Budgettale 1. behandling 2017 v/ Byrådsmedlem Per Clausen
Vores behandling af Aalborg Kommunes budget for 2017 sker i en situation, hvor skiftende regeringers stramme styring af kommunernes økonomi har ført til, at antallet af ansatte i kommunerne er faldet med over 30.000 medarbejdere siden 2010 og i dag er på et absolut lavpunkt. Siden kommunalreformen i 2007 har der aldrig været så få ansatte i kommunerne.
Dette er sket i en periode, hvor der er kommet flere plejekrævende borgere på grund af befolkningsudviklingen. Så det er helt indlysende, at dette både har øget presset på medarbejderne og påvirket kvaliteten af den service, som borgerne modtager negativt.
Baggrunden for denne udvikling er stramme økonomiske rammer og budgetlove, som straffer kommunerne hårdt, hvis de ikke overholder de rammer, som skiftende regeringer i praksis dikterer. Budgetlovene er baseret på EU-beslutninger om en nedskæringspolitik i hele EU, som har ført til øget arbejdsløshed og forringet velfærd.
Det seneste år har vi imidlertid set flere eksempler på, at der findes et alternativ til bare at resignere og acceptere denne udvikling. Venstre-regeringen spillede ud med 0-vækst i den offentlige sektor og krav om 1 procents nedskæringer i kommunerne. Dette udspil blev mødt af omfattende folkelig modstand, som kulminerede med demonstrationer i hele landet den 12. maj i år. Også kommunerne protesterede og på KL’s topmøde vedtog et stort flertal af de delegerede en protest stillet af byrådet i Frederikshavn. Godt nok stemte vores lokale Venstre-folk, Konservative og LA imod og man må vel konkludere, at de syntes, at denne forringelse af kommunernes økonomi skulle fastholdes, men de stod ret alene med deres synspunkter.
Resultatet blev, at det såkaldte omprioriteringsbidrag forsvandt og nu har regeringen opgivet 0-væksten i den offentlige sektor. Så det nytter at protestere og yde modstand.
For et år siden stod vi også med et budgetforslag, som indeholdt en række forringelser. Takket være protester fra byens borgere, de faglige organisationer m.v., lykkedes det i løbet af forhandlingerne at få fjernet disse forringelser og derfor kunne Enhedslisten da også indgå i budgetforliget.
Der er intet, der forhindrer, at dette kan ske igen. Hvis viljen er der.
Bekæmpelse af fattigdom i Aalborg er desværre blevet en helt nødvendig prioritering. For det første ønsker vi en prioritering af støtten til de mennesker, som rammes af integrationsydelse, kontanthjælpsloft og kravet om 225 timers arbejde. Kommunen kan ikke fjerne disse urimeligheder, men vi kan – og skal – reparere på skaderne. Der skal gøres en ekstra indsats for at sikre, at ingen er på kontanthjælp en dag længere end højest nødvendigt. De skal hjælpes videre. Vi skal sikre, at ingen, som kan undtages, stilles over for kravet om 225 timers arbejde. Der skal ydes en ekstraordinær indsats for at skaffe alle, der udsættes for dette krav et reelt tilbud om 225 timers arbejde. Kommunen skal aktivt understøtte civilsamfundets hjælp til de mennesker, der rammes af disse ydelser.
Denne indsats skal kombineres med en offensiv for at bekæmpe chanceulighed for børn. Alle børn skal sikres de samme muligheder. Det kræver en forstærket indsats over for de familier og børn, som er ramt af særligt store udfordringer. I forlængelse af dette er vi helt afvisende over for de besparelser på Familie- og Socialforvaltningens område, som rammer indsatsen over for de mennesker i vores kommune, som har de største udfordringer. Der er ikke tale om store besparelser, men de rammer hårdt på indsatsen overfor misbrugere og i forhold til den opsøgende indsats over for udsatte borgere og familier og vi forstår slet ikke, at man lægger op til at lukke Fritidscenteret Løvbakken i en situation, hvor dette område i forvejen rammes af lukning af skolen og nær-politistationen. Vi frygter, at denne svækkes af den opsøgende sociale indsats vil komme til at koste os dyrt på længere sigt ud over, at den vil forringe vilkårene for de udsatte borgere i vores kommune.
Vores forslag om at omlægge skatten i Aalborg Kommune, så kommuneskatten sættes ned, mens grundskyld og dækningsafgift sættes op skal også ses som et forsøg på at reducere uligheden. Som det er i dag, får man et nedslag i kommuneskatten, hvis man betaler topskat. Det skyldes det skrå skatteloft. Denne urimelighed kan fjernes, hvis vi sænker kommuneskatten og kompenserer med højere grundskyld og dækningsafgift.
