Når man ser på den økonomiske udvikling i Danmark, burde dagen i dag være en festdag.
En dag hvor vi diskuterede på hvilke områder, vi skal gennemføre forbedringer på velfærden og hvilke investeringer, der skal gennemføres for – for alvor, at få gang i den grønne omstilling.
Sådan er det ikke.
Desværre har fokus fra skiftende regeringer været på, hvordan man gennem skattelettelser kunne give bedre vilkår for de rigeste i vores samfund i stedet for på udviklingen af den fælles velfærd. Konsekvensen er markant voksende ulighed, flere fattige og en skrantende velfærd. Naturligt nok har dette ført til voksende utilfredshed og kritik både blandt borgerne og de kommunalt ansatte. Den massive aktivitet i forbindelse med de offentlige overenskomster i foråret var også udtryk for dette.
“Nok er nok” – var der mange, der sagde.
EU-direktiver og budgetlove lægger snærende bånd på kommunernes mulighed for at prioritere velfærd.
Det er sigende, at en aftale mellem KL og regeringen, som ikke engang kompenserer kommunerne for stigningen i antallet af ældre og mennesker med handicap, kan karakteriseres som den bedste i årevis. Set i det lys er det ikke sært, at mange nye kommunalbestyrelsesmedlemmer har fået det indtryk, at den vigtigste evne, man skal have, er evnen til at skære ned. En opfattelse der hjælpes på vej af de årlige spareøvelser i udvalgene, hvor nedskæringer og forringelser omdøbes til effektiviseringer og moderniseringer.
Det accepterer Enhedslisten ikke og det er derfor, vi går ind i forhandlingerne for at fjerne en række forringelser fra budgetforslaget og for i stedet på udvalgte områder at give et løft til velfærden.
Der er brug for et kommunalt oprør i stil med det, der for et par år siden fik reduceret regeringens omprioriteringsbidrag voldsomt. Desværre betød det kun, at udhulingen af vores fælles velfærd fortsætter i et noget langsommere tempo, end Løkke havde planlagt. Derfor er der brug for fortsat modstand mod denne udvikling.
Når det er sagt, kan vi konstatere, at til nogle formål kan man godt skaffe penge.
600 millioner over 20 år til en motorvej over Egholm.
Naturødelæggelse, mere bilkørsel, mere forurening. Det kan der findes penge til.
Enhedslisten er imod dette og vi synes, at det er grotesk, at Socialdemokratiet nu har overtaget venstres ide om at motorveje delvis skal finansieres af kommunerne og ikke af staten.
Før valget var Socialdemokratiet helt klare i mælet. Det støttede en statsfinansieret motorvej hen over Egholm. Nu har melodien fået en anden lyd. Kommunekassen skal være med til at finansiere denne motorvej.
Det bliver ikke med Enhedslistens stemmer og det bliver ikke bedre af den meget fantasifulde finansiering, man lægger op til. Derfor mener vi, at der bør gennemføres en bindende folkeafstemning i Aalborg Kommune om dette, hvis byrådsflertallet holder fast i at binde 30 millioner kroner om året i 20 år til dette formål.
Oveni dette fastholder man, at man vil bygge et ekstra dæk på parkeringshuset på Th. Saucers Plads. Selv om de økonomiske forudsætninger for dette er fuldstændig forandrede efter folketingets beslutning om, at stort set alle indtægter fra den kommunale parkering ender i statens lommer, holder man (Venstre) urokkeligt fast i denne beslutning. Det ser desværre ud til, at Socialdemokratiet følger trop.
Vi synes, at man i stedet for at opføre flere kommunale parkeringspladser burde overveje at privatisere dem, vi har. Alternativt må prisen for parkering sættes op, så kommunen kompenseres for folketingsflertallets tyveri.
Når man fastholder investeringer i motorveje og flere dyre parkeringspladser, er det klart, at man bliver nødt til at udsætte eller droppe en række planlagte tiltag, som skulle skabe bedre vilkår for cyklisterne. Den cykelhandlingsplan, som blev vedtaget for nogen år siden, fremstår mere og mere som et katalog over uindfriede forventninger og ønsker.
Det er rigtigt, at man ikke kan få alt.
I Enhedslisten tør vi godt prioritere og vi prioriterer bedre forhold for cyklisterne og bedre kollektiv trafik. Derfor vil vi foreslå flere penge til cyklisterne.
Det er slet ikke godt nok, at der ”kun” gennemføres begrænsede forringelser i den kollektive trafik, når der er brug for et markant løft i årene frem til +bussen bliver sat ind. Et vigtigt led i dette er etableringen af en eller flere nye togstationer på nærbanen. I budgetforliget i Region Nordjylland har Enhedslisten været med til at sikre, at der er penge til at gå i gang med at planlægge dette projekt. Nu må Aalborg Kommune også på banen.
Enhedslisten vil have et løft til udsatte mennesker og boligområder. Desværre lægger budgetudkastet op til det modsatte.
Når man sparer på tosprogsområdet, rammer det de skoler, som har mange tosprogede børn, det vil sige skolerne med elever fra de udsatte boligkvarterer særligt hårdt. Besparelser på PPR rammer udsatte børn og børn med udfordringer. Besparelser på den forebyggende indsats på børneområdet og den opsøgende indsats over for udsatte voksne får også alvorlige konsekvenser.
