Mødet i Aalborg Byråds Skoleudvalg den 6. november var omgærdet med en del opmærksomhed.
Det skyldtes, at mødet skulle drøfte et forslag til den fremtidige indsats i forhold til inklusion og visitering til specialtilbud fra Skoleforvaltningen.
Forslaget (klik og læs) indeholder en række forslag, som kan forbedre indsatsen over for børn med særlige udfordringer i folkeskolen. Det vakte ikke den store opmærksomhed. Det gjorde derimod en målsætning om at reducere antallet af elever, som modtager specialtilbud uden for folkeskolen, med 100 i 2020 og en vision om at nedbringe antallet med 450 til 500 i 2025.
Forældre, lærere og pædagoger reagerede stærkt på dette, som de opfattede som et forsøg på at gennemføre massive besparelser på specialundervisningen gennem forringelser for de særligt udsatte børn.
Jeg have allerede inden mødet i Skoleudvalget klart tilkendegivet, at Enhedslisten ikke kunne støtte denne del af indstillingen. Heldigvis viste det sig på mødet, at det var der heller ikke andre medlemmer af Skoleudvalget, som kunne. Så disse elementer i forslaget blev pillet ud af et enigt Skoleudvalg. I stedet vedtog vi, at alle børn skal have det tilbud, som der er behov for. Stigningen i antallet af børn, som visiteres til specialtilbud skal bremses via gode og rettidige indsatser i folkeskolen. Skoleudvalget vedtager på sit møde den 4. december et forslag til fremtidig inklusionsindsatsen og visitation til specialundervisning.
Dette forslag sendes i høring og den endelige vedtagelse sker på et møde i Skoleudvalget den 5. februar (klik og læs)
For et år siden stillede DF et forslag i byrådet om, at der skulle sættes en maksimumsgrænse for, hvor mange tosprogede børn der måtte være i de enkelte skoler og institutioner. Det blev afvist af Socialdemokratiet, De Radikale, SF og os, men der blev arbejdet videre med et forslag om, at forældre til sprogligt udfordrede elever på skoler med mange heraf skulle have en særlig mulighed for at få flyttet disse børn til en anden skole.
Dette forslag ville koste 6,3 millioner kroner at gennemføre og vi havde inden mødet i Skoleudvalget besluttet, at vi i stedet ville foreslå, at bruge et tilsvarende beløb på en særlig indsats på de skoler, som har mange elever med sproglige udfordringer eller til indførelse af modermålundervisning (klik og læs).
Der var bred tilslutning i udvalget til, at det ville være bedre at bruge flere midler på en indsats på de udsatte skoler, men da der reelt ikke er nogen midler til en sådan indsats på det vedtagne budget, blev konklusionen, at nye indsatser afventer en evaluering af den nye tosprogsmodel.