Vi vil også have fjernet det meget omfattende besparelser på folkeskolens område. Vi er enige i, at der er brug for at prioritere inklusion og specialundervisning, men vi mener ikke, at det giver mening at skaffe pengene til dette ved at skære på undervisningen. At reducere bevillingen til 2-sprogsområdet i en situation, hvor der kommer flere af disse elever er at bede om problemer i fremtiden. Og at gennemføre besparelser, som svarer til, at der forsvinder en lærere/pædagog i en lektion i hver klasse hver uge, vil vi heller ikke være med til.
Dette sker samtidig med, at man planlægger at bruge rigtig mange penge på renoveringer og planer om en ny skole, er der også blevet plads til. Selv om vi er enige i, at der er brug for nye læringsmiljøer og energirenoveringer, er det vores opfattelse, at dette godt kan ske i et langsommere tempo og vi foreslår derfor overført 20 millioner om året fra anlæg til drift på skoleområdet. Vi mener heller ikke, at det er rimeligt, at skoleområdet skal betale med en reduktion i driften på 10 millioner for at give skolerne lov til til at bruge deres opsparede midler. Det må vist være et skoleeksempel på at fodre hunden med sin egen hale. Vi vil ikke afvise, at der kan blive brug for en ny skole i Aalborg kommune, men vi synes man skulle begynde med en analyse af den forventede udvikling i antallet af børn de næste 10 år og så se på, hvor langt vi kan komme med de eksisterende skoler.
Også på Sundhedsområdet samt ældre- og handicapområdet er der besparelser, som vi mener bør fjernes. Vi forstår slet ikke logikken i at spare på aktivitetsområdet. Det står efter vores opfattelse i modsætning til ønsket om, at de ældre skal være aktive så lang tid – og så meget – som muligt.
Til gengæld anerkender vi, at tilførslen af midler til handicapområdet både inden for Ældre- handicapforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen naturligvis må føre en stram prioritering her.
Det er meget svært at genfinde Aalborg Kommunes ambitioner om at være en grøn kommune i dette budgetforslag. Store beløb afsættes vejprojekter, men cykelstier og den kollektive trafik er nødlidende. På den kollektive trafik lægges der direkte op til forringelser. Det er ikke holdbart. Derfor foreslår vi en udsættelse af Tranholmsvej og en fremskyndelse af investeringer i cykelstier. Vi foreslår en målsætning om, at Aalborg skal udpeges til årets cykelby senest i 2020. Der skal også sikres penge til den planlagte forbedring af den kollektive trafik. Forbedringen på linje 18 skal fastholdes fleks-seniorordningen skal videreføres og taksterne på fleksbusserne skal nedsættes for alle til fordel ikke mindst for de mennesker, der bor i landsbyerne og landdistrikterne. Dette er efter vores opfattelse helt afgørende for Aalborg fremtidige udvikling.
Vi foreslår også, at der afsættes midler til at implementere den nye bæredygtighedsstrategi og en række andre projekter, som kan sætte gang i den grønne omstilling.
Vi har også en række forslag, der kan øge beboerinddragelsen og skabe bedre demokratiske processer i forhold udviklingen af Aalborg, hvor der er en klar tendens til, at investorerne får både det første og det sidste ord.
Vi foreslår også, at vi i langt større omfang inddrager medarbejderne og deres ideer til en effektivisering af Aalborg Kommune. Derfor indgår en række af de ideer til besparelser, som medarbejderne kom med i foråret i finansieringen af de forringelser, som vi ønsker fjernet. Efter vores opfattelse ser meget i en organisation anderledes ud, når man ser den nedefra, end når man ser den oppefra. Præcis samme vinkel vil vi gerne have på arbejdet med arbejdsmiljø og med at nedbringe sygefraværet.
Aalborg Kommune er inde i en markant økonomisk udvikling. Vi har rekord i etableringen af nye arbejdspladser. Hvis den positive udvikling skal fastholdes er det helt afgørende, at servicen over for borgerne ikke forringes og at Aalborg kan markedsføres som en mangfoldig by, hvor vi også sikrer de mest udsatte borgere ordentlige vilkår.
Selvfølgelig skal der være balance mellem indtægter og udgifter. Det bliver der også i år og det kan vores ændringsforslag til budgettet for 2017 også sikre, men vi har ikke brug for en kassebeholdning, der er større end den nuværende. Jeg er faktisk enig med CEPOS, som kritiserer kommunerne for at ophobe alt for store formuer. Penge, der opkræves i skat, skal bruges til gavn for borgerne, ellers kunne vi lige så godt lade være med at opkræve dem.