Vi foreslår disse forringelser fjernet og at man i stedet afsætter flere ressourcer til det boligsociale arbejde, støtte til at børn fra skoler i de udsatte boligområder får bedre mulighed for at komme på efterskole, deltage i kulturelle og andre fritidsaktiviteter samt andre initiativer, som kan reducere fattigdom, ulighed og udstødelse i vores kommune.
Vi er også bekymrede for, at besparelserne på det såkaldte administrative område (reelt borgerrettede indsatser) er blevet så omfattende, at de kommer til at ramme indsatsen over for særligt de mest udsatte borgere. Vi foreslår derfor et målrettet løft i indsatsen over for disse borgere.
Budgetforslaget indeholder også et forslag om lukning af tre biblioteker. Man vil hellere betale for indhold end for mursten, kan jeg forstå. Tilsyneladende forstår man slet ikke, hvad det betyder for en bydel og for de mennesker, der bor der – ikke mindst børnene, når man nedlægger et bibliotek. Her vil jeg – rent undtagelsesvis – opfordre Socialdemokraterne hér i byen til at lytte til Mette Frederiksen. Hendes beskrivelse af, hvad et bibliotek og dygtige bibliotekarer kan betyde for et barn og ungt menneskes udvikling, kan mange blive klogere af. Ellers kan man jo lytte til de protester, der er kommet fra beboerne i Grønlænderkvarteret og Vestbyen.
Jeg synes også, det er trist at se, hvordan afviklingen af institutioner og tilbud i Løvvang-området fortsætter.
Budgetforslaget indeholder dog også enkelte opmuntrende ting.
Det er dejligt at se, at arbejdstidsaftalen med lærerne har betydet, at der tilføres flere midler til den fagdelte undervisning. I stedet for en besparelse på 5 millioner, får man et løft på 7 millioner. Et godt resultat af det pres, som ikke bare lærerne, men fagforeningerne for alle de ansatte i Aalborg Kommune lagde på kommunen her i foråret. Det kan nytte at stå sammen – er læren af dette.
Til gengæld rammes pædagogerne i folkeskolen af nye nedskæringer. Set i lyset af de diskussioner, vi har om fremtidens inklusion i folkeskolen, virker det besynderligt at skære ned på pædagogerne.
Vi kan heller ikke acceptere, at man nu igen vil sætte forældrebetalingen på DUS’erne op.
Før kommunalvalget var alle partier enige om, at der var brug for bedre normeringer i vores daginstitutioner. Det er der ikke blevet plads til i budgetforslaget, men det kan kun være fordi, der skal være noget at glæde sig over i budgetforhandlingerne?
Så stor politisk enighed før valget, kan da ikke undgå at sætte sig spor i den konkrete politik efter valget – eller hvad?
Handicapområdet har haft det rigtig hårdt i årevis. Her er aldrig kommet de penge, der tilnærmelsesvis kan dække stigningen, der er i antallet af mennesker, der har brug for støtte. Vi har i de to budgetforlig, vi har været med til i den forrige byrådsperiode formået at rette lidt op dette, men helt godt er det aldrig blevet. Derfor er vi glade for, at der trods alt sker et løft på dette område i budgetforslaget. Godt nok bibeholdes en række besparelser fra det såkaldte moderniserings- og effektiviseringskatalog, men samlet set sker der et løft.
Ældreområdet rammes så til gengæld med besparelser på over 40 millioner kroner. Selv om man accepterer, at noget godt kan gøres smartere og at rehabilitering gør nogle ældre mere selvhjulpne, så vil budgetforslaget føre til markante forringelser i servicen både for de mennesker, der får hjælp i deres eget hjem og de mennesker, som er på plejehjem. Det kan vi ikke være bekendt. Her er brug for et markant løft, hvis Enhedslisten skal være med i en budgetaftale.
Vi glæder os også over, at vores bestræbelser på at få udarbejdelsen af et projekt for en ny materielgård med i budgettet for 2018 nu har ført til, at vi har fået etableringen af en sådan med i budgettet. Til gengæld er vi skeptiske over for, om der i kommunens nuværende økonomiske situation er råd til at bygge nye haller ved Gigantium.
På boligområdet ønsker vi mere fokus på, hvordan vi sikrer, at der i fremtiden kommer flere billige boliger i Aalborg. Vi foreslår derfor en dialog med de almene boligselskaber om, hvordan en større kvote almene boliger kan sikre dette.
Vi vil – som sædvanlig – offentliggøre vores forslag til forbedringer, besparelser, ekstra indtægter og udgifter, så byens borgere selv kan tag stilling til dem. Vi vil i den videre proces lytte til borgernes og de kommunalt ansatte synspunkter.
Vi møder op til de kommende forhandlinger med det klare mål, at de skal ende med bedre velfærd, mere grøn omstilling og ordentlige vilkår for de ansatte i Aalborg Kommune.
Vi har i de forudgående fire år vist, at vi kan være både principfaste og pragmatiske. Det er vi også i år. Så må tiden vise, hvordan det går.
Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Byrådet
