at regningen tørres af på de arbejdsløse og andre udsatte mennesker, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.
- Svaret på Aalborgs alt for store arbejdsløshed er ikke store besparelser på beskæftigelsesindsatsen og færre tilbud til de arbejdsløse, men øget fokus på at give de arbejdsløse mulighed for at komme i arbejde. Det forudsætter, at der skabes flere arbejdspladser i Aalborg, hvor vi i de senere år har set, at Aalborg halter langt bag ud i forhold til de andre store byer i Danmark, fortsætter Lasse PN Olsen, Miljø- og energirådmand i Enhedslisten.
- Enhedslisten vil gennemgå Aalborg Kommunes budget kritisk for at finde penge til at fjerne de urimelige, asociale og skadelige forringelser, som dette budgetforslag lægger op til. Vi tror på, at det kan lades sig gøre, da vi nægter at tro på, at dette budget virkelig kan være et reelt udtryk for, hvad det socialdemokratiske byrådsflertal ønsker, slutter Per Clausen.